Fredag d. 21. april 2023 var jeg inviteret til at holde et kort oplæg om Kunstig Intelligens (KI) og chatbots for topledere på erhvervsuddannelserne. Siden 30. november sidste år, har Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) fokuseret på, hvad chatbots som ChatGPT er for et fænomen, og hvad det kan betyde for erhvervsuddannelsernes praksisser. Der har ikke overraskende vist sig at være overvældende interesse for alle CIUs aktiviteter omkring ChatGPT, og nu var turen kommet til CIUs direktionsnetværk. Som det fremgår af programmet til venstre, var der lagt op til en dag med mange forskellige oplæg og drøftelser.
Indledningsvist gav Per Størup Larsen, der er en af initiativtagerne og forfatterne bag bloggen Viden.ai, en god introduktion og mange praktisk eksempler på, hvor og hvordan ChatGPT kan anvendes og hvad man skal være særlig opmærksom på. En pointe her var også, at der allerede anvendes KI og forskellige typer af chatbots i undervisningen på gymnasierne, men også, at ChatGPT og GPT-4 af flere årsager adskiller sig fra tidligere versioner af GPT og andre store sprogmodeller.
Mikala Hansbøl, der i mange år har forsket i teknologiforståelse og anvendelse af digital teknologi, særligt i grundskolen og på læreruddannelsen, var blevet bedt om at komme med et kritisk perspektiv på, hvordan direktionerne kan forstå og forholde sig til ChatGPT. Som Mikala påpegede, så er der en masse faldgrupper og udfordringer, når vi mere eller mindre frivilligt anvender techgiganternes teknologier og dermed hjælper med at øge deres data- og forretningsgrundlag. Og selv om det ikke er konditioner, vi kan løse på individniveau alene, så var en af Mikalas hovedpointer, at vi alle har et ansvar her.
Jeg var blevet bedt om at sige noget om teknologiforståelse og KI specifikt ift. EUD, dels fra et forsknings- og dels et praksisperspektiv. Som jeg gjorde deltagerne opmærksom på, så var det med en stor portion ydmyghed, at jeg gik til sagen. Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig med KI og chatbot og den forskning, der er på området er mangfoldig og kompleks. Den meget lille – relativt til det store felt – mængde forskning, som jeg har kunne nå at sætte mig ind i, viser således kun en flig af, hvad der er værd at vide om fænomenet, men man skal jo starte et sted. Hertil kommer også, at KI kan være mange forskellige ting, der kan anvendes til forskellige formål. Også chatbots er et bredt felt, og det er i sagens natur endnu meget begrænset hvor meget solid viden på uddannelsesområdet, der er kommet ud om ChatGPT specifikt. Men som på gymnasieområdet, så har både forskellige typer af KI og chatbots været en del af undervisningen i mange år, særligt som mål i teknologi-, erhvervs- og uddannelsesspecifikke fag, og der er oplagte muligheder for at arbejde med denne type digitale teknologier, både som mål og midler, i erhvervsuddannelsernes teknologiforståelsesfag kaldet Erhvervsinformatik.
Der hvor jeg for alvor ser det nye og disruptive ift. ChatGPT og efterfølgende versioner, er først og fremmest ift. tilgængeligheden (nu både on- og offline) og ikke mindst den enorme mængde data, hvormed ChatGPT er trænet, hvilket kan få afgørende indflydelse, hvis den anvendes som kognitiv partner, dvs. at eleverne anvender botten til at understøtte deres læreprocesser. Men som bekendt er der også en række alvorlige udfordringer forbundet med ChatGPT, og der er for mig at se ikke nogle nemme beslutninger. Jeg hælder personligt til at fortsætte anvendelse af ChatGPT – primært fordi KI og chatbots allerede anvendes i mange af de erhverv og brancher, som eleverne på erhvervsuddannelserne uddannes til, og fordi jeg ser sådanne teknologier som oplagte muligheder for at styrke elevernes digitale teknologiforståelse og myndiggørelse, både som kommende faglærte arbejdstagere, men også som demokratisk digitalt bevidste borgere. At anvendelsen skal præges af omtanke og kritisk refleksion, siger sig selv – og der vil være tale om til- og fravalg i forskellige situationer og kontekster. Det er her uddannelserne for alvor står overfor en kæmpe opgave, hvor der ikke blot skal fokuseres på anvendelse, men netop også kritisk forståelse af teknologierne.
Uanset hvad, så vil feltet udvikle sig, og omfanget af den indflydelse som ChatGPT og lign. modeller og versioner, allerede har og vil få fremadrettet, kan ikke undervurderes. Derfor er vi alle nødt til at tage ansvar, både som individer og samfund – lokalt og globalt. Og med ansvar mener jeg også, at vi alle har en forpligtelse på at sætte os ind i sagerne, så vi kan drøfte, forstå og anvende på et så kvalificeret og oplyst grundlag som muligt. Her kan jeg godt være en smule bekymret over, hvor lidt viden, vi der ikke har beskæftiget os med KI og fx chatbots, reelt har på området. Heldigvis har vi også i Danmark dygtige forskere og eksperter, der kan hjælpe os til øget viden som fx Thomas Bolander, som jeg for nylig havde fornøjelse af at opleve på en EdCamp arrangeret af KP. Det er netop den slags tværgående videndeling i uddannelsessystemet, vi akut har brug for mere af på et område, hvor de fleste af os endnu famler rundt – og så kan vi jo håbe, at flere beslutningstagere og ikke mindst politikere snart vil kaste sig seriøst over området. Alt andet er uansvarligt.
UNESCO har netop udgivet en guide om ChatGPT and artificial intelligence in higher education, hvor dette flow-chart fremgår:
Selv om jeg i udgangspunktet er positiv over for anvendelse af ChatGPT o.l., så illustrerer dette med al tydelighed nogle af de enorme udfordringer, der er med at anvende sådanne teknologier – for hvornår er vi ikke interesserede i, at vores elever, studerende og kursister baserer deres læring på lødige inputs? Det vil i hvert fald være uansvarligt blot at give op og overlade dem til selv at navigere rundt i det nye digitale vilde vesten ..
/Marianne