Learning Factory om ‘Udvikling og forankring af en digital strategi eller sigtepunkter’

Tirsdag d. 10. marts var jeg sammen med Anne Mette Lundstrøm (specialkonsulent i CIU) og Jonas Sprogøe (selvstændig konsulent, ph.d.) med til at åbne en Learning Factory om udvikling og forankring af digital strategi i regi’ af Center for It i Undervisningen (CIU), der retter sig mod erhvervsskolerne.

I Learning Factory 8 deltager ledere fra sosu-, jordbrugs- og det merkantile område. Ikke overraskende arbejder alle allerede med digitalisering og it i undervisningen, men skolerne er forskellige steder i deres arbejde og it-modenhed, og har dermed forskellige behov for og ønsker til at komme videre.

En Learning Factory er en særlig tilgang til kapacitetsopbygning, der er opdelt i fire forskellige faser ud fra det, der kendes som ‘Double Diamond’-modellen, hhv. discover, define, develop og deliver. Her i første fase, var min opgave at forstyrre deltagerne og åbne for kompleksiteten ift. hvad man med fordel kan være opmærksom på, når man står overfor at skulle i gang med strategisk transformationsarbejde som eksempelvis udvikling af digitale strategier, handleplaner eller sigtepunkter. Det gjorde jeg bla. på baggrund af en webinarrække CIU afholdt i efteråret 2019 om samme tema.

Jonas’ opgave var nogenlunde den samme dog med fokus på, hvordan man så kan arbejde med at sikre forankring. Blandt Jonas’ centrale pointer var, at vores organisationsforståelse og dermed også opfattelse af ledelsens rolle afgør, hvordan vi går til udviklings- og forankringsprocesser (som et rationelt hierarki eller et irrationelt mycelium). På samme vis er det afgørende, hvordan vi forstår forandring og forandringsprocesser (som episodiske, lineære eller kontinuerligt, emergerende processer). Blandt Jonas’ kodeord var meningsskabelse, fælles sprog og tid og ressourcer. Iflg. Jonas handler forankring om at skabe midlertidigt stabiliserede tilstande i organisationen og dermed at anerkende og acceptere, at organisationer er dynamiske størrelser. Selv om Jonas’ og jeg ikke har mødt hinanden før, var der god samklang mellem vores tanker og tilgange til (digitale) transformationsprocesser, og det virkede som om, at deltagerne var meget tilfredse med at få sat nye tanker i gang og ord på nogle af de udfordringer, som de står over for.

Ud over dialog pba. Jonas’ og mit oplæg, var dagen også præget af forskellige procesøvelser. Herunder ses deltagernes bud på opmærksomhedpunkter fra en af øvelserne:

Et centralt opmærksomhedspunkt er at få indkredset, hvad opgaven helt konkret går ud på, hvorfor og for hvem den er væsentlig i/for organisationen. I double-diamondtilgangen er det væsentligt, at deltagerne køber præmissen for de forskellige faser, og her var det virkelig godt at opleve, at deltagerne i denne første fase accepterede, at de skulle dvæle ved og udforske det problemkompleks, som de står overfor. Alt for ofte har vi (jeg selv inklusive) en tendens til at gå i problemløsningsmode, og dermed kan vi overse væsentlige og indflydelsesrige faktorer og aspekter. I perioden frem mod det andet møde i maj måned (og den kommende problemdefinitionsfase), skal deltagerne således hjem og udforske i egne organisationer og bla. blive klogere på forskellige aktørers (fx elever, lærere, administrativt personale, eksterne samarbejdspartnere mfl.) ‘aktier’ i problemkomplekset.

/Marianne

Udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD – erfaringer fra praksis

I efteråret 2019, var jeg tilknyttet som følgeforsker på en webinarrække om udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD. Webinarrækken blev tilrettelagt og gennemført i regi af Center for it i undervisningen (CIU) på EUD.

CIU blev udpeget i oktober 2018 og er fysisk og administrativt placeret på Tietgenskolen i Odense. Fokus i centrets arbejde er digitalisering af undervisningen på erhvervsuddannelserne og især de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er nødvendige i forhold til at opbygge kapacitet på området og dermed overordnet set sikre eleverne digitalt understøttet undervisning og læring af høj kvalitet.

Som en del af CIU’s opgave med at understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering og bidrage til kapacitetsopbygning på skolerne, har centeret udviklet såkaldte Learning Factories, hvor ledere, lærere og andet pædagogisk personale inviteres til deltagelse i lokalt forankrede udviklingsforløb med understøttelse af centeret.

Et andet af centerets tiltag er afholdelse af webinarer som det omtalte, hvor fem ledere fra forskellige erhvervsskoler, der allerede har erfaringer med at arbejde strategisk med pædagogisk-didaktisk digitalisering, var inviteret til at dele ud af deres erfaringer.

Temaerne for webinarerne var:

  1. Hvorfor skal en erhvervsskole have en digital strategi? Øget digitalisering som en naturlig udvikling af både kvalitet og didaktik.  V/Morten Emborg, direktør, TEC
  2. Digitalisering i og af fagene. Hvori består forskellen og hvad er det didaktiske potentiale? V/ Carsten Schmidt, udviklingschef, Hansenberg
  3. Tietgens rejse mod koncepter, Canvas og formater for læringsstøtte. Om strategi, ledelse, involvering, beslutninger og handlinger v/ Erik Schou, ressourcechef, Tietgen
  4. Videndeling som en del af skolens digitale strategi. v/ Anne Mette Vind, direktør, SOSU Fredericia-Vejle-Horsens
  5. Lederens rolle i implementering af strategien. v/ Olaf Rye, direktør, Rybners.

Som følgeforsker deltog jeg live i første og sidste webinar. I forlængelse af alle fem webinarer udarbejdede jeg en kort, stikordsbaseret opsamling med tilhørende refleksionsspørgsmål og forslag til læsning til deltagerne. Efter det sidste webinar udarbejdede jeg en kort vidensopsamling baseret på en indholdsanalyse af webinarerne, som kan hentes her: CIU_Opsamling_digital_EUD_MRiis2020.

Næste skridt består i at udarbejde en egentlig forskningsartikel. Her påtænker jeg at anlægge et grænsekrydsningsperspektiv på pædagogisk ledelse af digitale transformationsprocesser, sådan som det ganske kort introduceres i slutningen af opsamlingen. I den forbindelse vil jeg gennemføre en række opfølgende interviews for at komme tættere på nogle af de ledelsesmæssige dilemmaer, der kom til syne i løbet af webinarrækken. Der mangler viden om ledelsesarbejde ift. digitalisering på EUD, så jeg er meget glad for at have fået denne mulighed for at kunne bidrage til feltet.

/Marianne

NORDYRK 2020 – EUD konference med fokus på overgange og koblinger

 

 

 

For tiende år i træk afholdes den nordiske konference om erhvervsuddannelser, NORDYRK 2020. NORDYRK er et nordisk forskernetværk om erhvervspædagogik og erhvervsdidaktik. Deltagerlande er Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island. I sommeren 2020 foregår konferencen på Københavns Professionshøjskole fra 10.-12. juni, og årets tema er ‘Overgange til, i og fra skole og arbejdsliv’. Om årets tema skrives der bla.:

Erhvervsuddannelserne retter sig mod erhverv. Det er derfor helt afgørende, at der kan skabes sammenhæng mellem læringen i skole- og virksomhedsdelen. Samspillet er både det, der kendetegner erhvervsuddannelserne, og også deres særlige styrke. Men det er også uddannelsernes særlige udfordring at skabe meningsfyldte koblinger mellem de forskellige læringsrum: Virksomheden, skolen og også i stigende grad de virtuelle læringsrum. Dette handler selvfølgelig også om at koble teoretisk og praktiske viden og erfaringer sammen i og i samspil med de forskellige læringsrum, fremfor at tænke teori som skole og praksis som virksomhed.

Overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse påberåber sig også særlig opmærksomhed. Hvordan mødes, anerkendes og inkluderes eleverne, så erhvervsuddannelsen bliver deres uddannelse, hvor personlig karakterdannelse og faglig udvikling folder sig ud i dynamisk samspil? I overgangen til virksomhedsdelen er det ikke mindre vigtigt at stilladsere eleverne. Endelig er der især i de mere skolebaserede uddannelsesformer også behov for at sikre en smidig overgang fra erhvervsuddannelserne til arbejdslivet.

Der er deadline for indsendelse af abstract d. 2. marts 2020. 

Jeg har selv deltaget flere gange, og det plejer at være et par givtige dage, hvor der er mulighed for at blive opdateret på, hvad der aktuelt rører sig i de erhvervspædagogiske forskningsmiljøer og samtidig pleje netværk. Så det er en konference, der varmt kan anbefales.

/Marianne

Indspark – om vekseluddannelse i krydsfeltet

Uddannelse har altid befundet sig i et krydsfelt mellem tradition og fornyelse, mellem reproduktion og innovation. I takt med den generelle samfundsudvikling, og fokus på eksempelvis effektivisering, digitalisering og globalisering, er flertydige krav og modstridende forventninger – bla. gennem nye styringsmodeller og reformtiltag – steget, ikke mindst på ungdomsuddannelsesområdet. Dette kan føre til decideret krydspres og udviklingen kalder på nye ledelses-, organiserings- og i et vist omfang – også undervisningstilgange. Her kan en grænsekrydsningstilgang til uddannelse være et relevant bud i forhold til at håndtere øget kompleksitet og krydspres.

Grænsekrydsning er en tilgang til uddannelse, der handler om at finde meningsfulde og produktive måder at udnytte forskellighed på. Både elever, lærere og ledere kan opleve at stå i et krydsfelt på grund af grænser og forskellighed.

I et grænsekrydsningsperspektiv handler det ikke om at ignorere eller udviske forskelle, men snarere om at anerkende og udnytte dem – fx. forskellige faglige holdninger til kerneopgaven – som udgangspunkt for dialog og meningsforhandling. Håndteret fornuftigt kan forskelle, modsætninger og endda konflikter give mulighed for læring, udvikling og innovation på kryds og tværs i og imellem organisatoriske enheder.

 

Grænsekrydsningstilgangen er særligt relevant for vekseluddannelser så som erhvervs- og professionsuddannelser. Hvad en grænsekrydsningstilgang mere konkret har at tilbyde ift. vekseluddannelse, og særligt ift. EUD, kan du blive klogere på i dette første nummer af Vekseluddannelse i krydsfeltet.

I dette første nummer introduceres der bredt til forskellige aspekter af og kernebegreber i grænsekrydsningsteori. Indsparket er det første i en serie, hvor der er planlagt numre om følgende temaer:

  • Grænsekrydsende pædagogisk ledelse
  • Pædagogisk-digital strategi og praksis i et grænsekrydsningsperspektiv
  • Grænsekrydsende undervisning og læring
  • Grænsekrydsende udvikling af fagprofessionelle
  • Grænsekrydsende samskabelse mellem skole og praktik

Indsparket er delvist inspireret af mit aktuelle arbejde med pædagogiske ledere fra EUD, hvor jeg i efteråret 2019 var tilknyttet som følgeforsker på en webinarrække om udvikling af pædagogisk-digitale strategier for Center for It i Undervisningen (CIU).

Det bliver også muligt at høre mere om dette på Danmarks Læringsfestival 2020, hvor jeg skal moderere en debat mellem EUD-ledere arrangeret af CIU om netop ‘Udvikling og forankring af skolens pædagogisk-digitale strategi’ i EUD-sporet d. 4. marts.

/Marianne

Indsparket kan downloades her: 01_Vekseluddannelse i krydsfeltet_MRiis

Erfaringer med anvendelse af ‘gratis’ digitale teknologier i undervisning

I en serie af blogindlæg, sætter jeg fokus på nogle af de udfordringer og til tider meget uheldige konsekvenser, der er forbundet med at anvende digitale teknologier i uddannelse, undervisnings- og læreprocesser – det gøres ud fra et overordnet perspektiv på databehandling, -sikkerhed og -etik.

det første indlæg blev scenen sat via udvalgte resultater fra et par aktuelle undersøgelser fra Epinion. Her var der bla. fokus på det dilemma lærere kan opleve ifm. anvendelse af ‘gratis’ digitale teknologier, der ofte lader meget tilbage at ønske ift. databehandling, – sikkerhed og -etik.

I dette indlæg beskriver jeg, med udgangspunkt i min egen undervisningserfaring, hvorfor det kan være pædagogisk-didaktisk interessant at inddrage ‘gratis’ digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser og hvilke kritiske overvejelser, det kan give anledning til.

I min tidligere ansættelse på Københavns Professionshøjskole (KP)*, underviste jeg i perioden 2013-2018 primært på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), der er en efter- og videreuddannelse målrettet især nyansatte erhvervsskolelærere. På valgmodulet ’ Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser’, som vi i daglig tale kaldte for ’digitek-modulet’ var det bla. en del af målene, at deltagerne skulle lære ’at anvende digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning’. På den baggrund valgte mine kolleger og jeg, at der hver undervisningsgang, ud over teoretiske oplæg og diskussioner, også skulle være konkrete hands-on øvelser med udvalgte digitale teknologier. Samlet set havde vi tre tilgange til digitale teknologier, der i praksis ofte overlappede hinanden:

  1. Undervisning og læring i digital teknologi – en betegnelse vi brugte, når teknologien var et mål i sig selv, dvs. der var fokus på at lære at forstå og anvende bestemt teknologi
  2. Undervisning og læring med digital teknologi – en betegnelse vi brugte, når teknologien var et middel til at lære noget andet, dvs. fokus var ikke på teknologien som sådan
  3. Undervisning og læring gennem digital teknologi – en betegnelse vi brugte, når teknologien var et middel til at lære uafhængigt af sted (og ofte også tid), dvs. her var der typisk tale om fjernundervisning.

Til dette formål stod vi over for at skulle udvælge hvilke digitale teknologier, der bedst egnede sig til vores pædagogiske-didaktiske intentioner – og typisk endte vi med at vælge ’gratis teknologier’. Det var der en række årsager til:

  • Vores deltagere kom fra mange forskellige skoler, der lokalt har valgt forskellige digitale teknologier, services og platforme. Vi kunne altså ikke forudsætte, at vores deltagere havde adgang til de samme typer af digitale teknologier ’derhjemme’. Vores vurdering var, at det var vigtigt at deltagerne havde adgang til de samme teknologier, hvis deltagerne skulle kunne øve sig i og samarbejde i, med og gennem digitale teknologier før og efter undervisningen og på sigt dele deres viden med kolleger.
  • Forskelligheden i vores deltageres adgang til digitale teknologier ’derhjemme’ betød ofte også, at nogle deltagere stort set ikke havde adgang til ret meget andet end en gammel office-pakke og et fælles drev. Derfor fandt vi det vigtigt at finde ’gratis’ eksempler, så alle kunne være med.
  • Vores deltagere kom typisk med meget forskellige forudsætninger ift. viden om og konkret anvendelse af digital teknologi. Nogle deltagere havde ganske enkelt ikke, hvad der kan betegnes som helt basale kompetencer for at arbejde med og forstå digitale teknologier. Vi vurderede derfor, at det var vigtigt med nemme, brugervenlige teknologier – kompleksitet kunne så være ift. koblingen til de pædagogiske-didaktiske aspekter.
  • Den digitale teknologi som KP stillede til rådighed (fx den valgte læringsplatform) levede ikke op til de behov, som vi som undervisere havde. Teknologilandskabet på KP har naturligvis udviklet sig med tiden, men da jeg startede i 2013 var Fronter, som ikke bød på nævneværdige kommunikative og kollaborative muligheder, hovedplatformen. Senere udviklede KP sin egen platform kaldet Intrapol. Vi vurderede ikke, at de digitale teknologier, der blev stillet til rådighed, var tilstrækkelige ift. at kunne vise de muligheder og barrierer, der kan være ift. (forskellige) digitale teknologier. Hertil kom også, at det for mange af vores deltagere ikke var motiverende at arbejde i en platform, som de kun havde adgang til under selve studiet. Det vanskeliggjorde også deling med kolleger ’derhjemme’ og dermed muligheden for at skabe transfer til egen praksis.

Vores valg af digitale teknologier ændrede sig gennem årene, men eksemplet her til venstre illustrerer bredden. Herudover brugte vi KP’s læringsplatform (Intrapol) og en række af Google’s forskellige teknologier. I mange år brugte vi fx Google+ som det primære forum for kommunikation og kollaboration.

Det var et krav fra KP’s side, at alle materialer (fx litteratur og præsentationer) skulle være tilgængelige på Intrapol, og det var også her, at administrationen informerede deltagerne om eksamen og andre formalia. Vores tilgang var, at vi selv som undervisere skulle anvende alle de digitale teknologier, som vi præsenterede deltagerne for. I 2017 valgte vi fx at gøre blogs til det primære forum, og vi oprettede derfor en underviserblog, hvorfra der linkes til deltagernes blogs. Et initiativ som mine tidligere kolleger stadig anvender.

Vi var opmærksomme på, at vores valg af ‘gratis’ digitale teknologier ikke var uproblematisk. Vi tillod os at foretage dette valg, dels fordi vores deltagere var voksne, og dels fordi vi sørgede for at modulet kunne gennemføres uden. Vi valgte også at informere om valget (og alternativer) inden opstart og den første undervisningsgang, hvor valget blev præsenteret, havde vi typisk nogle gode drøftelser med deltagerne om fordele og ulemper. Gennem årene oplevede jeg kun en håndfuld deltagere, som ikke ønskede at anvende ‘gratis’ digitale teknologier og i alle tilfælde var det Google’s produkter, der blev problematiseret – andre ‘gratis’ teknologier blev ikke vurderet lige så problematiske – hvilket i sig selv var interessant og også gav anledning til spændende drøftelser.

Jeg forestiller mig at antallet af deltagere, der finder ‘gratis’ digitale teknologier problematisk, er steget. Gennem de seneste par år, og ikke mindst op til ikrafttrædelsen af databeskyttelsesforordningen (GDPR) i foråret 2018, er der generelt kommet større opmærksomhed omkring anvendelse af såkaldte ‘gratis’ digitale teknologier. Nu er det ikke kun nørder og fagfolk, der er klar over at betalingen er brugerens data. På mange erhvervsskoler er der de senere år blevet arbejdet ihærdigt på at indgå databehandleraftaler med de store techgiganter fx Google og FB, men også med Microsoft o.l. Det er dog ikke altid nogen let opgave for skolerne, og derfor har man på nogle skoler helt fravalgt en række digitale teknologier for at kunne leve op til lovgivningen. Mine tidligere kolleger er derfor også begyndt at sætte større fokus på informationssikkerhed som en del af modulets indhold.

Set i bakspejlet, har jeg, som underviser i, med og gennem digitale teknologier, nok været præget af en vis naivitet omkring anvendelsen af ‘gratis’ teknologi. Min tilgang var, at sålænge dette valg blev fulgt op af drøftelser om fordele og ulemper og deltagerne på denne måde selv kunne træffe bevidste valgt, så gik det nok. Det mener jeg for så vidt stadig, når målgruppen er voksne mennesker, men spørgsmålet er, om det at opfordre deltagere til at anvende ‘gratis’ digitale teknologier kan forsvares etisk – og her er jeg splittet. På den ene side, synes jeg argumenterne for dette valg, kan forsvares ud fra pædagogiske-didaktiske overvejelser (som anført oven for). På den anden side, så er valget med til at understøtte netop legitimiteten og udbredelsen af sådanne teknologier, og ikke mindst firmaerne bag – og det har jeg det skidt med. Hermed er jeg så også tilbage ved det dilemma, som Epinion også pegede på i det første indlæg. Og spørgsmålet er også, om der er tale om et ægte dilemma. Det er jo rent faktisk muligt at undervise i, med og gennem digitale teknologier uden at benytte dem, som er ‘gratis’ **. Det kræver bare bla. en helt anden viden om digitale teknologier og en anden tilrettelæggelse, hvilket igen kræver økonomi, tid og menneskelige ressourcer som der er knaphed på i hele uddannelsessektoren.

I denne samenhæng kunne jeg ønske mig større fokus på dette fra politikere og andre beslutningstagere. Skoletube, hvor skolerne kan købe abonnement til udvalgte digitale teknologier, inkl. databehandleraftaler er et skridt i den rigtige retning. Men jeg drømmer om en helt overordnet pædagogisk-digital strategi fra policy-niveauet, som går på at fremme anvendelsen af  free & open source alternativer, så valget ikke skal stå mellem pædagogik eller sikkerhed …

/Marianne

*) I dette indlæg trækker jeg på min erfaring fra professionshøjskolesektoren, men mine 10 år på AAU inden da viste, at de udfordringer, som jeg peger på, også gælder der.

**) Her et par eksempler:

Liste over alternativer til Google produkter

Liste over alternativer til Microsoft Office