Hvordan kan vi fremme unges motivation for undervisning og læring – og ikke mindst deres trivsel?

Mandag d. 15. august var jeg inviteret til Zealand – Sjællands Erhvervsakademi for at holde oplæg om unge, deres kultur og deres motivation for undervisning og læring. Jeg kender i forvejen lidt til Zealand gennem bl.a. et aktuelt FoU-projekt, hvor vi har samarbejdet om kompetenceudvikling af undervisernes anvendelse af digitale teknologier i undervisningen. Herudover blev jeg sidste sommer, sammen med Lars Geeer Hammershøj (DPU), inviteret til at give sparring ift. Zealands ønske om at fokusere på ’student-centered-learning (SCL)’, hvor inspirationen bl.a. er hentet i publikationen ‘Hovedperson i egen læring’. SCL er et fokus, der naturligvis kan været meget væsentligt ift. at fremme de studerendes motivation for uddannelse, undervisning og læring.

I mit oplæg trak jeg i væsentlig udstrækning på aktuel forskning fra Center for Ungdomsforskning (Cefu), og jeg havde bedt deltagerne om at forberede sig ved at forholde sig til nogle centrale spørgsmål, der blev understøttet af et par af Cefu’s publikationer. I dette indlæg vil jeg fremhæve Maria Bruselius-Jensen & Niels Ulrik Sørensen (2017). Unges fællesskaber: Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse, og deres kortlægning af unges betydningsfulde fællesskaber. Bruselius-Jensen & Sørensen identificerer forskellige typer af fællesskaber, som de unge orienterer sig mod og prioriterer at deltage i. I den forbindelse lægger forfatterne vægt på, at de unge i de forskellige fællesskaber søger forskellige værdier og muligheder, der kan styrke deres udvikling, motivation og trivsel:

  1. Orientering mod intimitet og bekræftelse
  2. Orientering mod selvudfoldelse og selvinvestering
  3. Orientering mod idealer og et bedre samfund
  4. Orientering mod arbejde og fremtidsplaner
  5. Orientering mod forpligtelse og kontinuitet
  6. Orientering mod fest og ungdomskultur

Pointen med at fremhæve disse orienteringer var at vise, hvilke værdier, de unge orienterer sig mod og som antageligvis kan virke motiverende på studerendes motivation og engagement i uddannelsessammenhænge, hvis sådanne værdier kan identificeres i de undervisnings- og læreprocesser, de studerende inviteres til at deltage i. I forberedelsen var Zealands deltagere (undervisere tilknyttet Datamatiker og Webudvikling samt et par studievejledere) blevet bedt om at arbejde med spørgsmål og tekster ift. selvvalgte, konkrete undervisningsforløb, og her var et af mine spørgsmål til Zealands undervisere:

  • I hvilken grad kan/skal/bør forløbet imødekomme unges fællesskabsorienteringer og –prioriteringer?

Det affødte en livlig og meget interessant debat. I erhvervsrettede uddannelser er det primære formål at uddanne kvalificeret arbejdskraft. Sådan er det, og sådan skal det være. Det betyder imidlertid ikke, at uddannelserne skal ignorere det dannelsesmæssige aspekt, hvor der også er et stort ansvar for at (ud)danne fremtidige demokratiske borgere, der trives i samfundet. Det har jeg heller ikke nogen grund til at tro, at Zealand gør, men min erfaring fra andre typer af erhvervs- og professionsrettede uddannelser er, at dannelsesaspektet godt kan blive noget klemt i en travl hverdag (her kigger jeg også på min egen undervisning!). Derfor er det altid godt lige at minde om, at vi – uanset uddannelsestype – altid har en forpligtelse til at fokusere på de studerende som hele mennesker … ikke blot fremtidig arbejdskraft. Budskabet blev heldigvis modtaget positivt, og vi havde nogle gode drøftelser af de muligheder, man som underviser, med både travlhed og stoftrængsel, reelt har for også at fokusere på de mere mellemmenneskelig, relationelle sider af uddannelse, undervisning og læring. Vi fandt ikke nogen nemme løsninger – og det er i sig selv en pointe. Cefu’s forskning viser, at de unge er en broget flok, og at forklaringer på hvorfor unge de-/motiveres og mis-/trives i forskellige sammenhænge er mange og komplekse.

Det er nok heller ikke gået nogen forbi, at vi aktuelt har en meget stor gruppe unge, der i en eller anden udstrækning mistrives i uddannelse og livet mere generelt (se fx Katznelson mfl., 2021). Derfor drøftede vi også i hvilken udstrækning uddannelsesinstitutioner skal og kan påtage sig et medansvar for at afhjælpe denne triste udvikling. Eftersom forskning også viser, at unge netop også oplever et stigende pres i uddannelsessammenhæng, bl.a. afstedkommet af præstations- og perfekthedskultur, så er der for mig at se ingen tvivl om, at vi i uddannelsessystemet har et stort medansvar for at ændre udviklingen. Spørgsmålet er selvfølgelig ’bare’ hvordan?

Når jeg er ude og holde oplæg handler det typisk om noget med digitale teknologier, og jeg havde da også lidt med her, men det var en fornøjelse for en gangs skyld også at have et par timer til fokusere på og drøfte de mere overordnede værdier, vi arbejder for, med og under i uddannelsessystemet – så stor tak til Zealand for invitationen :-)

/Marianne

Se evt. slides fra oplægget, hvor jeg har fjernet nogle kontekstspecifikke slides, så det har mere generel karakter.

Design for meningsfuld læring på tværs af uddannelse og arbejde gennem multimodale scenarier

I forskningsmiljøet ’Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’ er vi aktuelt i gang med et projekt, der har som overordnet formål at styrke diplomstuderendes oplevelser af meningsfuld praksiskobling, aktivitet og fleksibilitet på uddannelserne. Min kollega, Bjarke Lindsø Andersen er leder af projektet, der har titlen ‘Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser’ (i daglig tale kaldet MUSC). Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og afvikles i perioden (2022-2024).

Formålet med MUSC-projektet er at designe og afprøve interventioner (i form af didaktiske designs), hvor praksiskoblende og praksisudviklende undervisning i professionsrettede moduler om metode, videnskabsteori og didaktik på de pædagogiske diplomuddannelser anvendes til at fremme studerendes oplevelser af meningsfuld og aktiverende undervisning.

Projektets hypoteser er:

  • at studerende på professionsrettede moduler orienterer sig ud fra de praksisser, de allerede deltager i (fx arbejdspraksisser), og
  • at kobling hertil og evt. udvikling heraf vil virke meningsfuldt og aktiverende samt
  • at hybride/fleksible designs, baseret på scenariedidaktik og anvendelse af multimodale læremidler/-miljøer, kan imødekomme dette.

I projektet undersøger og udvikler vi i tæt samarbejde med underviserkolleger og Absalons pædagogiske it-team følgende uddannelser og moduler:

  • Den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) og modulerne: Pædagogisk Viden og forskning (PVF) og Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (UPP)
  • Den Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse (DEP) og modulerne: Undervisning og Læring (U&L) og Pædagogisk Videnskabsteori (PV)

Projektet organiseret ud fra en DBR-tilgang, hvor vi i første fase (F22), har brugt tiden på at skabe et solidt domænekendskab og en konceptuel designmodel, der har udmøntet sig i en rapport, der kan hentes her. Domænekendskabet er både teoretisk og empirisk baseret. Teoretisk er vi særligt inspirerede af praksisteorier og viden om scenariedidaktik, hybriditet og fleksibilitet samt multimodalitet. Empirisk har vi gennemført interviews med underviserkolleger på PD og DEP og observeret deres undervisning, og så har vi gennemført en omfattende dokumentanalyse af materialer og ressourcer fra tidligere undervisning på de omtalte moduler. Domænekendskabet blev præsenteret og drøftet med vores underviser- og it-pædagogiske kolleger kort før sommerferien. På baggrund af domænekendskabet har vi udviklet en konceptuel designmodel, der illustrerer de centrale delelementer, som vi kommer til at arbejde videre med i de næste faser af projektet. Rationalet bag designmodellen, er således noget af det, der kan læses mere om i rapporten.

De næste skridt her i anden fase (E22) består dels i, at mine kolleger, Bjarke, Pernille Lomholt Christensen og Peter Gundersen arbejder videre med udvikling af konkrete designprincipper med vores underviserkolleger, mens min kollega Anne Mette Hald og jeg tager lead på skrive en forskningsartikel, der bl.a. skal omhandle domænekendskabets tilblivelse og funktion i DBR-projekter. Hertil kommer også en række designworkshops med underviserne og det pædagogiske it-team, hvor der skal produceres multimodale læremidler og scenarier.

Det er på mange måder et meget meningsfuldt og lærerigt projekt, hvor vi udvikler ny viden og undervisningspraksisser til gavn for vores diplomstuderende og også kommer til at lære forskellige af vores underviserkolleger bedre at kende. Øget samarbejde på tværs af de forskellige ydelser i vores Center for Skole og Læring er uden tvivl noget af det, der virkelig kan være med til at styrke kvaliteten af både vores uddannelser og forskning.

/Marianne

Behov for artikler om erhvervspædagogik og -didaktik

Vi er en gruppe af forskere og undervisere på tre forskellige professionshøjskoler, der er gået sammen om at udarbejde et call for papers om erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik i regi’ af tidsskriftet Unge Pædagoger (UP). Min kollega, Malis Ravn er en del af UP’s faste redaktion og har inviteret Anne Mette Hald (Absalon), Jeppe Egendal (VIA), Henrik Hersom (KP) og mig til at være temaredaktion på dette nummer.

Anledningen er, at vi alle som undervisere på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) oplever, at der mangler opdaterede artikler om erhvervspædagogiske og -didaktiske emner til brug i undervisningen af denne målgruppe. Samtidig er det vores håb, at øvrige erhvervs-skolelærere, ledere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for forskning og undervisning i erhvervsuddannelsesfeltet, vil kunne få glæde af sådanne artikler.

Deadline for interessetilkendegivelse til temanummeret er d. 15. august 2022, hvilket der kan læses mere om herunder.

Download UP_CALL FOR PAPERS_EUD 

 

Vi ser frem til at modtage kvalificerede bidrag!

/Marianne

Vi har brug for håb og myndiggørelse

Onsdag d. 8. juni 2022, afholdt min kollega, Anne-Mette Nortvig og jeg vores tiltrædelsesforelæsninger som docenter i Absalons forskningsprogram ‘Digitale læringsmiljøer og didaktisk design‘. Vi havde hver knapt en halv time til at give deltagerne et indblik i vores arbejde under et fælles tema om interventionsbaserede forskningstilgange, som er karakteristisk for programmet.

I modsætning til Anne-Mette, der har været ansat i Absalon i efterhånden 20 år, så er jeg stadig relativt ny i organisationen – ikke mindst fordi corona og hjemsendelser i forskellige bølger kom til at præge min start i Absalon. Da der således stadig er mange kolleger, som endnu ikke kender mig, valgte jeg at fokusere på, hvad der optager mig, hvilke værdier jeg lægger vægt på, og hvor jeg gerne vil hen med vores forskning i programmet.

I programmet er vi naturligt optaget af, hvornår og hvordan digital teknologi kan anvendes til noget fornuftigt – her italesat til at gøre noget, der ikke tidligere var muligt og til at gøre noget bedre, mere lærerigt og mere meningfuldt, hvad enten vi beskæftiger os med uddannelsesdesign, didaktisk design og/eller læringsdesign. I den forbindelse vil jeg arbejde på, at vi stræber efter at gøre håb og myndiggørelse til kritisk-konstruktivt ideal for både vores forskning, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Derfor skal vi også blive bedre til at stille krav til digitale teknologier om, at de rent faktisk er til ‘at leve med’ (jf. Illich, 1973) – ud fra en værdisætning af det gode (uddannelses-) liv.

Og det kræver udvikling af bred og dyb teknologiforståelse og -anvendelse på alle niveauer i forsknings- og uddannelsessystemet.

"The dawn of integrity comes with the acceptance of responsibility for the course of one's life. For in taking responsibility for the world, we are given back the power to change it." 
(Kolb, 1984, p.230)

/Marianne

Teknologiforståelse for alle?

Torsdag d. 3. marts 2022 var der konference på Professionshøjskolen Absalon om ‘Forskning i teknologiforståelsens fagdidaktik’. Anledningen var, at vi i slutningen af 2021 udgav et temanummer om netop teknologiforståelsens fagdidaktik via tidsskriftet LearningTech.

På konferencen havde vi inviteret forfatterne til at komme og dele og drøfte deres viden. 16 ud af 21 artikler var repræsenteret og herudover deltog en række folk fra diverse vidensinstitutioner, kommuner og forskellige typer af uddannelser på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Det blev en rigtig god dag, hvor jeg især glædede mig over den nysgerrighed og lyst til videndeling, der er på tværs af forskere og praktikere ift. fænomenet teknologiforståelse. I dette indlæg vil jeg fokusere på det bidrag, jeg selv har stået for sammen med mine medforfattere Jens Jørgen Hansen (SDU) og Peter Holmboe (UCSyd).

Jens, Peter og jeg har bidraget med en artikel, der handler om erhvervsuddannelsernes nye grundfag Erhvervsinformatik, som er disse uddannelsers bud på et fag, der er fokuseret på at bidrage til elevernes teknologiforståelse i et erhvervsrettet perspektiv. I artiklen har vi foretaget en fagdidaktisk læreplansanalyse af fagets identitet, indhold og praksis. Det har vi gjort ud fra fagets bekendtgørelse og den tilhørende vejledning. Det betyder også, at vi i artiklen kun kan sige noget om fagets intenderede praksis, altså noget om, hvordan fagets ophavsmænd/-kvinder har forestillet sig, at det kan omsættes til reel undervisningspraktis. Det et et meget bevidst valg fra vores side. Der er helt generelt forholdvis begrænset forskning i erhvervsuddannelser, og vi ønskede simplethen at starte fra begyndelsen. Som forsker er det yderst sjældent, at man har lejlighed til at følge et fag fra dets tilblivelse, og det er virkelig interessant at få en sådan mulighed. Hertil kommer, at der endnu kun er begrænsede praktiske erfaringer med det nye grundfag. Da vi skrev artiklen, havde kun omkring en femtedel af alle erhvervsuddannelser valgt, at faget skulle indgå i deres fagrække.

På konferencen havde vi mulighed for at komme med et kort oplæg om vores artikel, hvorefter der var lagt op til fælles drøftelser med de øvrige deltagere. Oplægget kan ses herunder.

Nye spørgsmål til forståelse af og med teknologi – og relevansen for erhvervsuddannelser
I dette indlæg vil jeg kommentere på de forhold, som vi har listet på slide #10, der handler om, hvordan vores analyse har åbnet op for, at der kan stilles mange nye spørgsmål på baggrund af, hvad vi betragter som en indledende analyse af faget og de fagligheder, der er knyttet hertil. Jeg har i en tidligere blogserie forsøgt at indkredse og stille spørgsmål til Erhvervsinformatik, og spørgsmålene her skal ses i forlængelse deraf. Det skal understreges, at spørgsmålene og kommentarerne her står for egen regning, og at Jens og Peter ikke nødvendigvis deler min undren.

Både i vores artikel og i oplægget til konferencen, har vi brugt citatet herunder til at vise, hvordan teknologiforståelse italesættes blandt nogle af de personer, der har været drivende i udviklingen af teknologiforståelse som nyt fag og som ny faglighed. Citatet stammer fra en gap-analyse udarbejdet af Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter og Den Nationale Kapacitetsgruppe for teknologiforståelse (KATEFO), hvor jeg selv bidrog en smule til forarbejdet.

Her må man først og fremmest spørge ind til hvad det ‘nye’ er? Det handler om fagets identitet, og hvad teknologiforståelse er for et fænomen? Mange erhvervsuddannelser er i forvejen teknologitunge og i langt de fleste erhverv, vil det være vanskeligt at forstille sig arbejdsdagen uden både forståelse for og anvendelse af teknologi. Både dyrepasseren, bådebyggeren, receptionisten, kokken, VVS-installationsteknikeren, smeden, mureren, frisøren og social- og sundhedsassistenten arbejder med teknologi, ikke mindst digital teknologi. Men de gør det naturligvis på fagligt situerede måder. Den uniforme italesættelse af teknologiforståelse og -faglighed løber altså også ind i udfordringer på erhvervsuddannelserne.

I citatet gøres der en dyd ud af at sætte forståelse op i modsætning til redskabsorienteret anvendelse. Det afspejler en holdning om, at redskabsorienteret anvendelse ikke kan føre til forståelse og almendannelse. På erhvervsuddannelserne, hvor netop redskabsorienteret anvendelse er en del af uddannelsernes raîson d’etre, må man derfor spørge, hvad formålet med faget så skal være – hvis man da ellers køber ind på denne præmis? Det almendannende aspekt har ganske vist trange vilkår på erhvervsuddannelserne, og siden en ændring af uddannelsernes formålsparagraf for et par år siden, har man været mere optaget af at udvikle elevernes karakterdannelse og faglige stolthed. Det betyder dog ikke, at det almendannende aspekt skal opgives – uddannelserne har stadig både et borgerdannende og studieforberedende sigte. Og som vi har skrevet i artiklen, så er der med det meget tydelige erhvervsrettede sigte i faget Erhvervsinformatik en risiko for, at udvikling af digitalt myndiggjorte arbejdstagere kommer til at ske på bekostning af udvikling af digitalt mynddiggjorte borgere.

Her skal progressionen fra grundskolen op i erhvervsuddannelserne også tænkes ind. Når først eleverne kommer fra grundskolen med en eller anden form for teknologiforståelsesfaglighed i bagagen giver det mere mening, at erhvervsuddannelsernes fag er mere erhvervsrettet. Men der kommer til at gå tid inden det er aktuelt, og det er ikke alt, der læres i grundskolen, der sætter sig lige godt fast. Progressionstænkningen tager heller ikke højde for, at erhvervsuddannelsernes målgruppe ikke kun er unge elever, der kommer direkte fra grundskolen. Hermed er vi også tilbage ved formålet med den nye faglighed. Giver det mening at tale om teknologiforståelse for alle (som det typisk gøres i offentlige debatter), hvis den faglighed, der eksempelvis efterspørges på erhvervsuddannelserne reelt ikke er almendannende, men mere erhvervsrettet?

I vores artikel, er vi faktisk positive overfor den måde, hvorpå fagets udviklere har formået at tage højde for erhvervsuddannelsernes særkende. Det er meget væsentligt i forhold til fagets legitimering blandt både faglærere og elever. Dog kan den sparsomme tilslutning til faget Erhvervsinformatik være et udtryk for, at nogle uddannelser alligevel ikke kan se sig selv i faget. Det kan vores analyse ikke sige noget om, men aktuelt er der mange erhvervsuddannelseselever, der ikke bliver undervist i den nye faglighed og som så heller ikke har fået den med fra grundskolen. Det leder så igen frem til at det kunne være interessant at undersøge, hvordan elevernes oplæringssteder (virksomheder, institutioner mv.), hvor de typisk opholder sig i 2/3 af selve erhvervsuddannelsen, forholder sig til den nye faglighed.

Uanset, så kommer faglærernes rammer, viden og kompetencer for overhovedet at kunne undervise i teknologiforståelse og erhvervsinformatik til at spille en væsentlig rolle. Og her har faglærerne i høj grad været overladt til sig selv. I grundskolen har der været afviklet nationale forsøg med den nye faglighed, og for gymnasielærerne er der tilbud om efter- og videreuddannelse i Informatik. Der er udgivet et par lærebøger om Erhvervsinformatik, og der er udviklet lidt materialer på både EMU.dk og i regi af Center for It i undervisningen, men er det godt nok?

Vi ved reelt ikke nok om, hvad elevernes kommende erhverv efterlyser ift. teknologiforståelse og lignende fagligheder, og vi ved heller ikke nok om, hvorvidt faglærerne er klædt fagligt og didaktisk på ift. undervisningen. Mit bud fremadrettet er derfor at starte med at få kortlagt behovet for både elev- og faglærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, sådan som det også blev foreslået i den omtalte gap-analyse. Forskningsmæssigt kunne jeg dog godt tænke mig at starte et lidt andet sted; nemlig med en undersøgelse af forståelse og anvendelse af teknologi, særligt digital teknologi, på erhvervsuddannelserne og på oplæringsstederne. Jeg tror, at der er meget at lære – også for andre uddannelser og på forskningssiden ift. forståelse af teknologibegrebet og -praksis.

Mit bud er, at der er masser af teknologiforståelse i erhvervsuddannelserne – måske ikke lige den type, der lægges op til i citatet ovenfor, men her må feltets egne stemmer gerne have mere at skulle have sagt fremover.

/Marianne