NNU konference om ‘digital dannelse’ – også med fokus på EUD

10. april afholder Netværk for Netbaserede Uddannelser (NNU) konference, og årets tema er ‘Digital Dannelse – fleksible læringsformer i et fremtidigt perspektiv’. Konferencen foregår hos VIA, Campus Nord fra 9.30-16:00.

Arrangørerne, der kommer fra UCSyd, UCC og VIA, har fået sammensat et virkeligt spændende program. Beskrivelser af oplæg og praktiske informationer kan ses og downloades her:

NNU2018

Herunder følger arrangørernes beskrivelse af konferencen:

Med konferencen vil vi sætte begrebet digital dannelse til debat, særligt perspektiverne for menneske-teknologi interfacet, hvor vi forandrer teknologien og teknologien forandrer os. På den ene side kan man forstå teknologien som en forandringsfaktor og en udvidelse af vores muligheder for at modificere og ændre verden – på den anden side transformerer teknologien os, vores relationer og vores forhold til omverden.

Både uddannelse og skole har en særlig opgave i at undervise i værdifulde og meningsfulde tilgange til teknologi og bidrage til at vores studerende kan begå sig ansvarsfuldt og frit i det 21. århundrede. Men hvordan gør vi det? I forhold til planlægning og udformning af både tilstedeværelses- og netbaseret uddannelse vil konferencen forsøge at komme et spadestik dybere i forhold til at reflektere over betydningen af digital dannelse i uddannelserne.

Konferencen omfatter bla. oplæg fra uddannelsestæn­ker og -debattør Steve Wheeler, Plymouth Institute of Education og Anders Høeg Nissen kendt fra DR’s “Harddisken”, med et skarpt blik på teknologiens digitaliserede verden. Jeg glæder mig især til at høre Steve Wheeler, som jeg aldrig har oplevet, men kun har fulgt på hans blog og via twitter. Wheeler plejer at være både skarp og indsigtsfuld, så det skal nok blive interessant at høre ham tale om Learning with ‘e’s:

In this presentation I will briefly analyse new and emerging theories by evaluating their explanatory power in the context of technology supported learning. We will explore a number of allied concepts including personalised learning environments (Johnson & Liber, 2008), online collaborative learning (Selwyn et al., 2006), the wisdom of crowds (Surowiecki, 2010), open scholarship (Weller, 2011) and mobile forms of learning that leverage connected personal devices (Wheeler, 2015). I will then go on to discuss how the old and new theories might be combined to provide a more cogent and agile explanation of learning – the digital praxis of education – in the connected age.

Efter Wheeler er der fem forskellige forskningsoplæg, hvor jeg selv skal tale om ‘Grænser for dannelse i den digitale erhvervsuddannelse’. Over frokost er der så mulighed for at vælge mellem 16 forskellige oplæg over to omgange. Her skal der tales ud fra forskelligartede overskrifter, der tilsammen illustrerer spændvidden i feltet inden for professions- og efter-og videreuddannelser, som eksempelvis disse:

  • Dannelsen er ikke digital – men hvad er den så?

  • Teknologiforståelse i en professionsvirkelighed

  • Digital dannelse – et mål blandt flere

  • Filtret ind – medieret undervisning i et aktør-netværk-perspektiv

  • Skitser til en objekt-orienteret teknologiforståelse

  • Teknologien som forandringsfaktor i et fleksibelt blended design

  • Samarbejde og indsigt på tværs af uddannelser

Jeg er slet ikke i tvivl om at det nok skal blive en inspirerende og lærerig dag!

/Marianne

Hvordan håndterer vi myter – og forskningsformidling?

Der eksisterer en række myter indenfor den pædagogisk-didaktiske praksis. Tre af de mest sejlivede, som jeg desværre meget ofte støder på, er:

  • Synlig læring – her tænker jeg på hele effekt/Hattie-hypen
  • Læringsstile
  • Digitalt indfødte

Alle tre har gennem længere tid været udsat for stærk kritik – især blandt internationale forskere – og er reelt blevet “debunked”. Karakteristisk for disse myter er, at de appellerer til praktikere, fordi det er så dejlig bekvemt og i en vis udstrækning harmonerer med vores private anekdoter (jeg ser mig selv i spejlet her!). Interessant er også, at disse myter i stor udstrækning indgår i ministeriets og mange faglige organers vokabular.

Udfordringen er blandt andet, at der er et gran af sandhed i disse myter; ja, visse didaktiske elementer har større effekt end andre, ja mennesker lærer forskelligt – og ja, set kronologisk er visse unge opvokset med teknologi på en måde som ældre generationer ikke er.

Problemet er blandt andet alle de konsekvenser, som disse myter tilskrives – ikke mindst i forhold til hvad det kan og skal betyde for en pædagogisk-didaktisk praksis.

DebunkerClub
Billedet er hentet fra: http://www.debunker.club/ – der varmt kan anbefales.

Vi skal naturligvis kunne appellere til og kommunikere med praktikere, men i hvor høj grad kan vi – som forskere og professionelle i øvrigt – tillade os at gå på kompromis?

Min egen tilgang er, at jeg som underviser adresserer disse myter, lægger op til kritisk refleksion og i så vid udstrækning som muligt forsøger at komme med alternative måder at drøfte og tilgå fænomenerne på. Som underviser kan jeg altså bruge disse myter konstruktivt, hvilket jo også hænger sammen med min rolle som “gatekeeper”.

Som forsker finder jeg det imidlertid langt mere kompliceret. På Metropol er der et klart krav om, at vi skal “omsætte” vores forskning til praksis. Det vil sige, at der er en generel anerkendelse af, at vi ikke bare kan bruge vores forskning direkte ind i undervisningen eller ude i praksis. I denne forbindelse har jeg flere gange oplevet, at jeg er nødt til at gå på kompromis med min faglighed for at gøre min kommunikation forståelig. Det er ikke en kritik af hverken Metropols tilgang eller af praktikerne, men snarere en personlig undren og til tider frustration: hvordan kan jeg kommunikere troværdigt og samtidig forståeligt, således at den viden der skabes i forskningen reelt kan kvalificere og forhåbentlig anvendes?

Forskningsformidling – ikke bare i forhold til aflivning af myter, men helt generelt – er en tricky størrelse, men også meget spændende!

/Marianne

I The Debunking Handbook kan man i øvrigt læse om de risici, der kan være forbundet med at forsøge at aflive myter; nemlig at de forstærkes ..