Didaktik

Design for læring på tværs med digital teknologi – i en EUD-kontekst

Mariis2 Comments

Så er det seneste nummer af tidsskriftet LearningTech med fokus på digitale teknologier i undervisningen netop udkommet. Jeg bidrager med en forskningsartikel om, hvordan man didaktisk kan designe for læring på tværs af kontekster, og hvordan digitale teknologier kan spille en rolle.

Jeg anvender begrebet grænsekrydsning til at beskrive den form for transformation af viden og praksisser, som elever og studerende, især i vekseluddannelser, skal kunne håndtere. I artiklen har jeg specifikt fokus på, hvordan dette kan foregå i erhvervsuddannelser. Og jeg kommer med et bud på seks didaktiske designprincipper, der kan støtte lærere, elever og evt. oplærere i arbejdet med at skabe meningsfulde sammenhænge og koblinger mellem især skole- og oplæringsperioder.

Grænsekrydsning er en særlig måde at forstå og italesætte transferfænomenet på. Det, der adskiller sig fra mere traditionelle transfertilgange er, at man i grænsekrydsning har fokus på de forskelle som eleverne intentionelt og uundgåeligt oplever i deres vekslen mellem skole- og oplæringsperioderne. Jeg berører også – relativt kort – hvordan digitale teknologier i denne forbindelse kan anvendes som grænseobjekter, der har til formål at skabe koblingspunkter, hvorom der kan faciliteres dialog og meningsforhandling mellem fx elever, lærere og oplærere undervejs i uddannelsesforløbet. De to hovedpointer i artiklen er dels:

  1. at grænsekrydsning ikke sker af sig selv – processerne skal derimod designes og stilladseres, og
  2. at digital teknologi kan spille en afgørende rolle i det didaktiske arbejde med grænsekrydsning, idet teknologierne kan udvide både elever, lærere og oplæreres handlemuligheder i forsøget på at skabe sammenhæng og mening på tværs

Men digitale teknologier er ikke neutrale – via deres design tilbyder teknologierne forskellige handlemuligheder, der kan være mere eller mindre velegnede ift. lærerens didaktiske intentioner. Det betyder også, at digitale teknologier, der tages i anvendelse i undervisnings- og læreprocesser, faktisk kan være uhensigtsmæssige – fx fordi de reelt ikke giver de handlemuligheder, der er nødvendige for at nå i mål med den didaktiske intention. Derfor stiller anvendelse af digitale teknologier store krav til lærernes viden om, hvordan teknologierne fungerer og kan gå ind og på- eller ligefrem modvirke det, der var tanken med undervisningen. Og det gør sig selvfølgelig også gældende, når lærere ønsker at anvende digitale teknologier til grænsekrydsningsprocesser.

Alle mulige digitale teknologier har potentiale til at fungere som grænseobjekter, men potentialet bliver kun indfriet, hvis teknologierne faktisk bliver anvendt som sådan. Det er ikke nødvendigvis nogen let didaktisk opgave, men de seks didaktiske designprincipper, som præsenteres i artiklen, er bud på, hvordan denne spændende og nødvendige opgave kan gribes an.

Der er fem andre spændende artikler i temanummeret, som alle har fokus på forskellige aspekter af inddragelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Her vil jeg fremhæve min kollega, Bjarke Lindsø Andersens bidrag, der med artiklen Lærerautoritet er medieret af digital teknologi, tilbyder en ny forståelse af, hvordan digital teknologi, som en aktiv med- og modspiller, påvirker lærerens autoritet. Et meget interessant eksempel på, hvordan digitale teknologier ikke er neutrale.

/Marianne

Bogudgivelse: Erhvervsdidaktisk opslagsbog

MariisLeave a comment
Forsiden med forfatternavne.

Mandag d. 9. januar 2023 udkommer Erhvervsdidaktisk opslagsbog på Hans Reitzels forlag, som jeg har redigeret med min tidligere kollega, Anna Brodersen (KP).

Bogen består af 58 opslag skrevet af i alt 44 forskellige forfattere. Bogen er oprindeligt inspireret af Peter Brodersens Didaktisk Opslagsbog (2021/2022) – stor tak til Peter for at lade os låne ideen og formatet! Men Erhvervsdidaktisk Opslagsbog adskiller sig ved, at alle opslag er krydret med cases, der illustrerer hvordan opslagets begreb og/eller metode kan tænkes at komme i spil i en erhvervsrettet uddannelseskontekst.

Flertallet af cases retter sig mod erhvervsuddannelsernes undervisning, og det er ikke tilfældigt, da bogens primære målgruppe netop er faglærere på erhvervsuddannelserne og studerende på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Ikke desto mindre, forestiller vi os, at andre, der arbejder med eller blot er nysgerrige på erhvervspædagogik og -didaktik, også kan få glæde af bogen.

De 44 forfattere kommer fra alle professionshøjskolerne, et par universiteter og så er der en håndfuld ’uafhængige’. For Anna og mig har det fra starten været essentielt, at så mange gode kræfter som overhovedet muligt har kunne bidrage. Med bogen har vi nemlig også haft som ambition at vise, at der faktisk er mange gode folk rundt omkring i uddannelsessystemet, som interesserer sig for og har lyst til at bidrage til pædagogisk-didaktisk viden, der er meningsfuld og anvendelig i de erhvervsrettede uddannelser. Det er vi stolte og taknemmelige over er lykkedes!

Bagsiden med oversigt over opslag.

Selve bogens tilblivelsesproces har været meget interessant og på mange måder udfordrende. Karakteristik for bogen er netop, at den er et opslagsværk, hvilket betyder, at alle opslag har skulle passe ind i et særligt format og være meget korte. Ideen med opslagene er således, at de skal fungere som introduktion, hvilket også betyder, at meget komplekse fænomener har skulle beskrives meget kort. Det oplever jeg, at de fleste forfattere har døjet med fordi, der simpelthen ikke har været plads til at få væsentlige nuancer med. Sådan må det nødvendigvis være, men det betyder også, at bogens opslag skal ses som kvalificerede startpunkter og ikke som hele sandheden om dette eller hint. Her hjælpes bogens læsere dog også på vej til flere nuancer og sammenhænge gennem de mange krydshenvisninger, der er i hvert opslag.

Ud over at takke de mange forfattere, der har bidraget, skal der også lyde en særlig tak til forlaget og ikke mindst forlagsredaktør, Henrik Juul – det har været en fornøjelse at opleve så professionel sparring på alle niveauer i processen.

Vi glæder os meget til at tage bogen i anvendelse og håber, at den vil blive godt modtaget blandt lærere og studerende på de erhvervsrettede uddannelser :-)

Bogen er på 360 sider og kan bestilles her.

/Marianne

Jeg har selv bidraget med en række opslag skrevet i samarbejde med Anna Brodersen, Henrik Juul og Peter Holmboe (UCSyd):

  • Juul & Riis – Didaktiske modeller
  • Riis & Brodersen – Fag- og erhvervsdidaktik
  • Riis & Brodersen – Grænsekrydsning
  • Juul & Riis – Indhold
  • Holmboe & Riis – It-didaktik
  • Brodersen & Riis – Motivation

Nyt netværk om didaktisk forståelse og anvendelse af digitale teknologier i EUD

MariisLeave a comment

For nylig havde jeg fornøjelsen af at holde et onlineoplæg om koblingen mellem digitale teknologier og erhvervsdidaktik i forbindelse med opstart af Center for It i undervisningens (CIU) nye forsker-praktikernetværk. En arbejdsgruppe bestående af Amina Sabah Karim (CIU), Anne Katrine Kamstrup (KP), Malene Erkmann (ZBC) og undertegnede har gennem et stykke tid arbejdet på at stable dette netværk på benene. Målgruppen er, som navnet antyder, både forskere og praktikere, der interesserer sig for forståelse og anvendelse af digital teknologi i undervisningen på erhvervsuddannelserne. I netværket bliver digitale teknologier altid koblet til et didaktisk tema, og der vil blive vekslet mellem oplæg og hands-on aktiviteter ud fra et videndelings- og udviklingsperspektiv.

I forbindelse med opstartsmødet, havde vi valgt at koble til erhvervsdidaktik, så vi også kunne få de første indledende indtryk af, hvor medlemmerne helt overordnet ser muligheder og udfordringer.

En central pointe i mit oplæg var, at lærerne på erhvervsuddannelserne også skal være stærke på erhvervsdidaktik for at få anvendelse af digitale teknologier til at give mening både for eleverne, deres oplæringssteder og dem selv. Det er ikke mindst gennem erhvervsdidaktikken, at der kan skabes koblinger mellem teori og praksis, mellem skole- og oplæringsperioder og derigennem muligheder for at arbejde med identitetsudviklingen fra elever til faglærte. Når der arbejdes erhvervsdidaktisk med fokus på de erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver, som eleverne uddannes til, så må lærerne også være stærke fagdidaktisk for at kunne udvælge passende fagligt indhold, læremidler (inkl. digitale teknologier) og aktiviteter. Det vil sige, at der stilles store krav til erhvervsskolelærerne om at kunne balancere mellem både almen-, fag- og erhvervsdidaktiske overvejelser og beslutninger. I forhold til forståelse og anvendelse af digitale teknologier kræver dette specialiseret it-didaktisk indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger som hhv. mål, midler og rum for læring og udvikling. Med andre ord står lærerne overfor at skulle træffe en masse til- og fravalg omkring digitale teknologier i undervisningen – og det kan vi altid blive klogere på og forhåbentlig kvalificere i fællesskab!

Det var dejligt at opleve den store diskussionlyst efterfølgende – det tegner godt for netværkets fremtid :-)

Tanken er, at vi i netværket kommer til at veksle mellem onsite og online aktiviteter, hvor vi i fællesskab med netværkets medlemmer udvælger relevante temaer, der har bred interesse. Det næste møde kommer til at foregå hos CIU i Odense d. 9. februar 2023, hvor temaet bliver koblingen mellem digitale teknologier og bæredygtighed.

Det er stadig muligt at tilmelde sig, så kom endelig med, bliv inspireret og gør din indflydelse gældende ift. netværkets kommende temaer og aktiviteter!

/Marianne

Design for meningsfuld læring på tværs af uddannelse og arbejde gennem multimodale scenarier

MariisLeave a comment

I forskningsmiljøet ’Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’ er vi aktuelt i gang med et projekt, der har som overordnet formål at styrke diplomstuderendes oplevelser af meningsfuld praksiskobling, aktivitet og fleksibilitet på uddannelserne. Min kollega, Bjarke Lindsø Andersen er leder af projektet, der har titlen ‘Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser’ (i daglig tale kaldet MUSC). Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og afvikles i perioden (2022-2024).

Formålet med MUSC-projektet er at designe og afprøve interventioner (i form af didaktiske designs), hvor praksiskoblende og praksisudviklende undervisning i professionsrettede moduler om metode, videnskabsteori og didaktik på de pædagogiske diplomuddannelser anvendes til at fremme studerendes oplevelser af meningsfuld og aktiverende undervisning.

Projektets hypoteser er:

  • at studerende på professionsrettede moduler orienterer sig ud fra de praksisser, de allerede deltager i (fx arbejdspraksisser), og
  • at kobling hertil og evt. udvikling heraf vil virke meningsfuldt og aktiverende samt
  • at hybride/fleksible designs, baseret på scenariedidaktik og anvendelse af multimodale læremidler/-miljøer, kan imødekomme dette.

I projektet undersøger og udvikler vi i tæt samarbejde med underviserkolleger og Absalons pædagogiske it-team følgende uddannelser og moduler:

  • Den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) og modulerne: Pædagogisk Viden og forskning (PVF) og Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (UPP)
  • Den Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse (DEP) og modulerne: Undervisning og Læring (U&L) og Pædagogisk Videnskabsteori (PV)

Projektet organiseret ud fra en DBR-tilgang, hvor vi i første fase (F22), har brugt tiden på at skabe et solidt domænekendskab og en konceptuel designmodel, der har udmøntet sig i en rapport, der kan hentes her. Domænekendskabet er både teoretisk og empirisk baseret. Teoretisk er vi særligt inspirerede af praksisteorier og viden om scenariedidaktik, hybriditet og fleksibilitet samt multimodalitet. Empirisk har vi gennemført interviews med underviserkolleger på PD og DEP og observeret deres undervisning, og så har vi gennemført en omfattende dokumentanalyse af materialer og ressourcer fra tidligere undervisning på de omtalte moduler. Domænekendskabet blev præsenteret og drøftet med vores underviser- og it-pædagogiske kolleger kort før sommerferien. På baggrund af domænekendskabet har vi udviklet en konceptuel designmodel, der illustrerer de centrale delelementer, som vi kommer til at arbejde videre med i de næste faser af projektet. Rationalet bag designmodellen, er således noget af det, der kan læses mere om i rapporten.

De næste skridt her i anden fase (E22) består dels i, at mine kolleger, Bjarke, Pernille Lomholt Christensen og Peter Gundersen arbejder videre med udvikling af konkrete designprincipper med vores underviserkolleger, mens min kollega Anne Mette Hald og jeg tager lead på skrive en forskningsartikel, der bl.a. skal omhandle domænekendskabets tilblivelse og funktion i DBR-projekter. Hertil kommer også en række designworkshops med underviserne og det pædagogiske it-team, hvor der skal produceres multimodale læremidler og scenarier.

Det er på mange måder et meget meningsfuldt og lærerigt projekt, hvor vi udvikler ny viden og undervisningspraksisser til gavn for vores diplomstuderende og også kommer til at lære forskellige af vores underviserkolleger bedre at kende. Øget samarbejde på tværs af de forskellige ydelser i vores Center for Skole og Læring er uden tvivl noget af det, der virkelig kan være med til at styrke kvaliteten af både vores uddannelser og forskning.

/Marianne

Inspiration til udvikling af it-didaktisk viden, kompetence og dannelse

MariisLeave a comment

Fredag d. 22. januar 2021 holdt jeg ifm. et webinar om ‘værdifuld digital undervisning’ arrangeret af DEA et ultrakort oplæg om, hvad, dvs. hvilken viden undervisere har brug for ift. it-didaktik. I forskningen gives der mange bud, men jeg havde valgt at fokusere på en generel model udviklet af Rune Krumsvik (professor, Bergen Universitet).

Krumsvik (2011, p. 45)

Det nærmere indhold bestemmes af deltagerens konkrete kontekst (fag, uddannelse, målgruppe mv.). Jeg synes, at Krumsviks model udmærker sig ved ikke kun at have fokus på viden og kompetencer, men også på det, der ofte kaldes digital dannelse.

Dannelsesaspektet er efter min mening væsentligt bla. fordi det typisk er herigennem, at undervisere kan motiveres og engageres til at tilegne sig ny viden og måske endda ændre på deres nuværende (it-)praksis i undervisningen. Ændring af praksis var udgangspunktet for oplægget, men som jeg også påpegede, så skal vi være opmærksomme på, at når vi (med eller uden it) ønsker at ændre på praksis (typisk til ’det bedre’, ‘fremragende’, ‘værdifuld’, ‘verdens bedste’ osv.), så er vi ude i et normativt anliggende. Det er der ikke noget galt i, men det betyder at holdninger vil brydes – og det er en væsentlig del af udviklingsprocessen. Min erfaring er, at det er gennem meningsforhandling deltagere imellem, at læring og udvikling for alvor sker.

Hvad jeg ikke sagde så meget om i mit oplæg var, hvordan kompetenceudvikling af undervisere så kan foregå. Det er der også rigtig mange bud på i forskningen, men hvis vi fortsætter i sporet med fokus på dannelse, så kan Fred Korthagens (professor emeritus, Utrecht Universitet) arbejde med udvikling af undervisere og undervisere af undervisere måske inspirere. En af Korthagens centrale pointer er, at effektiv professionel udvikling af undervisere skal være værdibaseret og skal tage udgangspunkt i hvad, underviserne selv vægter i deres arbejde – det kalder Korthagen (2017) for en ’ubelejlig sandhed’. Korthagen lægger vægt på, at der i professionel udvikling skal arbejdes med følelser, holdninger og værdier (et aktørfokus) og ikke kun indhold (et curriculum fokus). Hermed er der iflg. Korthagen større sandsynlighed for at påvirke underviserens identitet, der altså i dette perspektiv ikke kun er et fagfagligt anliggende.

Korthagen & Nuijten (2019, p. 93)

Korthagen, der som det også fremgår af modellen herover, er inspireret af aktionslæring i sin forskning, har gennem årene udviklet forskellige modeller, der bla. forsøger at bygge bro mellem teori-praksis, og hvor refleksion (i og over praksis) spiller en stor rolle.

I webinaret deltog jeg også i en paneldebat med Mette Volf (Arkitektskolen Aarhus), Thomas Ryberg (AAU) og Rasmus Borregaard Hall (Erhvervsakademi Dania), hvor vi diskuterede, hvordan digital undervisning kan blive et værdifuldt supplement til den fysiske undervisning. En af mine pointer her var, at vi er nødt til at kigge seriøst på undervisernes lærings- og transfermiljø. Jeg hører ofte ledere fra uddannelsessektoren tale varmt og engageret om det vigtige i at skabe gode studiemiljøer for deres studerende, og det er bestemt også vigtigt. Her kunne jeg dog ønske, at ledere generelt var lige så opmærksomme på deres egne medarbejderes vilkår og rammer for læring og udvikling. Sagt på en anden måde, kunne jeg ønske, at flere ledere anerkendte deres undervisere som studerende, når de sender underviserne af sted på efter- og videreuddannelse.

Hvis efter- og videreuddannelse skal have effekt i form af både forandring og forankring er det afgørende, at underviserne reelt har tid og rum til at lære, eksperimentere og reflektere – både individuelt og kollaborativt i deres lokale kontekster.

/Marianne

OBS! Mange af Korthagens publikationer kan tilgås via hans hjemmeside