Så er det seneste nummer af tidsskriftet LearningTech med fokus på digitale teknologier i undervisningen netop udkommet. Jeg bidrager med en forskningsartikel om, hvordan man didaktisk kan designe for læring på tværs af kontekster, og hvordan digitale teknologier kan spille en rolle.

Jeg anvender begrebet grænsekrydsning til at beskrive den form for transformation af viden og praksisser, som elever og studerende, især i vekseluddannelser, skal kunne håndtere. I artiklen har jeg specifikt fokus på, hvordan dette kan foregå i erhvervsuddannelser. Og jeg kommer med et bud på seks didaktiske designprincipper, der kan støtte lærere, elever og evt. oplærere i arbejdet med at skabe meningsfulde sammenhænge og koblinger mellem især skole- og oplæringsperioder.

Grænsekrydsning er en særlig måde at forstå og italesætte transferfænomenet på. Det, der adskiller sig fra mere traditionelle transfertilgange er, at man i grænsekrydsning har fokus på de forskelle som eleverne intentionelt og uundgåeligt oplever i deres vekslen mellem skole- og oplæringsperioderne. Jeg berører også – relativt kort – hvordan digitale teknologier i denne forbindelse kan anvendes som grænseobjekter, der har til formål at skabe koblingspunkter, hvorom der kan faciliteres dialog og meningsforhandling mellem fx elever, lærere og oplærere undervejs i uddannelsesforløbet. De to hovedpointer i artiklen er dels:

1. at grænsekrydsning ikke sker af sig selv – processerne skal derimod designes og stilladseres, og
2. at digital teknologi kan spille en afgørende rolle i det didaktiske arbejde med grænsekrydsning, idet teknologierne kan udvide både elever, lærere og oplæreres handlemuligheder i forsøget på at skabe sammenhæng og mening på tværs

Men digitale teknologier er ikke neutrale – via deres design tilbyder teknologierne forskellige handlemuligheder, der kan være mere eller mindre velegnede ift. lærerens didaktiske intentioner. Det betyder også, at digitale teknologier, der tages i anvendelse i undervisnings- og læreprocesser, faktisk kan være uhensigtsmæssige – fx fordi de reelt ikke giver de handlemuligheder, der er nødvendige for at nå i mål med den didaktiske intention. Derfor stiller anvendelse af digitale teknologier store krav til lærernes viden om, hvordan teknologierne fungerer og kan gå ind og på- eller ligefrem modvirke det, der var tanken med undervisningen. Og det gør sig selvfølgelig også gældende, når lærere ønsker at anvende digitale teknologier til grænsekrydsningsprocesser.

Alle mulige digitale teknologier har potentiale til at fungere som grænseobjekter, men potentialet bliver kun indfriet, hvis teknologierne faktisk bliver anvendt som sådan. Det er ikke nødvendigvis nogen let didaktisk opgave, men de seks didaktiske designprincipper, som præsenteres i artiklen, er bud på, hvordan denne spændende og nødvendige opgave kan gribes an.

Der er fem andre spændende artikler i temanummeret, som alle har fokus på forskellige aspekter af inddragelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Her vil jeg fremhæve min kollega, Bjarke Lindsø Andersens bidrag, der med artiklen Lærerautoritet er medieret af digital teknologi, tilbyder en ny forståelse af, hvordan digital teknologi, som en aktiv med- og modspiller, påvirker lærerens autoritet. Et meget interessant eksempel på, hvordan digitale teknologier ikke er neutrale.

/Marianne