Torsdag d. 3. marts 2022 var der konference på Professionshøjskolen Absalon om ‘Forskning i teknologiforståelsens fagdidaktik’. Anledningen var, at vi i slutningen af 2021 udgav et temanummer om netop teknologiforståelsens fagdidaktik via tidsskriftet LearningTech.

På konferencen havde vi inviteret forfatterne til at komme og dele og drøfte deres viden. 16 ud af 21 artikler var repræsenteret og herudover deltog en række folk fra diverse vidensinstitutioner, kommuner og forskellige typer af uddannelser på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Det blev en rigtig god dag, hvor jeg især glædede mig over den nysgerrighed og lyst til videndeling, der er på tværs af forskere og praktikere ift. fænomenet teknologiforståelse. I dette indlæg vil jeg fokusere på det bidrag, jeg selv har stået for sammen med mine medforfattere Jens Jørgen Hansen (SDU) og Peter Holmboe (UCSyd).

Jens, Peter og jeg har bidraget med en artikel, der handler om erhvervsuddannelsernes nye grundfag Erhvervsinformatik, som er disse uddannelsers bud på et fag, der er fokuseret på at bidrage til elevernes teknologiforståelse i et erhvervsrettet perspektiv. I artiklen har vi foretaget en fagdidaktisk læreplansanalyse af fagets identitet, indhold og praksis. Det har vi gjort ud fra fagets bekendtgørelse og den tilhørende vejledning. Det betyder også, at vi i artiklen kun kan sige noget om fagets intenderede praksis, altså noget om, hvordan fagets ophavsmænd/-kvinder har forestillet sig, at det kan omsættes til reel undervisningspraktis. Det et et meget bevidst valg fra vores side. Der er helt generelt forholdvis begrænset forskning i erhvervsuddannelser, og vi ønskede simplethen at starte fra begyndelsen. Som forsker er det yderst sjældent, at man har lejlighed til at følge et fag fra dets tilblivelse, og det er virkelig interessant at få en sådan mulighed. Hertil kommer, at der endnu kun er begrænsede praktiske erfaringer med det nye grundfag. Da vi skrev artiklen, havde kun omkring en femtedel af alle erhvervsuddannelser valgt, at faget skulle indgå i deres fagrække.

På konferencen havde vi mulighed for at komme med et kort oplæg om vores artikel, hvorefter der var lagt op til fælles drøftelser med de øvrige deltagere. Oplægget kan ses herunder.

Nye spørgsmål til forståelse af og med teknologi – og relevansen for erhvervsuddannelser
I dette indlæg vil jeg kommentere på de forhold, som vi har listet på slide #10, der handler om, hvordan vores analyse har åbnet op for, at der kan stilles mange nye spørgsmål på baggrund af, hvad vi betragter som en indledende analyse af faget og de fagligheder, der er knyttet hertil. Jeg har i en tidligere blogserie forsøgt at indkredse og stille spørgsmål til Erhvervsinformatik, og spørgsmålene her skal ses i forlængelse deraf. Det skal understreges, at spørgsmålene og kommentarerne her står for egen regning, og at Jens og Peter ikke nødvendigvis deler min undren.

Både i vores artikel og i oplægget til konferencen, har vi brugt citatet herunder til at vise, hvordan teknologiforståelse italesættes blandt nogle af de personer, der har været drivende i udviklingen af teknologiforståelse som nyt fag og som ny faglighed. Citatet stammer fra en gap-analyse udarbejdet af Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter og Den Nationale Kapacitetsgruppe for teknologiforståelse (KATEFO), hvor jeg selv bidrog en smule til forarbejdet.

Her må man først og fremmest spørge ind til hvad det ‘nye’ er? Det handler om fagets identitet, og hvad teknologiforståelse er for et fænomen? Mange erhvervsuddannelser er i forvejen teknologitunge og i langt de fleste erhverv, vil det være vanskeligt at forstille sig arbejdsdagen uden både forståelse for og anvendelse af teknologi. Både dyrepasseren, bådebyggeren, receptionisten, kokken, VVS-installationsteknikeren, smeden, mureren, frisøren og social- og sundhedsassistenten arbejder med teknologi, ikke mindst digital teknologi. Men de gør det naturligvis på fagligt situerede måder. Den uniforme italesættelse af teknologiforståelse og -faglighed løber altså også ind i udfordringer på erhvervsuddannelserne.

I citatet gøres der en dyd ud af at sætte forståelse op i modsætning til redskabsorienteret anvendelse. Det afspejler en holdning om, at redskabsorienteret anvendelse ikke kan føre til forståelse og almendannelse. På erhvervsuddannelserne, hvor netop redskabsorienteret anvendelse er en del af uddannelsernes raîson d’etre, må man derfor spørge, hvad formålet med faget så skal være – hvis man da ellers køber ind på denne præmis? Det almendannende aspekt har ganske vist trange vilkår på erhvervsuddannelserne, og siden en ændring af uddannelsernes formålsparagraf for et par år siden, har man været mere optaget af at udvikle elevernes karakterdannelse og faglige stolthed. Det betyder dog ikke, at det almendannende aspekt skal opgives – uddannelserne har stadig både et borgerdannende og studieforberedende sigte. Og som vi har skrevet i artiklen, så er der med det meget tydelige erhvervsrettede sigte i faget Erhvervsinformatik en risiko for, at udvikling af digitalt myndiggjorte arbejdstagere kommer til at ske på bekostning af udvikling af digitalt mynddiggjorte borgere.

Her skal progressionen fra grundskolen op i erhvervsuddannelserne også tænkes ind. Når først eleverne kommer fra grundskolen med en eller anden form for teknologiforståelsesfaglighed i bagagen giver det mere mening, at erhvervsuddannelsernes fag er mere erhvervsrettet. Men der kommer til at gå tid inden det er aktuelt, og det er ikke alt, der læres i grundskolen, der sætter sig lige godt fast. Progressionstænkningen tager heller ikke højde for, at erhvervsuddannelsernes målgruppe ikke kun er unge elever, der kommer direkte fra grundskolen. Hermed er vi også tilbage ved formålet med den nye faglighed. Giver det mening at tale om teknologiforståelse for alle (som det typisk gøres i offentlige debatter), hvis den faglighed, der eksempelvis efterspørges på erhvervsuddannelserne reelt ikke er almendannende, men mere erhvervsrettet?

I vores artikel, er vi faktisk positive overfor den måde, hvorpå fagets udviklere har formået at tage højde for erhvervsuddannelsernes særkende. Det er meget væsentligt i forhold til fagets legitimering blandt både faglærere og elever. Dog kan den sparsomme tilslutning til faget Erhvervsinformatik være et udtryk for, at nogle uddannelser alligevel ikke kan se sig selv i faget. Det kan vores analyse ikke sige noget om, men aktuelt er der mange erhvervsuddannelseselever, der ikke bliver undervist i den nye faglighed og som så heller ikke har fået den med fra grundskolen. Det leder så igen frem til at det kunne være interessant at undersøge, hvordan elevernes oplæringssteder (virksomheder, institutioner mv.), hvor de typisk opholder sig i 2/3 af selve erhvervsuddannelsen, forholder sig til den nye faglighed.

Uanset, så kommer faglærernes rammer, viden og kompetencer for overhovedet at kunne undervise i teknologiforståelse og erhvervsinformatik til at spille en væsentlig rolle. Og her har faglærerne i høj grad været overladt til sig selv. I grundskolen har der været afviklet nationale forsøg med den nye faglighed, og for gymnasielærerne er der tilbud om efter- og videreuddannelse i Informatik. Der er udgivet et par lærebøger om Erhvervsinformatik, og der er udviklet lidt materialer på både EMU.dk og i regi af Center for It i undervisningen, men er det godt nok?

Vi ved reelt ikke nok om, hvad elevernes kommende erhverv efterlyser ift. teknologiforståelse og lignende fagligheder, og vi ved heller ikke nok om, hvorvidt faglærerne er klædt fagligt og didaktisk på ift. undervisningen. Mit bud fremadrettet er derfor at starte med at få kortlagt behovet for både elev- og faglærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, sådan som det også blev foreslået i den omtalte gap-analyse. Forskningsmæssigt kunne jeg dog godt tænke mig at starte et lidt andet sted; nemlig med en undersøgelse af forståelse og anvendelse af teknologi, særligt digital teknologi, på erhvervsuddannelserne og på oplæringsstederne. Jeg tror, at der er meget at lære – også for andre uddannelser og på forskningssiden ift. forståelse af teknologibegrebet og -praksis.

Mit bud er, at der er masser af teknologiforståelse i erhvervsuddannelserne – måske ikke lige den type, der lægges op til i citatet ovenfor, men her må feltets egne stemmer gerne have mere at skulle have sagt fremover.

/Marianne