Forankring

Inspiration til udvikling af it-didaktisk viden, kompetence og dannelse

MariisLeave a comment

Fredag d. 22. januar 2021 holdt jeg ifm. et webinar om ‘værdifuld digital undervisning’ arrangeret af DEA et ultrakort oplæg om, hvad, dvs. hvilken viden undervisere har brug for ift. it-didaktik. I forskningen gives der mange bud, men jeg havde valgt at fokusere på en generel model udviklet af Rune Krumsvik (professor, Bergen Universitet).

Krumsvik (2011, p. 45)

Det nærmere indhold bestemmes af deltagerens konkrete kontekst (fag, uddannelse, målgruppe mv.). Jeg synes, at Krumsviks model udmærker sig ved ikke kun at have fokus på viden og kompetencer, men også på det, der ofte kaldes digital dannelse.

Dannelsesaspektet er efter min mening væsentligt bla. fordi det typisk er herigennem, at undervisere kan motiveres og engageres til at tilegne sig ny viden og måske endda ændre på deres nuværende (it-)praksis i undervisningen. Ændring af praksis var udgangspunktet for oplægget, men som jeg også påpegede, så skal vi være opmærksomme på, at når vi (med eller uden it) ønsker at ændre på praksis (typisk til ’det bedre’, ‘fremragende’, ‘værdifuld’, ‘verdens bedste’ osv.), så er vi ude i et normativt anliggende. Det er der ikke noget galt i, men det betyder at holdninger vil brydes – og det er en væsentlig del af udviklingsprocessen. Min erfaring er, at det er gennem meningsforhandling deltagere imellem, at læring og udvikling for alvor sker.

Hvad jeg ikke sagde så meget om i mit oplæg var, hvordan kompetenceudvikling af undervisere så kan foregå. Det er der også rigtig mange bud på i forskningen, men hvis vi fortsætter i sporet med fokus på dannelse, så kan Fred Korthagens (professor emeritus, Utrecht Universitet) arbejde med udvikling af undervisere og undervisere af undervisere måske inspirere. En af Korthagens centrale pointer er, at effektiv professionel udvikling af undervisere skal være værdibaseret og skal tage udgangspunkt i hvad, underviserne selv vægter i deres arbejde – det kalder Korthagen (2017) for en ’ubelejlig sandhed’. Korthagen lægger vægt på, at der i professionel udvikling skal arbejdes med følelser, holdninger og værdier (et aktørfokus) og ikke kun indhold (et curriculum fokus). Hermed er der iflg. Korthagen større sandsynlighed for at påvirke underviserens identitet, der altså i dette perspektiv ikke kun er et fagfagligt anliggende.

Korthagen & Nuijten (2019, p. 93)

Korthagen, der som det også fremgår af modellen herover, er inspireret af aktionslæring i sin forskning, har gennem årene udviklet forskellige modeller, der bla. forsøger at bygge bro mellem teori-praksis, og hvor refleksion (i og over praksis) spiller en stor rolle.

I webinaret deltog jeg også i en paneldebat med Mette Volf (Arkitektskolen Aarhus), Thomas Ryberg (AAU) og Rasmus Borregaard Hall (Erhvervsakademi Dania), hvor vi diskuterede, hvordan digital undervisning kan blive et værdifuldt supplement til den fysiske undervisning. En af mine pointer her var, at vi er nødt til at kigge seriøst på undervisernes lærings- og transfermiljø. Jeg hører ofte ledere fra uddannelsessektoren tale varmt og engageret om det vigtige i at skabe gode studiemiljøer for deres studerende, og det er bestemt også vigtigt. Her kunne jeg dog ønske, at ledere generelt var lige så opmærksomme på deres egne medarbejderes vilkår og rammer for læring og udvikling. Sagt på en anden måde, kunne jeg ønske, at flere ledere anerkendte deres undervisere som studerende, når de sender underviserne af sted på efter- og videreuddannelse.

Hvis efter- og videreuddannelse skal have effekt i form af både forandring og forankring er det afgørende, at underviserne reelt har tid og rum til at lære, eksperimentere og reflektere – både individuelt og kollaborativt i deres lokale kontekster.

/Marianne

OBS! Mange af Korthagens publikationer kan tilgås via hans hjemmeside

Learning Factory om ‘Udvikling og forankring af en digital strategi eller sigtepunkter’

MariisLeave a comment

Tirsdag d. 10. marts var jeg sammen med Anne Mette Lundstrøm (specialkonsulent i CIU) og Jonas Sprogøe (selvstændig konsulent, ph.d.) med til at åbne en Learning Factory om udvikling og forankring af digital strategi i regi’ af Center for It i Undervisningen (CIU), der retter sig mod erhvervsskolerne.

I Learning Factory 8 deltager ledere fra sosu-, jordbrugs- og det merkantile område. Ikke overraskende arbejder alle allerede med digitalisering og it i undervisningen, men skolerne er forskellige steder i deres arbejde og it-modenhed, og har dermed forskellige behov for og ønsker til at komme videre.

En Learning Factory er en særlig tilgang til kapacitetsopbygning, der er opdelt i fire forskellige faser ud fra det, der kendes som ‘Double Diamond’-modellen, hhv. discover, define, develop og deliver. Her i første fase, var min opgave at forstyrre deltagerne og åbne for kompleksiteten ift. hvad man med fordel kan være opmærksom på, når man står overfor at skulle i gang med strategisk transformationsarbejde som eksempelvis udvikling af digitale strategier, handleplaner eller sigtepunkter. Det gjorde jeg bla. på baggrund af en webinarrække CIU afholdt i efteråret 2019 om samme tema.

Jonas’ opgave var nogenlunde den samme dog med fokus på, hvordan man så kan arbejde med at sikre forankring. Blandt Jonas’ centrale pointer var, at vores organisationsforståelse og dermed også opfattelse af ledelsens rolle afgør, hvordan vi går til udviklings- og forankringsprocesser (som et rationelt hierarki eller et irrationelt mycelium). På samme vis er det afgørende, hvordan vi forstår forandring og forandringsprocesser (som episodiske, lineære eller kontinuerligt, emergerende processer). Blandt Jonas’ kodeord var meningsskabelse, fælles sprog og tid og ressourcer. Iflg. Jonas handler forankring om at skabe midlertidigt stabiliserede tilstande i organisationen og dermed at anerkende og acceptere, at organisationer er dynamiske størrelser. Selv om Jonas’ og jeg ikke har mødt hinanden før, var der god samklang mellem vores tanker og tilgange til (digitale) transformationsprocesser, og det virkede som om, at deltagerne var meget tilfredse med at få sat nye tanker i gang og ord på nogle af de udfordringer, som de står over for.

Ud over dialog pba. Jonas’ og mit oplæg, var dagen også præget af forskellige procesøvelser. Herunder ses deltagernes bud på opmærksomhedpunkter fra en af øvelserne:

Et centralt opmærksomhedspunkt er at få indkredset, hvad opgaven helt konkret går ud på, hvorfor og for hvem den er væsentlig i/for organisationen. I double-diamondtilgangen er det væsentligt, at deltagerne køber præmissen for de forskellige faser, og her var det virkelig godt at opleve, at deltagerne i denne første fase accepterede, at de skulle dvæle ved og udforske det problemkompleks, som de står overfor. Alt for ofte har vi (jeg selv inklusive) en tendens til at gå i problemløsningsmode, og dermed kan vi overse væsentlige og indflydelsesrige faktorer og aspekter. I perioden frem mod det andet møde i maj måned (og den kommende problemdefinitionsfase), skal deltagerne således hjem og udforske i egne organisationer og bla. blive klogere på forskellige aktørers (fx elever, lærere, administrativt personale, eksterne samarbejdspartnere mfl.) ‘aktier’ i problemkomplekset.

/Marianne