Nyt netværk om didaktisk forståelse og anvendelse af digitale teknologier i EUD

For nylig havde jeg fornøjelsen af at holde et onlineoplæg om koblingen mellem digitale teknologier og erhvervsdidaktik i forbindelse med opstart af Center for It i undervisningens (CIU) nye forsker-praktikernetværk. En arbejdsgruppe bestående af Amina Sabah Karim (CIU), Anne Katrine Kamstrup (KP), Malene Erkmann (ZBC) og undertegnede har gennem et stykke tid arbejdet på at stable dette netværk på benene. Målgruppen er, som navnet antyder, både forskere og praktikere, der interesserer sig for forståelse og anvendelse af digital teknologi i undervisningen på erhvervsuddannelserne. I netværket bliver digitale teknologier altid koblet til et didaktisk tema, og der vil blive vekslet mellem oplæg og hands-on aktiviteter ud fra et videndelings- og udviklingsperspektiv.

I forbindelse med opstartsmødet, havde vi valgt at koble til erhvervsdidaktik, så vi også kunne få de første indledende indtryk af, hvor medlemmerne helt overordnet ser muligheder og udfordringer.

En central pointe i mit oplæg var, at lærerne på erhvervsuddannelserne også skal være stærke på erhvervsdidaktik for at få anvendelse af digitale teknologier til at give mening både for eleverne, deres oplæringssteder og dem selv. Det er ikke mindst gennem erhvervsdidaktikken, at der kan skabes koblinger mellem teori og praksis, mellem skole- og oplæringsperioder og derigennem muligheder for at arbejde med identitetsudviklingen fra elever til faglærte. Når der arbejdes erhvervsdidaktisk med fokus på de erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver, som eleverne uddannes til, så må lærerne også være stærke fagdidaktisk for at kunne udvælge passende fagligt indhold, læremidler (inkl. digitale teknologier) og aktiviteter. Det vil sige, at der stilles store krav til erhvervsskolelærerne om at kunne balancere mellem både almen-, fag- og erhvervsdidaktiske overvejelser og beslutninger. I forhold til forståelse og anvendelse af digitale teknologier kræver dette specialiseret it-didaktisk indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger som hhv. mål, midler og rum for læring og udvikling. Med andre ord står lærerne overfor at skulle træffe en masse til- og fravalg omkring digitale teknologier i undervisningen – og det kan vi altid blive klogere på og forhåbentlig kvalificere i fællesskab!

Det var dejligt at opleve den store diskussionlyst efterfølgende – det tegner godt for netværkets fremtid :-)

Tanken er, at vi i netværket kommer til at veksle mellem onsite og online aktiviteter, hvor vi i fællesskab med netværkets medlemmer udvælger relevante temaer, der har bred interesse. Det næste møde kommer til at foregå hos CIU i Odense d. 9. februar 2023, hvor temaet bliver koblingen mellem digitale teknologier og bæredygtighed.

Det er stadig muligt at tilmelde sig, så kom endelig med, bliv inspireret og gør din indflydelse gældende ift. netværkets kommende temaer og aktiviteter!

/Marianne

Design for meningsfuld læring på tværs af uddannelse og arbejde gennem multimodale scenarier

I forskningsmiljøet ’Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’ er vi aktuelt i gang med et projekt, der har som overordnet formål at styrke diplomstuderendes oplevelser af meningsfuld praksiskobling, aktivitet og fleksibilitet på uddannelserne. Min kollega, Bjarke Lindsø Andersen er leder af projektet, der har titlen ‘Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser’ (i daglig tale kaldet MUSC). Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og afvikles i perioden (2022-2024).

Formålet med MUSC-projektet er at designe og afprøve interventioner (i form af didaktiske designs), hvor praksiskoblende og praksisudviklende undervisning i professionsrettede moduler om metode, videnskabsteori og didaktik på de pædagogiske diplomuddannelser anvendes til at fremme studerendes oplevelser af meningsfuld og aktiverende undervisning.

Projektets hypoteser er:

  • at studerende på professionsrettede moduler orienterer sig ud fra de praksisser, de allerede deltager i (fx arbejdspraksisser), og
  • at kobling hertil og evt. udvikling heraf vil virke meningsfuldt og aktiverende samt
  • at hybride/fleksible designs, baseret på scenariedidaktik og anvendelse af multimodale læremidler/-miljøer, kan imødekomme dette.

I projektet undersøger og udvikler vi i tæt samarbejde med underviserkolleger og Absalons pædagogiske it-team følgende uddannelser og moduler:

  • Den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) og modulerne: Pædagogisk Viden og forskning (PVF) og Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (UPP)
  • Den Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse (DEP) og modulerne: Undervisning og Læring (U&L) og Pædagogisk Videnskabsteori (PV)

Projektet organiseret ud fra en DBR-tilgang, hvor vi i første fase (F22), har brugt tiden på at skabe et solidt domænekendskab og en konceptuel designmodel, der har udmøntet sig i en rapport, der kan hentes her. Domænekendskabet er både teoretisk og empirisk baseret. Teoretisk er vi særligt inspirerede af praksisteorier og viden om scenariedidaktik, hybriditet og fleksibilitet samt multimodalitet. Empirisk har vi gennemført interviews med underviserkolleger på PD og DEP og observeret deres undervisning, og så har vi gennemført en omfattende dokumentanalyse af materialer og ressourcer fra tidligere undervisning på de omtalte moduler. Domænekendskabet blev præsenteret og drøftet med vores underviser- og it-pædagogiske kolleger kort før sommerferien. På baggrund af domænekendskabet har vi udviklet en konceptuel designmodel, der illustrerer de centrale delelementer, som vi kommer til at arbejde videre med i de næste faser af projektet. Rationalet bag designmodellen, er således noget af det, der kan læses mere om i rapporten.

De næste skridt her i anden fase (E22) består dels i, at mine kolleger, Bjarke, Pernille Lomholt Christensen og Peter Gundersen arbejder videre med udvikling af konkrete designprincipper med vores underviserkolleger, mens min kollega Anne Mette Hald og jeg tager lead på skrive en forskningsartikel, der bl.a. skal omhandle domænekendskabets tilblivelse og funktion i DBR-projekter. Hertil kommer også en række designworkshops med underviserne og det pædagogiske it-team, hvor der skal produceres multimodale læremidler og scenarier.

Det er på mange måder et meget meningsfuldt og lærerigt projekt, hvor vi udvikler ny viden og undervisningspraksisser til gavn for vores diplomstuderende og også kommer til at lære forskellige af vores underviserkolleger bedre at kende. Øget samarbejde på tværs af de forskellige ydelser i vores Center for Skole og Læring er uden tvivl noget af det, der virkelig kan være med til at styrke kvaliteten af både vores uddannelser og forskning.

/Marianne

Vi har brug for håb og myndiggørelse

Onsdag d. 8. juni 2022, afholdt min kollega, Anne-Mette Nortvig og jeg vores tiltrædelsesforelæsninger som docenter i Absalons forskningsprogram ‘Digitale læringsmiljøer og didaktisk design‘. Vi havde hver knapt en halv time til at give deltagerne et indblik i vores arbejde under et fælles tema om interventionsbaserede forskningstilgange, som er karakteristisk for programmet.

I modsætning til Anne-Mette, der har været ansat i Absalon i efterhånden 20 år, så er jeg stadig relativt ny i organisationen – ikke mindst fordi corona og hjemsendelser i forskellige bølger kom til at præge min start i Absalon. Da der således stadig er mange kolleger, som endnu ikke kender mig, valgte jeg at fokusere på, hvad der optager mig, hvilke værdier jeg lægger vægt på, og hvor jeg gerne vil hen med vores forskning i programmet.

I programmet er vi naturligt optaget af, hvornår og hvordan digital teknologi kan anvendes til noget fornuftigt – her italesat til at gøre noget, der ikke tidligere var muligt og til at gøre noget bedre, mere lærerigt og mere meningfuldt, hvad enten vi beskæftiger os med uddannelsesdesign, didaktisk design og/eller læringsdesign. I den forbindelse vil jeg arbejde på, at vi stræber efter at gøre håb og myndiggørelse til kritisk-konstruktivt ideal for både vores forskning, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Derfor skal vi også blive bedre til at stille krav til digitale teknologier om, at de rent faktisk er til ‘at leve med’ (jf. Illich, 1973) – ud fra en værdisætning af det gode (uddannelses-) liv.

Og det kræver udvikling af bred og dyb teknologiforståelse og -anvendelse på alle niveauer i forsknings- og uddannelsessystemet.

"The dawn of integrity comes with the acceptance of responsibility for the course of one's life. For in taking responsibility for the world, we are given back the power to change it." 
(Kolb, 1984, p.230)

/Marianne

Teknologiforståelse for alle?

Torsdag d. 3. marts 2022 var der konference på Professionshøjskolen Absalon om ‘Forskning i teknologiforståelsens fagdidaktik’. Anledningen var, at vi i slutningen af 2021 udgav et temanummer om netop teknologiforståelsens fagdidaktik via tidsskriftet LearningTech.

På konferencen havde vi inviteret forfatterne til at komme og dele og drøfte deres viden. 16 ud af 21 artikler var repræsenteret og herudover deltog en række folk fra diverse vidensinstitutioner, kommuner og forskellige typer af uddannelser på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Det blev en rigtig god dag, hvor jeg især glædede mig over den nysgerrighed og lyst til videndeling, der er på tværs af forskere og praktikere ift. fænomenet teknologiforståelse. I dette indlæg vil jeg fokusere på det bidrag, jeg selv har stået for sammen med mine medforfattere Jens Jørgen Hansen (SDU) og Peter Holmboe (UCSyd).

Jens, Peter og jeg har bidraget med en artikel, der handler om erhvervsuddannelsernes nye grundfag Erhvervsinformatik, som er disse uddannelsers bud på et fag, der er fokuseret på at bidrage til elevernes teknologiforståelse i et erhvervsrettet perspektiv. I artiklen har vi foretaget en fagdidaktisk læreplansanalyse af fagets identitet, indhold og praksis. Det har vi gjort ud fra fagets bekendtgørelse og den tilhørende vejledning. Det betyder også, at vi i artiklen kun kan sige noget om fagets intenderede praksis, altså noget om, hvordan fagets ophavsmænd/-kvinder har forestillet sig, at det kan omsættes til reel undervisningspraktis. Det et et meget bevidst valg fra vores side. Der er helt generelt forholdvis begrænset forskning i erhvervsuddannelser, og vi ønskede simplethen at starte fra begyndelsen. Som forsker er det yderst sjældent, at man har lejlighed til at følge et fag fra dets tilblivelse, og det er virkelig interessant at få en sådan mulighed. Hertil kommer, at der endnu kun er begrænsede praktiske erfaringer med det nye grundfag. Da vi skrev artiklen, havde kun omkring en femtedel af alle erhvervsuddannelser valgt, at faget skulle indgå i deres fagrække.

På konferencen havde vi mulighed for at komme med et kort oplæg om vores artikel, hvorefter der var lagt op til fælles drøftelser med de øvrige deltagere. Oplægget kan ses herunder.

Nye spørgsmål til forståelse af og med teknologi – og relevansen for erhvervsuddannelser
I dette indlæg vil jeg kommentere på de forhold, som vi har listet på slide #10, der handler om, hvordan vores analyse har åbnet op for, at der kan stilles mange nye spørgsmål på baggrund af, hvad vi betragter som en indledende analyse af faget og de fagligheder, der er knyttet hertil. Jeg har i en tidligere blogserie forsøgt at indkredse og stille spørgsmål til Erhvervsinformatik, og spørgsmålene her skal ses i forlængelse deraf. Det skal understreges, at spørgsmålene og kommentarerne her står for egen regning, og at Jens og Peter ikke nødvendigvis deler min undren.

Både i vores artikel og i oplægget til konferencen, har vi brugt citatet herunder til at vise, hvordan teknologiforståelse italesættes blandt nogle af de personer, der har været drivende i udviklingen af teknologiforståelse som nyt fag og som ny faglighed. Citatet stammer fra en gap-analyse udarbejdet af Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter og Den Nationale Kapacitetsgruppe for teknologiforståelse (KATEFO), hvor jeg selv bidrog en smule til forarbejdet.

Her må man først og fremmest spørge ind til hvad det ‘nye’ er? Det handler om fagets identitet, og hvad teknologiforståelse er for et fænomen? Mange erhvervsuddannelser er i forvejen teknologitunge og i langt de fleste erhverv, vil det være vanskeligt at forstille sig arbejdsdagen uden både forståelse for og anvendelse af teknologi. Både dyrepasseren, bådebyggeren, receptionisten, kokken, VVS-installationsteknikeren, smeden, mureren, frisøren og social- og sundhedsassistenten arbejder med teknologi, ikke mindst digital teknologi. Men de gør det naturligvis på fagligt situerede måder. Den uniforme italesættelse af teknologiforståelse og -faglighed løber altså også ind i udfordringer på erhvervsuddannelserne.

I citatet gøres der en dyd ud af at sætte forståelse op i modsætning til redskabsorienteret anvendelse. Det afspejler en holdning om, at redskabsorienteret anvendelse ikke kan føre til forståelse og almendannelse. På erhvervsuddannelserne, hvor netop redskabsorienteret anvendelse er en del af uddannelsernes raîson d’etre, må man derfor spørge, hvad formålet med faget så skal være – hvis man da ellers køber ind på denne præmis? Det almendannende aspekt har ganske vist trange vilkår på erhvervsuddannelserne, og siden en ændring af uddannelsernes formålsparagraf for et par år siden, har man været mere optaget af at udvikle elevernes karakterdannelse og faglige stolthed. Det betyder dog ikke, at det almendannende aspekt skal opgives – uddannelserne har stadig både et borgerdannende og studieforberedende sigte. Og som vi har skrevet i artiklen, så er der med det meget tydelige erhvervsrettede sigte i faget Erhvervsinformatik en risiko for, at udvikling af digitalt myndiggjorte arbejdstagere kommer til at ske på bekostning af udvikling af digitalt mynddiggjorte borgere.

Her skal progressionen fra grundskolen op i erhvervsuddannelserne også tænkes ind. Når først eleverne kommer fra grundskolen med en eller anden form for teknologiforståelsesfaglighed i bagagen giver det mere mening, at erhvervsuddannelsernes fag er mere erhvervsrettet. Men der kommer til at gå tid inden det er aktuelt, og det er ikke alt, der læres i grundskolen, der sætter sig lige godt fast. Progressionstænkningen tager heller ikke højde for, at erhvervsuddannelsernes målgruppe ikke kun er unge elever, der kommer direkte fra grundskolen. Hermed er vi også tilbage ved formålet med den nye faglighed. Giver det mening at tale om teknologiforståelse for alle (som det typisk gøres i offentlige debatter), hvis den faglighed, der eksempelvis efterspørges på erhvervsuddannelserne reelt ikke er almendannende, men mere erhvervsrettet?

I vores artikel, er vi faktisk positive overfor den måde, hvorpå fagets udviklere har formået at tage højde for erhvervsuddannelsernes særkende. Det er meget væsentligt i forhold til fagets legitimering blandt både faglærere og elever. Dog kan den sparsomme tilslutning til faget Erhvervsinformatik være et udtryk for, at nogle uddannelser alligevel ikke kan se sig selv i faget. Det kan vores analyse ikke sige noget om, men aktuelt er der mange erhvervsuddannelseselever, der ikke bliver undervist i den nye faglighed og som så heller ikke har fået den med fra grundskolen. Det leder så igen frem til at det kunne være interessant at undersøge, hvordan elevernes oplæringssteder (virksomheder, institutioner mv.), hvor de typisk opholder sig i 2/3 af selve erhvervsuddannelsen, forholder sig til den nye faglighed.

Uanset, så kommer faglærernes rammer, viden og kompetencer for overhovedet at kunne undervise i teknologiforståelse og erhvervsinformatik til at spille en væsentlig rolle. Og her har faglærerne i høj grad været overladt til sig selv. I grundskolen har der været afviklet nationale forsøg med den nye faglighed, og for gymnasielærerne er der tilbud om efter- og videreuddannelse i Informatik. Der er udgivet et par lærebøger om Erhvervsinformatik, og der er udviklet lidt materialer på både EMU.dk og i regi af Center for It i undervisningen, men er det godt nok?

Vi ved reelt ikke nok om, hvad elevernes kommende erhverv efterlyser ift. teknologiforståelse og lignende fagligheder, og vi ved heller ikke nok om, hvorvidt faglærerne er klædt fagligt og didaktisk på ift. undervisningen. Mit bud fremadrettet er derfor at starte med at få kortlagt behovet for både elev- og faglærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, sådan som det også blev foreslået i den omtalte gap-analyse. Forskningsmæssigt kunne jeg dog godt tænke mig at starte et lidt andet sted; nemlig med en undersøgelse af forståelse og anvendelse af teknologi, særligt digital teknologi, på erhvervsuddannelserne og på oplæringsstederne. Jeg tror, at der er meget at lære – også for andre uddannelser og på forskningssiden ift. forståelse af teknologibegrebet og -praksis.

Mit bud er, at der er masser af teknologiforståelse i erhvervsuddannelserne – måske ikke lige den type, der lægges op til i citatet ovenfor, men her må feltets egne stemmer gerne have mere at skulle have sagt fremover.

/Marianne

Kompetenceudviklingsbehov ifm. ‘Erhvervsinformatik’?

Dette er det fjerde indlæg i en serie af blogindlæg om udvikling af teknologiforståelse som fag og faglighed. Mit mål med denne serie er at blive klogere på, hvorfor og hvordan teknologiforståelse kan udmøntes specifikt i erhvervsuddannelserne, hvor faget har fået navnet ’Erhvervsinformatik’.

Vi er nået til et afgørende punkt i serien. ’Erhvervsinformatik’ blev en del af erhvervsuddannelsernes fagrække fra efteråret 2020, og aktuelt (foråret 2021) afvikles faget på 19 forskellige uddannelser som fx ejendomsservicetekniker, industrioperatør, detailhandel, eventkoordinator, elektriker, bygningssnedker, VVS-energi, finans- og data- og kommunikationsuddannelserne. I modsætning til grundskoleområdet køres der ikke indledende forsøg med fagligheden, så reelt står lærerne ude på uddannelserne og skal have faget til at fungere, så de også kan føre eleverne igennem de tilknyttede prøver.

Derfor bliver det relevant at se på, hvad der kræves af de lærere, der skal undervise i faget og hvilke behov, der evt. er for at kompetenceudvikle – og det er fokus i dette indlæg.

Mød Henning og Ulla
For at give et indtryk af, hvem lærerne på erhvervsuddannelserne kunne være, præsenteres her Henning og Ulla, to personaer, der begge står over for at skulle undervise i ‘Erhvervsinformatik’.

Henning er lærer på Eventkoordinatoruddannelsen, hvor han underviser på grundforløb 2 – typisk i engelsk, afsætning og virksomhedsøkonomi. Han er uddannet erhvervsøkonom og har for mange år siden arbejdet med personaleadministration i en bank. Henning er gift med Lone, har to voksne sønner og glæder sig til snart at byde det tredje barnebarn velkommen. Henning blev erhvervsskolelærer bla. fordi han godt kunne lide at have elever i banken og i den forbindelse fik vækket en interesse for at arbejde med unge mennesker og pædagogik. Henning har været ansat på skolen i mange år og har gennemført hele den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Henning er teamkoordinator og har været med til at implementere flere erhvervsuddannelsesreformer i sin tid på skolen og blandt kollegerne, betragtes han som et pædagogisk fyrtårn.

Ulla er lærer på Data og kommunikationsuddannelsen, hvor hun underviser på grundforløb 2 – typisk i matematik og uddannelsesspecifikke fag. Hun er selv uddannet datatekniker og har tidligere arbejdet som it-supporter i et større privat firma. Ulla er kæreste med Torsten og sammen har de tvillinger, der stadig er i børnehave, og så deler de Torstens teenagesøn fra et tidligere forhold hver anden uge. Ulla blev erhvervsskolelærer bla. fordi hun brænder for sit fag og havde lyst til at give sin viden videre. Ulla har ikke helt droppet drømmen om at starte sit eget firma, men tænker, at det må vente til tvillingerne er ældre. Ulla er relativt nyansat og har kun været igennem det første modul på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Ulla er den sidst ankomne i sit team, og er typisk den, som kollegerne går til, når de lige skal høre om ‘praksis er, som praksis plejer at være’.

Spørgsmålet er nu i hvilket omfang to lærere som Henning og Ulla er klædt på til at undervise i ‘Erhvervsinformatik’ – både fagfagligt og pædagogisk-didaktisk?

’Erhvervsinformatik’ kræver særlig viden
Som vi så i forrige indlæg, er ‘Erhvervsinformatik’ beskrevet i hhv. Bekendtgørelse nr 692 af 26/05/2020, bilag 6 og i vejledningen hertil. ‘Erhvervsinformatik’ er et såkaldt grundfag, hvor de faglige mål opfyldes gennem arbejde med både kernestof  (der er obligatorisk på de pågældende niveauer) og supplerende stof, hvor der er større frihed. Faget retter sig mod tre overordnede kompetenceområder, hvortil der er knyttet særlig viden, hvilket fremgår herunder:

Uanset, hvilket grundfag, der er tale om, skal både kernestof og supplerende stof vælges med relevans for elevens uddannelse og erhverv og være med til at udvikle elevens almene og erhvervsfaglige kompetencer.

‘Erhvervsinformatik’ lægger op til særlig pædagogik og didaktik
På erhvervsuddannelser skal undervisningen i grundfag, og altså også ‘Erhvervsinformatik’, tilrettelægges ud fra den enkelte skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, og undervisningen skal omfatte erhvervsfaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af erhvervsfagligt hovedområde og fagretning (jf. BEK nr 692 af 26/05/2020). Herudover er der i selve vejledningen anvisninger på, at undervisningen skal tilrettelægges helhedsorienteret og det fremhæves, at faget så vidt muligt skal gennemføres i samspil med andre grund- eller erhvervsfag. Metoderne ‘Use-modify-create’-progression, ‘Stepwise improvement’ og ‘Worked examples’ præsenteres i vejledningen som didaktiske principper.

Endvidere opfordres læreren til at veksle mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er) med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang. Og endelig skal eleven løbende dokumentere sin faglige progression i en arbejdsportfolio. Afhængigt af niveau arbejdes også med en præsentationsportfolio, og bedømmelse kan også foregå gennem caseeksamen el. mundtlig prøve.

‘Erhvervsinformatik’ som ny faglighed
Nu er det næppe meningen, at Henning og Ulla skal stå alene med undervisningen i ’Erhvervsinformatik’, men ikke desto mindre kan jeg godt blive en smule bekymret. Teknologiforståelse, og hermed også både erhvervsuddannelsernes ’Erhvervsinformatik’ og gymnasiernes ’Informatik’ er netop blevet italesat som ’en ny faglighed’, der har et særligt sigte og kræver særlig viden og kompetencer. I grundskolen afvikles et flerårigt forsøg, hvor lærerne kompetenceudvikles – også på læreruddannelsen. På gymnasieområdet har faget ’Informatik’ eksisteret siden 2016, og her har underviserne mulighed for at opkvalificere sig gennem Master i Informatikundervisning

På erhvervsuddannelserne, vil der uden tvivl være lærere, som i forvejen er kvalificerede til at undervise i dele af fagligheden. Dels vil der være uddannelsesspecifikke fag, der har et lignende indhold, og dels er der elementer i andre grundfag, der kan minde om fx i fagene design og teknologi. Men det vil stadig være et fag, som byder på forskellige udfordringer både fagligt og pædagogisk – og her er der slet ikke lignende muligheder for lærernes opkvalificering. Når lærere ansættes på erhvervsuddannelser, skal de typisk gennemføre Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP). Men DEP’en er ikke tænkt fagdidaktisk. Med over 100 forskellige erhvervsuddannelser og tilsvarende mange, mange forskellige uddannelsesspecifikke fag, er underviserne på DEP’en (som jeg selv) ikke kvalificerede fagdidaktisk. Det betyder, at det er op til erhvervsuddannelseslærerne selv at transformere den viden og de erhvervspædagogiske og -didaktiske kompetencer, som de opnår gennem uddannelsen, til deres ‘egne’ fag – og det er ikke altid nogen nem opgave.

Både faglige og pædagogiske udfordringer ift. ‘Erhvervsinformatik’
Som jeg beskrev i det første indlæg i denne serie, så er der en række forhold, som karakteriserer erhvervsuddannelser, herunder at de fleste bygger på et vekseluddannelsesprincip, og at der er et eksplicit formål med at uddanne til arbejdsmarkedet. Det betyder bla., at der typisk arbejdes erhvervspædagogisk og -didaktisk på uddannelserne, hvor elevernes kommende erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver er i centrum for undervisningsaktiviteterne. Dette fordrer, at lærerne er dygtige til at skabe sammenhæng og samspil mellem skole-praktik, mellem teori-praksis – udover at de naturligvis skal være fagligt stærke.

Henning er begyndt at se nærmere på fagbilaget og vejledningen til ’Erhvervsinformatik’. Henning bemærker, at der bla. skal foretages analyse af digitale artefakter. Henning er ikke specielt teknologibegejstret, men har under corona lært at sætte mere pris på nogle af de fordele, der kan følge med digitalisering. Eksempelvis har han og konen kunne facetime med børnebørnene – måske kunne det bruges? Henning har også tænkt på, at de fleste events i dag bookes elektronisk, så måske kunne eleverne lave analyse af den slags systemer? Henning kender dog intet til programmering, så han regner med, at han skal søge hjælp hos en kollega i teamet, der vist nok kender mere til den slags. Henning kender ikke rigtig noget til de didaktiske principper, der bliver nævnt, men det tænker han sagtens, at han kan sætte sig ind i.

Ulla er også begyndt at læse sig nærmere ind på det nye fag og har allerede flere ideer, da meget af kernestoffet allerede er noget hun kender og til dels underviser i. De didaktiske principper og metoder, der nævnes, kender Ulla, dog har hun ikke ret mange erfaringer med portfoliodidaktik, men her tænker hun, at kollegerne sikkert kan hjælpe. Ulla kan stadig godt have problemer med at få omsat sin specialiserede viden til noget, der giver mening for eleverne, og på GF2 er det en udfordring, at eleverne endnu ikke har praktiske erfaringer med deres kommende jobs. Under corona har hun og kæresten fået installeret hue-lamper i hele huset, måske kunne det bruges som et eksempel, eleverne ville kunne forholde sig til? Eller den ’smarte’ vaskemaskine? Delesønnen har for nylig slettet sin Facebookprofil pga. uønsket indhold og privatlivshensyn (godt tilskyndet af Ulla selv) – det kunne måske også bruges?

Personaerne, Henning og Ulla, illustrerer, at der kan være forskellige udfordringer forbundet med at skulle undervise i et nyt fag som ‘Erhvervsinformatik’. Som jeg ser det, kan der både være udfordringer erhvervspædagogisk-didaktisk og erhvervs- og fagfagligt, hvilket er forsøgt vist i modellen herunder:

I forhold til undervisning i ’Erhvervsinformatik’ vil Henning være placeret i den gule kvadrant, mens han sagtens kan tænkes at være i den grønne kvadrant i forhold til de fag, han ellers underviser i. Ulla befinder sig derimod i den blå kvadrant i forhold til at undervise i dele af ’Erhvervsinformatik’, hvor hun nok har den faglige indsigt, men stadig ikke er så stærk i forhold til at omsætte fagligheden pædagogisk-didaktisk til noget der giver, der giver mening og motivation for eleverne. Her er det væsentligt at huske på, at eleverne er ude i mange forskellige typer af praktikvirksomheder, og det, der er er relevant og motiverende for en elev, er det ikke nødvendigvis for de øvrige.

Som et eksempel på dette fortalte Allan Kortnum (direktør, Herningsholm Erhvervsskole og gymnasier) på den nyligt afholdte høringskonference om teknologiforståelse, der har inspireret til denne blogserie, om det afgørende i, at lærerne formår at koble teori med praksis. Han refererede endvidere til en af sine lærere, der aktuelt underviser i ’Erhvervsinformatik’ og som kunne fortælle, at eleverne kalder faget for ’fuck-faget’. Når eleverne åbner døren til klasselokalet om morgenen, så siger de: ’arh, fuck, hvad er det nu, at vi skal bruge det her til?’ Det hænger, ifølge Kortnum, sammen med, at erhvervsuddannelseselever, groft sagt, primært er optagede af, at det, som de lærer, skal være anvendeligt, det skal have en funktion ift. erhvervspraksis. Og det er altså ikke altid lige let for lærerne at skabe disse koblinger og samspil mellem skole-praktik, mellem teori-praksis.

Målet må naturligvis være at have så mange lærere som muligt i den grønne kvadrant, hvilket også understreger, at det at være en dygtig erhvervsuddannelseslærer kræver en kombination af faglig og pædagogisk indsigt og handlekompetence. Spørgsmålet er bare, hvordan det mål kan nås? Hvad kan lederne på erhvervsskolerne gøre for at understøtte deres medarbejdere? Hvilke muligheder eksisterer der reelt for opkvalificering fagfagligt og fagdidaktisk? Det er noget af det, som jeg vil vende tilbage til i det næste og sidste indlæg i denne serie.

/Marianne