KI og chatbots i uddannelse – et fælles ansvar!

Fredag d. 21. april 2023 var jeg inviteret til at holde et kort oplæg om Kunstig Intelligens (KI) og chatbots for topledere på erhvervsuddannelserne. Siden 30. november sidste år, har Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) fokuseret på, hvad chatbots som ChatGPT er for et fænomen, og hvad det kan betyde for erhvervsuddannelsernes praksisser. Der har ikke overraskende vist sig at være overvældende interesse for alle CIUs aktiviteter omkring ChatGPT, og nu var turen kommet til CIUs direktionsnetværk. Som det fremgår af programmet til venstre, var der lagt op til en dag med mange forskellige oplæg og drøftelser.

Indledningsvist gav Per Størup Larsen, der er en af initiativtagerne og forfatterne bag bloggen Viden.ai, en god introduktion og mange praktisk eksempler på, hvor og hvordan ChatGPT kan anvendes og hvad man skal være særlig opmærksom på. En pointe her var også, at der allerede anvendes KI og forskellige typer af chatbots i undervisningen på gymnasierne, men også, at ChatGPT og GPT-4 af flere årsager adskiller sig fra tidligere versioner af GPT og andre store sprogmodeller.

Mikala Hansbøl, der i mange år har forsket i teknologiforståelse og anvendelse af digital teknologi, særligt i grundskolen og på læreruddannelsen, var blevet bedt om at komme med et kritisk perspektiv på, hvordan direktionerne kan forstå og forholde sig til ChatGPT. Som Mikala påpegede, så er der en masse faldgrupper og udfordringer, når vi mere eller mindre frivilligt anvender techgiganternes teknologier og dermed hjælper med at øge deres data- og forretningsgrundlag. Og selv om det ikke er konditioner, vi kan løse på individniveau alene, så var en af Mikalas hovedpointer, at vi alle har et ansvar her.

Jeg var blevet bedt om at sige noget om teknologiforståelse og KI specifikt ift. EUD, dels fra et forsknings- og dels et praksisperspektiv. Som jeg gjorde deltagerne opmærksom på, så var det med en stor portion ydmyghed, at jeg gik til sagen. Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig med KI og chatbot og den forskning, der er på området er mangfoldig og kompleks. Den meget lille – relativt til det store felt – mængde forskning, som jeg har kunne nå at sætte mig ind i, viser således kun en flig af, hvad der er værd at vide om fænomenet, men man skal jo starte et sted. Hertil kommer også, at KI kan være mange forskellige ting, der kan anvendes til forskellige formål. Også chatbots er et bredt felt, og det er i sagens natur endnu meget begrænset hvor meget solid viden på uddannelsesområdet, der er kommet ud om ChatGPT specifikt. Men som på gymnasieområdet, så har både forskellige typer af KI og chatbots været en del af undervisningen i mange år, særligt som mål i teknologi-, erhvervs- og uddannelsesspecifikke fag, og der er oplagte muligheder for at arbejde med denne type digitale teknologier, både som mål og midler, i erhvervsuddannelsernes teknologiforståelsesfag kaldet Erhvervsinformatik.

Der hvor jeg for alvor ser det nye og disruptive ift. ChatGPT og efterfølgende versioner, er først og fremmest ift. tilgængeligheden (nu både on- og offline) og ikke mindst den enorme mængde data, hvormed ChatGPT er trænet, hvilket kan få afgørende indflydelse, hvis den anvendes som kognitiv partner, dvs. at eleverne anvender botten til at understøtte deres læreprocesser. Men som bekendt er der også en række alvorlige udfordringer forbundet med ChatGPT, og der er for mig at se ikke nogle nemme beslutninger. Jeg hælder personligt til at fortsætte anvendelse af ChatGPT – primært fordi KI og chatbots allerede anvendes i mange af de erhverv og brancher, som eleverne på erhvervsuddannelserne uddannes til, og fordi jeg ser sådanne teknologier som oplagte muligheder for at styrke elevernes digitale teknologiforståelse og myndiggørelse, både som kommende faglærte arbejdstagere, men også som demokratisk digitalt bevidste borgere. At anvendelsen skal præges af omtanke og kritisk refleksion, siger sig selv – og der vil være tale om til- og fravalg i forskellige situationer og kontekster. Det er her uddannelserne for alvor står overfor en kæmpe opgave, hvor der ikke blot skal fokuseres på anvendelse, men netop også kritisk forståelse af teknologierne.

Uanset hvad, så vil feltet udvikle sig, og omfanget af den indflydelse som ChatGPT og lign. modeller og versioner, allerede har og vil få fremadrettet, kan ikke undervurderes. Derfor er vi alle nødt til at tage ansvar, både som individer og samfund – lokalt og globalt. Og med ansvar mener jeg også, at vi alle har en forpligtelse på at sætte os ind i sagerne, så vi kan drøfte, forstå og anvende på et så kvalificeret og oplyst grundlag som muligt. Her kan jeg godt være en smule bekymret over, hvor lidt viden, vi der ikke har beskæftiget os med KI og fx chatbots, reelt har på området. Heldigvis har vi også i Danmark dygtige forskere og eksperter, der kan hjælpe os til øget viden som fx Thomas Bolander, som jeg for nylig havde fornøjelse af at opleve på en EdCamp arrangeret af KP. Det er netop den slags tværgående videndeling i uddannelsessystemet, vi akut har brug for mere af på et område, hvor de fleste af os endnu famler rundt – og så kan vi jo håbe, at flere beslutningstagere og ikke mindst politikere snart vil kaste sig seriøst over området. Alt andet er uansvarligt.

UNESCO har netop udgivet en guide om ChatGPT and artificial intelligence in higher education, hvor dette flow-chart fremgår:


UNESCO (2023, s. 6)

Selv om jeg i udgangspunktet er positiv over for anvendelse af ChatGPT o.l., så illustrerer dette med al tydelighed nogle af de enorme udfordringer, der er med at anvende sådanne teknologier – for hvornår er vi ikke interesserede i, at vores elever, studerende og kursister baserer deres læring på lødige inputs?  Det vil i hvert fald være uansvarligt blot at give op og overlade dem til selv at navigere rundt i det nye digitale vilde vesten ..

/Marianne

Design for læring på tværs med digital teknologi – i en EUD-kontekst

Så er det seneste nummer af tidsskriftet LearningTech med fokus på digitale teknologier i undervisningen netop udkommet. Jeg bidrager med en forskningsartikel om, hvordan man didaktisk kan designe for læring på tværs af kontekster, og hvordan digitale teknologier kan spille en rolle.

Jeg anvender begrebet grænsekrydsning til at beskrive den form for transformation af viden og praksisser, som elever og studerende, især i vekseluddannelser, skal kunne håndtere. I artiklen har jeg specifikt fokus på, hvordan dette kan foregå i erhvervsuddannelser. Og jeg kommer med et bud på seks didaktiske designprincipper, der kan støtte lærere, elever og evt. oplærere i arbejdet med at skabe meningsfulde sammenhænge og koblinger mellem især skole- og oplæringsperioder.

Grænsekrydsning er en særlig måde at forstå og italesætte transferfænomenet på. Det, der adskiller sig fra mere traditionelle transfertilgange er, at man i grænsekrydsning har fokus på de forskelle som eleverne intentionelt og uundgåeligt oplever i deres vekslen mellem skole- og oplæringsperioderne. Jeg berører også – relativt kort – hvordan digitale teknologier i denne forbindelse kan anvendes som grænseobjekter, der har til formål at skabe koblingspunkter, hvorom der kan faciliteres dialog og meningsforhandling mellem fx elever, lærere og oplærere undervejs i uddannelsesforløbet. De to hovedpointer i artiklen er dels:

  1. at grænsekrydsning ikke sker af sig selv – processerne skal derimod designes og stilladseres, og
  2. at digital teknologi kan spille en afgørende rolle i det didaktiske arbejde med grænsekrydsning, idet teknologierne kan udvide både elever, lærere og oplæreres handlemuligheder i forsøget på at skabe sammenhæng og mening på tværs

Men digitale teknologier er ikke neutrale – via deres design tilbyder teknologierne forskellige handlemuligheder, der kan være mere eller mindre velegnede ift. lærerens didaktiske intentioner. Det betyder også, at digitale teknologier, der tages i anvendelse i undervisnings- og læreprocesser, faktisk kan være uhensigtsmæssige – fx fordi de reelt ikke giver de handlemuligheder, der er nødvendige for at nå i mål med den didaktiske intention. Derfor stiller anvendelse af digitale teknologier store krav til lærernes viden om, hvordan teknologierne fungerer og kan gå ind og på- eller ligefrem modvirke det, der var tanken med undervisningen. Og det gør sig selvfølgelig også gældende, når lærere ønsker at anvende digitale teknologier til grænsekrydsningsprocesser.

Alle mulige digitale teknologier har potentiale til at fungere som grænseobjekter, men potentialet bliver kun indfriet, hvis teknologierne faktisk bliver anvendt som sådan. Det er ikke nødvendigvis nogen let didaktisk opgave, men de seks didaktiske designprincipper, som præsenteres i artiklen, er bud på, hvordan denne spændende og nødvendige opgave kan gribes an.

Der er fem andre spændende artikler i temanummeret, som alle har fokus på forskellige aspekter af inddragelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Her vil jeg fremhæve min kollega, Bjarke Lindsø Andersens bidrag, der med artiklen Lærerautoritet er medieret af digital teknologi, tilbyder en ny forståelse af, hvordan digital teknologi, som en aktiv med- og modspiller, påvirker lærerens autoritet. Et meget interessant eksempel på, hvordan digitale teknologier ikke er neutrale.

/Marianne

Nyt netværk om didaktisk forståelse og anvendelse af digitale teknologier i EUD

For nylig havde jeg fornøjelsen af at holde et onlineoplæg om koblingen mellem digitale teknologier og erhvervsdidaktik i forbindelse med opstart af Center for It i undervisningens (CIU) nye forsker-praktikernetværk. En arbejdsgruppe bestående af Amina Sabah Karim (CIU), Anne Katrine Kamstrup (KP), Malene Erkmann (ZBC) og undertegnede har gennem et stykke tid arbejdet på at stable dette netværk på benene. Målgruppen er, som navnet antyder, både forskere og praktikere, der interesserer sig for forståelse og anvendelse af digital teknologi i undervisningen på erhvervsuddannelserne. I netværket bliver digitale teknologier altid koblet til et didaktisk tema, og der vil blive vekslet mellem oplæg og hands-on aktiviteter ud fra et videndelings- og udviklingsperspektiv.

I forbindelse med opstartsmødet, havde vi valgt at koble til erhvervsdidaktik, så vi også kunne få de første indledende indtryk af, hvor medlemmerne helt overordnet ser muligheder og udfordringer.

En central pointe i mit oplæg var, at lærerne på erhvervsuddannelserne også skal være stærke på erhvervsdidaktik for at få anvendelse af digitale teknologier til at give mening både for eleverne, deres oplæringssteder og dem selv. Det er ikke mindst gennem erhvervsdidaktikken, at der kan skabes koblinger mellem teori og praksis, mellem skole- og oplæringsperioder og derigennem muligheder for at arbejde med identitetsudviklingen fra elever til faglærte. Når der arbejdes erhvervsdidaktisk med fokus på de erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver, som eleverne uddannes til, så må lærerne også være stærke fagdidaktisk for at kunne udvælge passende fagligt indhold, læremidler (inkl. digitale teknologier) og aktiviteter. Det vil sige, at der stilles store krav til erhvervsskolelærerne om at kunne balancere mellem både almen-, fag- og erhvervsdidaktiske overvejelser og beslutninger. I forhold til forståelse og anvendelse af digitale teknologier kræver dette specialiseret it-didaktisk indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger som hhv. mål, midler og rum for læring og udvikling. Med andre ord står lærerne overfor at skulle træffe en masse til- og fravalg omkring digitale teknologier i undervisningen – og det kan vi altid blive klogere på og forhåbentlig kvalificere i fællesskab!

Det var dejligt at opleve den store diskussionlyst efterfølgende – det tegner godt for netværkets fremtid :-)

Tanken er, at vi i netværket kommer til at veksle mellem onsite og online aktiviteter, hvor vi i fællesskab med netværkets medlemmer udvælger relevante temaer, der har bred interesse. Det næste møde kommer til at foregå hos CIU i Odense d. 9. februar 2023, hvor temaet bliver koblingen mellem digitale teknologier og bæredygtighed.

Det er stadig muligt at tilmelde sig, så kom endelig med, bliv inspireret og gør din indflydelse gældende ift. netværkets kommende temaer og aktiviteter!

/Marianne

Design for meningsfuld læring på tværs af uddannelse og arbejde gennem multimodale scenarier

I forskningsmiljøet ’Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’ er vi aktuelt i gang med et projekt, der har som overordnet formål at styrke diplomstuderendes oplevelser af meningsfuld praksiskobling, aktivitet og fleksibilitet på uddannelserne. Min kollega, Bjarke Lindsø Andersen er leder af projektet, der har titlen ‘Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser’ (i daglig tale kaldet MUSC). Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og afvikles i perioden (2022-2024).

Formålet med MUSC-projektet er at designe og afprøve interventioner (i form af didaktiske designs), hvor praksiskoblende og praksisudviklende undervisning i professionsrettede moduler om metode, videnskabsteori og didaktik på de pædagogiske diplomuddannelser anvendes til at fremme studerendes oplevelser af meningsfuld og aktiverende undervisning.

Projektets hypoteser er:

  • at studerende på professionsrettede moduler orienterer sig ud fra de praksisser, de allerede deltager i (fx arbejdspraksisser), og
  • at kobling hertil og evt. udvikling heraf vil virke meningsfuldt og aktiverende samt
  • at hybride/fleksible designs, baseret på scenariedidaktik og anvendelse af multimodale læremidler/-miljøer, kan imødekomme dette.

I projektet undersøger og udvikler vi i tæt samarbejde med underviserkolleger og Absalons pædagogiske it-team følgende uddannelser og moduler:

  • Den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) og modulerne: Pædagogisk Viden og forskning (PVF) og Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (UPP)
  • Den Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse (DEP) og modulerne: Undervisning og Læring (U&L) og Pædagogisk Videnskabsteori (PV)

Projektet organiseret ud fra en DBR-tilgang, hvor vi i første fase (F22), har brugt tiden på at skabe et solidt domænekendskab og en konceptuel designmodel, der har udmøntet sig i en rapport, der kan hentes her. Domænekendskabet er både teoretisk og empirisk baseret. Teoretisk er vi særligt inspirerede af praksisteorier og viden om scenariedidaktik, hybriditet og fleksibilitet samt multimodalitet. Empirisk har vi gennemført interviews med underviserkolleger på PD og DEP og observeret deres undervisning, og så har vi gennemført en omfattende dokumentanalyse af materialer og ressourcer fra tidligere undervisning på de omtalte moduler. Domænekendskabet blev præsenteret og drøftet med vores underviser- og it-pædagogiske kolleger kort før sommerferien. På baggrund af domænekendskabet har vi udviklet en konceptuel designmodel, der illustrerer de centrale delelementer, som vi kommer til at arbejde videre med i de næste faser af projektet. Rationalet bag designmodellen, er således noget af det, der kan læses mere om i rapporten.

De næste skridt her i anden fase (E22) består dels i, at mine kolleger, Bjarke, Pernille Lomholt Christensen og Peter Gundersen arbejder videre med udvikling af konkrete designprincipper med vores underviserkolleger, mens min kollega Anne Mette Hald og jeg tager lead på skrive en forskningsartikel, der bl.a. skal omhandle domænekendskabets tilblivelse og funktion i DBR-projekter. Hertil kommer også en række designworkshops med underviserne og det pædagogiske it-team, hvor der skal produceres multimodale læremidler og scenarier.

Det er på mange måder et meget meningsfuldt og lærerigt projekt, hvor vi udvikler ny viden og undervisningspraksisser til gavn for vores diplomstuderende og også kommer til at lære forskellige af vores underviserkolleger bedre at kende. Øget samarbejde på tværs af de forskellige ydelser i vores Center for Skole og Læring er uden tvivl noget af det, der virkelig kan være med til at styrke kvaliteten af både vores uddannelser og forskning.

/Marianne

Vi har brug for håb og myndiggørelse

Onsdag d. 8. juni 2022, afholdt min kollega, Anne-Mette Nortvig og jeg vores tiltrædelsesforelæsninger som docenter i Absalons forskningsprogram ‘Digitale læringsmiljøer og didaktisk design‘. Vi havde hver knapt en halv time til at give deltagerne et indblik i vores arbejde under et fælles tema om interventionsbaserede forskningstilgange, som er karakteristisk for programmet.

I modsætning til Anne-Mette, der har været ansat i Absalon i efterhånden 20 år, så er jeg stadig relativt ny i organisationen – ikke mindst fordi corona og hjemsendelser i forskellige bølger kom til at præge min start i Absalon. Da der således stadig er mange kolleger, som endnu ikke kender mig, valgte jeg at fokusere på, hvad der optager mig, hvilke værdier jeg lægger vægt på, og hvor jeg gerne vil hen med vores forskning i programmet.

I programmet er vi naturligt optaget af, hvornår og hvordan digital teknologi kan anvendes til noget fornuftigt – her italesat til at gøre noget, der ikke tidligere var muligt og til at gøre noget bedre, mere lærerigt og mere meningfuldt, hvad enten vi beskæftiger os med uddannelsesdesign, didaktisk design og/eller læringsdesign. I den forbindelse vil jeg arbejde på, at vi stræber efter at gøre håb og myndiggørelse til kritisk-konstruktivt ideal for både vores forskning, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Derfor skal vi også blive bedre til at stille krav til digitale teknologier om, at de rent faktisk er til ‘at leve med’ (jf. Illich, 1973) – ud fra en værdisætning af det gode (uddannelses-) liv.

Og det kræver udvikling af bred og dyb teknologiforståelse og -anvendelse på alle niveauer i forsknings- og uddannelsessystemet.

"The dawn of integrity comes with the acceptance of responsibility for the course of one's life. For in taking responsibility for the world, we are given back the power to change it." 
(Kolb, 1984, p.230)

/Marianne