Nyt blog-år med genbrugsideer og nye vinduer til verden

MariisLeave a comment
Vinduer til verden. April, 2010

I januar 2008, skrev jeg mit første indlæg på bloggen her. Gennem årene har jeg jævnligt blogget her om diverse emner indenfor krydsfeltet uddannelse, undervisning og læring koblet til forståelse og anvendelse af digitale teknologier. Herudover har jeg også haft andre mere målrettede blogs – fx denne, hvor jeg i perioden 2015-2018 bloggede om et forskningsprojekt, der omhandlede koblingen mellem transfer, grænsekrydsning og digitale teknologier på EUD.

At skrive for at erkende
Jeg blogger først og fremmest for min egen skyld. At skrive udgør for mig en væsentlig måde at erkende verden på. Jeg skriver for at samle mine tanker – i dobbelt forstand. Når jeg skriver her, bestemmer jeg helt selv, om hvad, hvorfor og hvordan. Ofte når jeg starter et indlæg, har jeg ikke nogen klar ide’ om, hvor det skal ende, hvad pointen skal være – jeg har bare en stor nysgerrighed ift. et givent emne. Jeg lader teksten tale og inspirere og når gennem skrivningen frem til pointen. Det er en markant anden måde at skrive på, end når der fx skal skrives til et akademisk tidsskrift, hvor både en redaktion og et par reviewere typisk har stor indflydelse på den endelige tekst. Selv om jeg også her på bloggen forsøger at basere indholdet på andre kilder, end mig selv, så er der en frihed forbundet med at blogge som jeg sætter stor pris på og som i mange tilfælde forekommer mig at være mere åben og kreativ.

At skrive for at dele
Gennem årene har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra folk, der læser med og finder inspiration på bloggen. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Et af argumenterne for at blogge er nemlig også at dele viden, ufærdige tanker og ideer. I mine 10 år på Aalborg Universitet blev jeg (ud)dannet til at dele viden som en naturlig og selvfølgelig del af det at forske og undervise. Jeg betragter det som et stort privilegie at have fået en sådan tilgang til ikke mindst forskning ind under huden – det er så væsentlig at viden kommer ud i verden også i ufærdig form.

Hen over julen 2022 brugte jeg lidt tid på at læse nogle af mine gamle indlæg. Det var egentlig foranlediget af, at jeg i løbet af især efteråret 2022 så en del skriveri om ’metaverset’ – et begreb, der har fået fornyet opmærksomhed, måske ikke mindst efter Zuckerberg året før valgte at omdøbe sit forretningsimperium til Meta. Som så ofte før, når det handler om digital teknologi, så slog det mig, hvordan ideer, begreber og teknologier går i ring over tid. Jeg blev selv introduceret til ’metaverset’ på en stor tværdisciplinær konference på Stanford tilbage i februar 2008. Det skulle vise sig at blive en konference, som kom til at præge min tænkning og forskning på mange forskellige måder, og jeg har blogget om denne indflydelse på forskellig vis gennem årene.

At skrive for at gentænke og åbne nye vinduer
Som noget nyt i 2023, vil jeg her på bloggen forsøge mig med en ny blogserie (se evt. tidligere blogserier og temaer her), som har til formål at genbesøge gamle ideer i en aktuel kontekst. Jeg har en foreløbig ide’ om, at dette vil resultere i indlæg om bl.a. metaverset, digital identitet, herunder anonymitetsspørgsmål og etik, remediering og gamificerede designtilgange samt ideer inspireret af ’Alberti’s vindue’, der netop handler om at skifte perspektiv ved at åbne nye vinduer til verden. Måske er det en fjollet ide’, måske er der slet ikke noget nyt at komme efter – vi får se!

/Marianne

I sommeren 2022 vendte jeg tilbage på LinkedIn. Jeg døjer stadig med at få den platform til at give mening og er stadig usikker på, hvordan den bedst kan anvendes. Men måske vil jeg benytte den blogfunktion, der også er der til at krydsposte – vi får se!

One size doesn’t fit all – drømme for og med erhvervsrettede uddannelser og forskning

MariisLeave a comment

Onsdag d. 7. december 2022 var jeg til åbning af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). CEVEU er nyt nationalt center, der skal forske i og med erhvervsuddannelserne. Centeret er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) med en bevilling på 30 mio. i perioden 2022-2025. AUB’s overordnede formål er at skaffe flere praktikpladser, hvilket også afspejler sig i formålet med CEVEU. Ifølge CEVEU’s Mål- og aktivitetsplan for 2022-2023, så er det overordnede mål med centret således at bidrage til udviklingen af attraktive, lærerige, meningsfulde og sammenhængende uddannelsesforløb for eleverne og kvalificeret arbejdskraft til aftagerne. CEVEU er etableret i et konsortium mellem KP (Nationalt Center for Erhvervspædagogik) og AAU (Center for Ungdomsforskning), hvor også DPU og DEA indgår.

I forbindelse med åbningen var der inviteret en række aktører, der repræsenterer feltet, og både de og publikum blev opfordret til at italesætte, hvilke drømme de måtte have for og med erhvervsuddannelserne. Jeg tog ikke som sådan noter, så her vil jeg blot fremhæve nogle af de pointer, som jeg tog med mig – krydret med mine egne drømme på feltets og forskningens vegne.

Nanna Højlund (FH), Kristian Heunicke (KL) og Fini Beilin (DA), var naturligvis optagede af at skaffe flere dygtig faglærte og fremhævede behovet for at ændre sproget og fortællingen om erhvervsuddannelserne til noget mere positivt, end at der mangler faglærte. Der var en anerkendelse af at det næppe er den mest motiverende argumentation for især de helt unge. En pointe som også Christine Antorini (LIFE) kom med. Og så var det i øvrigt dejligt at høre Antorini stå fast på, at teoretisk viden selvfølgelig også er væsentlig i erhvervsuddannelserne. CEVEUs centerchefer, Camilla Hutters (KP) og Noemi Katznelson (AAU) talte om visionerne for centeret, og her bed jeg især mærke i ambitionen om også at styrke attraktiviteten af at forske i erhvervsuddannelser og at centret ville søge samarbejde ud over de aktører, som allerede er tilknyttet centret.

Henrik Hersom (KP), Arnt Louw (AAU) og Vibe Aarkrog (DPU) var i deres forskningsoplæg optaget af at styrke elevernes faglige stolthed og mestrings- og præstationsoplevelser samt meningsfuld læring ikke mindst i, men også på tværs af skole- og oplæringskonteksterne. Kristian Thor Jakobsen (DEA) præsenterede resultater fra centerets første analyse, der handler om Optag og fuldførelse på erhvervsuddannelserne, hvor det bl.a. konstateres, at der er udfordringer, men også store regionale og kommunale forskelle. Repræsentanter fra Frederikssund og Horsens, som er to af de kommuner, der faktisk er lykkedes med at skabe gode resultater på erhvervsuddannelsesområdet, fortalte hver om de mange forskellige tiltag, de har igangsat for at tiltrække flere elever. Centralt her var, at indsatserne spænder vidt, starter tidligt i grundskolen og involverer mange aktører, hvor især forældre og lokale virksomheder spiller en stor rolle.

Til åbningsarrangementet blev der drømt stort, meget stort! De 30 mio. kr. centeret har fået bevilliget er en rigtig god start, men der skal mere til, hvis alle drømmene skal indfries. CEVEU har et målrettet fokus på den læring, der foregår i oplæringskonteksterne, dvs. både i de offentlige og private virksomheder og institutioner, hvilket bl.a. fremgår af centerets tre første signaturprojekter. Det er godt og vigtigt, da feltet mangler viden herom.

Jeg har også selv mange drømme på feltets vegne og vil her fremhæve tre:

1) Styrk den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere
2) Tænk i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier 
3) Etabler et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser

Først og fremmest drømmer jeg om, at den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere styrkes. Der er en tendens til at skære alle de over 100 forskellige erhvervsuddannelser over en kam. Men der er altså stor forskel på at stræbe mod at blive frisør, dyrepasser, kontor- eller sosu-assistent, tjener, flymekaniker, VVS-installationstekniker osv. Der er, med andre ord, en mangfoldighed af fagligheder på spil i erhvervsuddannelserne, og hvis vi skal lykkedes med de mange ambitioner, mener jeg, at vi skal fokusere endnu mere målrettet på efter- og videreuddannelse af både lærerne og oplærerne. Kun herigennem kan de understøtte elevernes udvikling af viden, kompetencer og faglig stolthed på kvalificerede og meningsfulde måder. Her er det også afgørende at tage højde for den meget heterogene elevgruppe både ift. køn, etnicitet og ikke mindst alder – der er nemlig også en tendens til at tænke og tale om eleverne som værende meget unge, men der er også mange voksne og ældre elever på erhvervsuddannelserne.

Herudover drømmer jeg om, at vi i feltet tænker mere i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier. Når jeg underviser faglærere på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, taler vi ofte om nødvendigheden af didaktisk samarbejde om elevernes læring og udvikling på tværs af skole- og oplæringsstederne. Men det didaktiske samarbejde kan sagtens udvides, så det også inkluderer flere af de aktører, der i øvrigt er rundt om uddannelserne som eksempelvis kommunerne og andre typer af vidensinstitutioner og centre. Her mener jeg også, at de øvrige erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis TAMU, dele af FGU, erhvervsakademierne og AMU med fordel kan tænkes ind, så der i højere grad fokuseres på både rekruttering og progression op gennem uddannelsessystemet. Når jeg fremhæver det regionale aspekt, er det for at tilgodese de forskelle, der reelt er og for at få viden spredt ud, der hvor den skal gøre gavn. Vi ved, at lærere generelt er meget følsomme overfor viden, der kommer fra andre områder og uddannelser, og der er ingen grund til at tro, at det samme ikke er gældende for diverse oplæringsvirksomheder og -institutioner. Det betyder ikke, at der ikke kan og skal skabes generel viden på tværs, tværtimod. Selv om der er forskelle, er der også ligheder. Så der er behov for både kontekstspecifik og generel viden.

Endelig drømmer jeg om, at der skabes et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser. I Danmark er der forholdsvist få forskere, der er dedikerede til erhvervsuddannelserne og erhvervsrettede uddannelser i det hele taget, og de sidder spredt på forskellige vidensinstitutioner. Hvad værre er, så ser fødekæden ud til at være meget svag. Der mangler simpelthen akut nye ph.d.-studerende, hvis feltet skal overleve på sigt. Den manglende prestige, der især præger erhvervsuddannelserne, gælder også på forskningsområdet. Det tror jeg, at der er flere forklaringer på. Først og fremmest handler det om, at det er så utroligt vanskeligt at skaffe midler til egentlig forskning på området, hvilket bl.a. betyder, at nogle af dem, der faktisk har reelle forskningskompetencer inden for erhvervsuddannelserne, skifter til andre uddannelsesområder. Men der mangler eksempelvis også steder at publicere og kunne indgå i feltspecifikke fagfælledialoger. Hvorfor har vi fx ikke et dansk tidsskrift for forskning i erhvervsrettede uddannelser? Feltet er for lille, tænker mange nok, men jo, jo – det bliver jo ikke større uden at vi skaber betingelser for, at det kan vokse. Her er det væsentligt at holde sig forskellen på forskning og forskningsformidling for øje. Selvfølgelig skal den viden, der skabes gennem forskningen formidles på en for praktikermålgruppen hensigtsmæssig måde. Men der er også behov for et forum, hvor der er plads til at dyrke det forskningsmæssige håndværk og styrke den forskningsfaglige stolthed, der er karakteristisk inden for feltet. Forskere drives nemlig også af faglig stolthed ;-)

Der er mange forskellige aktører, som har arbejdet længe på at få skabt et dansk center for viden om erhvervsuddannelser og herfra skal lyde stort tillykke og tak. Mit håb er, at der med dette center for alvor kommer fokus på området til gavn for både elever, praktikere, forskere og samfundet i det hele taget.

/Marianne

Nyt netværk om didaktisk forståelse og anvendelse af digitale teknologier i EUD

MariisLeave a comment

For nylig havde jeg fornøjelsen af at holde et onlineoplæg om koblingen mellem digitale teknologier og erhvervsdidaktik i forbindelse med opstart af Center for It i undervisningens (CIU) nye forsker-praktikernetværk. En arbejdsgruppe bestående af Amina Sabah Karim (CIU), Anne Katrine Kamstrup (KP), Malene Erkmann (ZBC) og undertegnede har gennem et stykke tid arbejdet på at stable dette netværk på benene. Målgruppen er, som navnet antyder, både forskere og praktikere, der interesserer sig for forståelse og anvendelse af digital teknologi i undervisningen på erhvervsuddannelserne. I netværket bliver digitale teknologier altid koblet til et didaktisk tema, og der vil blive vekslet mellem oplæg og hands-on aktiviteter ud fra et videndelings- og udviklingsperspektiv.

I forbindelse med opstartsmødet, havde vi valgt at koble til erhvervsdidaktik, så vi også kunne få de første indledende indtryk af, hvor medlemmerne helt overordnet ser muligheder og udfordringer.

En central pointe i mit oplæg var, at lærerne på erhvervsuddannelserne også skal være stærke på erhvervsdidaktik for at få anvendelse af digitale teknologier til at give mening både for eleverne, deres oplæringssteder og dem selv. Det er ikke mindst gennem erhvervsdidaktikken, at der kan skabes koblinger mellem teori og praksis, mellem skole- og oplæringsperioder og derigennem muligheder for at arbejde med identitetsudviklingen fra elever til faglærte. Når der arbejdes erhvervsdidaktisk med fokus på de erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver, som eleverne uddannes til, så må lærerne også være stærke fagdidaktisk for at kunne udvælge passende fagligt indhold, læremidler (inkl. digitale teknologier) og aktiviteter. Det vil sige, at der stilles store krav til erhvervsskolelærerne om at kunne balancere mellem både almen-, fag- og erhvervsdidaktiske overvejelser og beslutninger. I forhold til forståelse og anvendelse af digitale teknologier kræver dette specialiseret it-didaktisk indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger som hhv. mål, midler og rum for læring og udvikling. Med andre ord står lærerne overfor at skulle træffe en masse til- og fravalg omkring digitale teknologier i undervisningen – og det kan vi altid blive klogere på og forhåbentlig kvalificere i fællesskab!

Det var dejligt at opleve den store diskussionlyst efterfølgende – det tegner godt for netværkets fremtid :-)

Tanken er, at vi i netværket kommer til at veksle mellem onsite og online aktiviteter, hvor vi i fællesskab med netværkets medlemmer udvælger relevante temaer, der har bred interesse. Det næste møde kommer til at foregå hos CIU i Odense d. 9. februar 2023, hvor temaet bliver koblingen mellem digitale teknologier og bæredygtighed.

Det er stadig muligt at tilmelde sig, så kom endelig med, bliv inspireret og gør din indflydelse gældende ift. netværkets kommende temaer og aktiviteter!

/Marianne

Hvordan kan vi fremme unges motivation for undervisning og læring – og ikke mindst deres trivsel?

MariisLeave a comment

Mandag d. 15. august var jeg inviteret til Zealand – Sjællands Erhvervsakademi for at holde oplæg om unge, deres kultur og deres motivation for undervisning og læring. Jeg kender i forvejen lidt til Zealand gennem bl.a. et aktuelt FoU-projekt, hvor vi har samarbejdet om kompetenceudvikling af undervisernes anvendelse af digitale teknologier i undervisningen. Herudover blev jeg sidste sommer, sammen med Lars Geeer Hammershøj (DPU), inviteret til at give sparring ift. Zealands ønske om at fokusere på ’student-centered-learning (SCL)’, hvor inspirationen bl.a. er hentet i publikationen ‘Hovedperson i egen læring’. SCL er et fokus, der naturligvis kan været meget væsentligt ift. at fremme de studerendes motivation for uddannelse, undervisning og læring.

I mit oplæg trak jeg i væsentlig udstrækning på aktuel forskning fra Center for Ungdomsforskning (Cefu), og jeg havde bedt deltagerne om at forberede sig ved at forholde sig til nogle centrale spørgsmål, der blev understøttet af et par af Cefu’s publikationer. I dette indlæg vil jeg fremhæve Maria Bruselius-Jensen & Niels Ulrik Sørensen (2017). Unges fællesskaber: Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse, og deres kortlægning af unges betydningsfulde fællesskaber. Bruselius-Jensen & Sørensen identificerer forskellige typer af fællesskaber, som de unge orienterer sig mod og prioriterer at deltage i. I den forbindelse lægger forfatterne vægt på, at de unge i de forskellige fællesskaber søger forskellige værdier og muligheder, der kan styrke deres udvikling, motivation og trivsel:

  1. Orientering mod intimitet og bekræftelse
  2. Orientering mod selvudfoldelse og selvinvestering
  3. Orientering mod idealer og et bedre samfund
  4. Orientering mod arbejde og fremtidsplaner
  5. Orientering mod forpligtelse og kontinuitet
  6. Orientering mod fest og ungdomskultur

Pointen med at fremhæve disse orienteringer var at vise, hvilke værdier, de unge orienterer sig mod og som antageligvis kan virke motiverende på studerendes motivation og engagement i uddannelsessammenhænge, hvis sådanne værdier kan identificeres i de undervisnings- og læreprocesser, de studerende inviteres til at deltage i. I forberedelsen var Zealands deltagere (undervisere tilknyttet Datamatiker og Webudvikling samt et par studievejledere) blevet bedt om at arbejde med spørgsmål og tekster ift. selvvalgte, konkrete undervisningsforløb, og her var et af mine spørgsmål til Zealands undervisere:

  • I hvilken grad kan/skal/bør forløbet imødekomme unges fællesskabsorienteringer og –prioriteringer?

Det affødte en livlig og meget interessant debat. I erhvervsrettede uddannelser er det primære formål at uddanne kvalificeret arbejdskraft. Sådan er det, og sådan skal det være. Det betyder imidlertid ikke, at uddannelserne skal ignorere det dannelsesmæssige aspekt, hvor der også er et stort ansvar for at (ud)danne fremtidige demokratiske borgere, der trives i samfundet. Det har jeg heller ikke nogen grund til at tro, at Zealand gør, men min erfaring fra andre typer af erhvervs- og professionsrettede uddannelser er, at dannelsesaspektet godt kan blive noget klemt i en travl hverdag (her kigger jeg også på min egen undervisning!). Derfor er det altid godt lige at minde om, at vi – uanset uddannelsestype – altid har en forpligtelse til at fokusere på de studerende som hele mennesker … ikke blot fremtidig arbejdskraft. Budskabet blev heldigvis modtaget positivt, og vi havde nogle gode drøftelser af de muligheder, man som underviser, med både travlhed og stoftrængsel, reelt har for også at fokusere på de mere mellemmenneskelig, relationelle sider af uddannelse, undervisning og læring. Vi fandt ikke nogen nemme løsninger – og det er i sig selv en pointe. Cefu’s forskning viser, at de unge er en broget flok, og at forklaringer på hvorfor unge de-/motiveres og mis-/trives i forskellige sammenhænge er mange og komplekse.

Det er nok heller ikke gået nogen forbi, at vi aktuelt har en meget stor gruppe unge, der i en eller anden udstrækning mistrives i uddannelse og livet mere generelt (se fx Katznelson mfl., 2021). Derfor drøftede vi også i hvilken udstrækning uddannelsesinstitutioner skal og kan påtage sig et medansvar for at afhjælpe denne triste udvikling. Eftersom forskning også viser, at unge netop også oplever et stigende pres i uddannelsessammenhæng, bl.a. afstedkommet af præstations- og perfekthedskultur, så er der for mig at se ingen tvivl om, at vi i uddannelsessystemet har et stort medansvar for at ændre udviklingen. Spørgsmålet er selvfølgelig ’bare’ hvordan?

Når jeg er ude og holde oplæg handler det typisk om noget med digitale teknologier, og jeg havde da også lidt med her, men det var en fornøjelse for en gangs skyld også at have et par timer til fokusere på og drøfte de mere overordnede værdier, vi arbejder for, med og under i uddannelsessystemet – så stor tak til Zealand for invitationen :-)

/Marianne

Se evt. slides fra oplægget, hvor jeg har fjernet nogle kontekstspecifikke slides, så det har mere generel karakter.

Design for meningsfuld læring på tværs af uddannelse og arbejde gennem multimodale scenarier

MariisLeave a comment

I forskningsmiljøet ’Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’ er vi aktuelt i gang med et projekt, der har som overordnet formål at styrke diplomstuderendes oplevelser af meningsfuld praksiskobling, aktivitet og fleksibilitet på uddannelserne. Min kollega, Bjarke Lindsø Andersen er leder af projektet, der har titlen ‘Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser’ (i daglig tale kaldet MUSC). Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og afvikles i perioden (2022-2024).

Formålet med MUSC-projektet er at designe og afprøve interventioner (i form af didaktiske designs), hvor praksiskoblende og praksisudviklende undervisning i professionsrettede moduler om metode, videnskabsteori og didaktik på de pædagogiske diplomuddannelser anvendes til at fremme studerendes oplevelser af meningsfuld og aktiverende undervisning.

Projektets hypoteser er:

  • at studerende på professionsrettede moduler orienterer sig ud fra de praksisser, de allerede deltager i (fx arbejdspraksisser), og
  • at kobling hertil og evt. udvikling heraf vil virke meningsfuldt og aktiverende samt
  • at hybride/fleksible designs, baseret på scenariedidaktik og anvendelse af multimodale læremidler/-miljøer, kan imødekomme dette.

I projektet undersøger og udvikler vi i tæt samarbejde med underviserkolleger og Absalons pædagogiske it-team følgende uddannelser og moduler:

  • Den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) og modulerne: Pædagogisk Viden og forskning (PVF) og Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (UPP)
  • Den Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse (DEP) og modulerne: Undervisning og Læring (U&L) og Pædagogisk Videnskabsteori (PV)

Projektet organiseret ud fra en DBR-tilgang, hvor vi i første fase (F22), har brugt tiden på at skabe et solidt domænekendskab og en konceptuel designmodel, der har udmøntet sig i en rapport, der kan hentes her. Domænekendskabet er både teoretisk og empirisk baseret. Teoretisk er vi særligt inspirerede af praksisteorier og viden om scenariedidaktik, hybriditet og fleksibilitet samt multimodalitet. Empirisk har vi gennemført interviews med underviserkolleger på PD og DEP og observeret deres undervisning, og så har vi gennemført en omfattende dokumentanalyse af materialer og ressourcer fra tidligere undervisning på de omtalte moduler. Domænekendskabet blev præsenteret og drøftet med vores underviser- og it-pædagogiske kolleger kort før sommerferien. På baggrund af domænekendskabet har vi udviklet en konceptuel designmodel, der illustrerer de centrale delelementer, som vi kommer til at arbejde videre med i de næste faser af projektet. Rationalet bag designmodellen, er således noget af det, der kan læses mere om i rapporten.

De næste skridt her i anden fase (E22) består dels i, at mine kolleger, Bjarke, Pernille Lomholt Christensen og Peter Gundersen arbejder videre med udvikling af konkrete designprincipper med vores underviserkolleger, mens min kollega Anne Mette Hald og jeg tager lead på skrive en forskningsartikel, der bl.a. skal omhandle domænekendskabets tilblivelse og funktion i DBR-projekter. Hertil kommer også en række designworkshops med underviserne og det pædagogiske it-team, hvor der skal produceres multimodale læremidler og scenarier.

Det er på mange måder et meget meningsfuldt og lærerigt projekt, hvor vi udvikler ny viden og undervisningspraksisser til gavn for vores diplomstuderende og også kommer til at lære forskellige af vores underviserkolleger bedre at kende. Øget samarbejde på tværs af de forskellige ydelser i vores Center for Skole og Læring er uden tvivl noget af det, der virkelig kan være med til at styrke kvaliteten af både vores uddannelser og forskning.

/Marianne