Ny Viden om Erhvervsuddannelser (NVE) konference 2019

I Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, inviterer til vi til NVE-konference 28. februar og 1. marts 2019 på Scandic Sydhavnen.

Året tema er den seneste erhvervsuddannelses-reform og hvorvidt den har resulteret i bedre uddannelser. Konferencen byder bla. på:

  • Ole Heinager, direktør NEXT Uddannelse København og formand for DEG-L. Heinager vil give sit bud på, om vi har fået bedre erhvervsuddannelser som følge af reformen.

  • Paneldebat med Stina Vrang Elias (administrerende direktør DEA), Arnt Vestergaard Louw (lektor Cefu/AAU) & Allan Kortnum (direktør Herningsholm Erhvervsskole), som vil debattere fremtidens erhvervsuddannelser

  • Dialogfora om 1) Teknologi og læring, 2) Praktik og 3) Overgange bla. med deltagelse fra forskellige erhvervsskoler, som vil fortælle om arbejdet med disse temaer i praksis.
  • En markedsplads, hvor tolv udvalgte og aktuelle projekter får mulighed for at dele deres viden med konferencens deltagere.
  • Kåring af Årets 3 bedste afgangsprojekter fra Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en)
  • Et afsluttende oplæg (på engelsk) med Etienne Wenger, der vil tale om ‘Grænselæring mellem forskellige praksisfællesskaber’:

Den schweizisk-amerikanske læringsforsker Etienne Wenger har været banebrydende i forhold til at forstå, hvordan vi lærer i læringsfællesskaber. Hvor vigtigt et det, at vi hører til? At vi kan følge læringsbaner? At vi kan blive til nogen, fx faglært? Og, at det er i den proces med at forme vores faglige identitet, vores professionalitet, at vi udvikler vores kompetence. I dette oplæg tager Wenger fat på, hvad der sker i transformationerne mellem forskellige læringsfællesskaber, som fx skole og virksomhed.

Hvis du er på Facebook, kan du følge med i opdateringer om programmet her. Som en ekstra bonus, kan du også stille spørgsmål til Etienne Wenger, som han så vil forsøge at adressere i det omfang, det giver mening ift. hans oplæg. Vi håber også at få mulighed for at lave et længere interview med Wenger ifm. hans besøg.

Tilmelding til konferencen foregår her, hvor du også kan dowloade hele programmet.

/Marianne

Ny naturvidenskabsstrategi – også for EUD

Regeringen udgav 13. marts 2018 en ny National naturvidenskabsstrategi, der også får betydning for EUD.

Strategien indeholder række konkrete indsatsområder, som skal styrke interessen for naturvidenskab på langs og tværs i uddannelsessystemet og strategien ligger i forlængelse af regeringens indsatser med Disruptionråd, Strategi for Danmarks digitale vækst, samt en Teknologipagt.

De 180 millioner kroner, der er afsat til strategien i årene 2018-2024, skal gå til fem konkrete indsatsområder:

  1. Styrket motivation og faglig fortælling
  2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
  3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
  4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder
  5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde.

Og der er opstillet to nationale målsætninger, som har indflydelse på EUD, nemlig 1) at der skal tiltrækkes flere unge til de erhvervsfaglige STEM-udddannelser og 2) at flere unge skal blive ‘meget dygtige ‘ i erhvervsfaglige STEM-uddannelser. Som jeg læser strategien skal den første målsætning især sikres gennem en række initiativer i grundskolen, som skal vække børn og unges interesse for naturvidenskab. Hvad angår den anden målsætning, er der en række konkrete initiativer på vej, som får direkte betydning for EUD-området.

Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse. Som et led i den seneste erhvervsuddannelsesreform skal der være praksisorienteret undervisning også i de almene grundfag som matematik, fysik og naturfag – de såkaldte STEM-fag. En undersøgelse skal kortlægge det konkrete behov for et styrket udbud af efteruddannelse i STEM-fagene for lærere på erhvervsskolerne. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for en dialog mellem erhvervsskolerne og professionshøjskolerne om udvikling og udbud af STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse for lærerne. (Strategien, s.12)

Kompetenceudvikling af lærere på ungdomsuddannelserne. Hvis eleverne på ungdomsuddannelserne skal blive dygtigere til de naturvidenskabelige fag, skal lærernes faglige og fagdidaktiske kompetencer have et løft. Det skal primært ske gennem netværk og videndeling. Der er gode erfaringer med etablering af faglige netværk i såvel skole- som fagregi. Det er derfor målet at udbyde kvalificeret facilitering af netværk inden for de naturvidenskabelige fag, med inddragelse af den nyeste viden på området. Det skal sikre, at der sker et løft af lærernes kompetencer. (Strategien, s. 12)

Nyt grundfag i teknologiforståelse på erhvervsuddannelserne. Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked. Eleverne møder ny teknologi i deres praktikvirksomheder, og de skal lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Derfor skal der indføres et nyt grundfag, som de faglige udvalg kan vælge at lade indgå i erhvervsuddannelserne. Faget skal give mulighed for, at eleverne fra starten af uddannelsen får viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. Faget skal blandt andet aktivere elevernes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte det ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan bruges på arbejdsmarkedet. (Strategien, s. 16)

Det er uklart, hvordan teknologiforståelse defineres, men der er forskel på den måde faget beskrives i hhv. grundskole- og erhvervsskoledelen af strategien. Ift. sidstnævnte synes der, ikke overraskende, at være et klart fokus på arbejdsmarkedets behov, men som jeg har skrevet om før ifm. Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og ikke mindst Handleplan for teknologi i undervisningen, så håber jeg, at der også i alle disse nye initiativer vil være et dannelsesfokus. Det virker også oplagt, at en del af disse initiativer kommer til at udmøntes i tæt samarbejde med de 9 nye teknologisk orienterede videnscentre inden for EUD. Endelig tænker jeg, at der også må indtænkes nye prøve- og eksamensformer ift. det nye teknologiforståelsesfag, således som der også lægges op til ift. andre fag i strategien for Danmarks digitale vækst.

Overordnet set, synes jeg, at det er rigtig positivt, at Regeringen har fokus på det naturvidenskabelige område, der har været noget negligeret – også i dannelsesdiskussioner. Mange af de påtænkte initiativer afhænger dog af, om skolerne får tilstrækkelige ressourcer til at opkvalificere EUD-lærerne – og her kan jeg godt være lidt bekymret.

/Marianne

Nationalt Videnscenter for Automation og Robotteknologi

Syddansk Erhvervsskole (værtsskole), Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd (partnerskoler) er udpeget til stå for Videncenter for automation og robotteknologi. Videnscentret får til opgave at:

  • Levere både højt specialiseret udstyr og specialister.
  • Indkøbe og vedligeholde højt specialiseret udstyr og løbende vurdere behov for investering i udstyr.
  • Uddanne unge inden for automatikteknik og proces, industriteknik, smed, skibsmontør, elektriker, værktøjsuddannelse og CNC-teknikeruddannelse.
  • Gennemføre talentudvikling på specialer med talentspor.
  • Oprette faglærernetværk for erhvervsskolerne mellem videncentret og samarbejdsskoler.
  • Integrere ny teknologi i undervisningen med henblik på at kombinere teknologi og læring.
  • Tilbyde træningscamps forud for konkurrencer som Skills – et tilbud til alle skoler i Danmark.
  • Talentudvikling ved at udvikle og afprøve nye former for samarbejde mellem erhvervsskoler, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner.

Min NCE-kollega, Hans Jørgen Knudsen, har taget en snak med videnscenterchef, Lars Mathiesen, som kan ses i videoen herunder:

/Marianne