I januar 2008, skrev jeg mit første indlæg på bloggen her. Gennem årene har jeg jævnligt blogget her om diverse emner indenfor krydsfeltet uddannelse, undervisning og læring koblet til forståelse og anvendelse af digitale teknologier. Herudover har jeg også haft andre mere målrettede blogs – fx denne, hvor jeg i perioden 2015-2018 bloggede om et forskningsprojekt, der omhandlede koblingen mellem transfer, grænsekrydsning og digitale teknologier på EUD.
At skrive for at erkende
Jeg blogger først og fremmest for min egen skyld. At skrive udgør for mig en væsentlig måde at erkende verden på. Jeg skriver for at samle mine tanker – i dobbelt forstand. Når jeg skriver her, bestemmer jeg helt selv, om hvad, hvorfor og hvordan. Ofte når jeg starter et indlæg, har jeg ikke nogen klar ide’ om, hvor det skal ende, hvad pointen skal være – jeg har bare en stor nysgerrighed ift. et givent emne. Jeg lader teksten tale og inspirere og når gennem skrivningen frem til pointen. Det er en markant anden måde at skrive på, end når der fx skal skrives til et akademisk tidsskrift, hvor både en redaktion og et par reviewere typisk har stor indflydelse på den endelige tekst. Selv om jeg også her på bloggen forsøger at basere indholdet på andre kilder, end mig selv, så er der en frihed forbundet med at blogge som jeg sætter stor pris på og som i mange tilfælde forekommer mig at være mere åben og kreativ.
At skrive for at dele
Gennem årene har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra folk, der læser med og finder inspiration på bloggen. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Et af argumenterne for at blogge er nemlig også at dele viden, ufærdige tanker og ideer. I mine 10 år på Aalborg Universitet blev jeg (ud)dannet til at dele viden som en naturlig og selvfølgelig del af det at forske og undervise. Jeg betragter det som et stort privilegie at have fået en sådan tilgang til ikke mindst forskning ind under huden – det er så væsentlig at viden kommer ud i verden også i ufærdig form.
Hen over julen 2022 brugte jeg lidt tid på at læse nogle af mine gamle indlæg. Det var egentlig foranlediget af, at jeg i løbet af især efteråret 2022 så en del skriveri om ’metaverset’ – et begreb, der har fået fornyet opmærksomhed, måske ikke mindst efter Zuckerberg året før valgte at omdøbe sit forretningsimperium til Meta. Som så ofte før, når det handler om digital teknologi, så slog det mig, hvordan ideer, begreber og teknologier går i ring over tid. Jeg blev selv introduceret til ’metaverset’ på en stor tværdisciplinær konference på Stanford tilbage i februar 2008. Det skulle vise sig at blive en konference, som kom til at præge min tænkning og forskning på mange forskellige måder, og jeg har blogget om denne indflydelse på forskellig vis gennem årene.
At skrive for at gentænke og åbne nye vinduer
Som noget nyt i 2023, vil jeg her på bloggen forsøge mig med en ny blogserie (se evt. tidligere blogserier og temaer her), som har til formål at genbesøge gamle ideer i en aktuel kontekst. Jeg har en foreløbig ide’ om, at dette vil resultere i indlæg om bl.a. metaverset, digital identitet, herunder anonymitetsspørgsmål og etik, remediering og gamificerede designtilgange samt ideer inspireret af ’Alberti’s vindue’, der netop handler om at skifte perspektiv ved at åbne nye vinduer til verden. Måske er det en fjollet ide’, måske er der slet ikke noget nyt at komme efter – vi får se!
/Marianne
I sommeren 2022 vendte jeg tilbage på LinkedIn. Jeg døjer stadig med at få den platform til at give mening og er stadig usikker på, hvordan den bedst kan anvendes. Men måske vil jeg benytte den blogfunktion, der også er der til at krydsposte – vi får se!
Mariis' digitale refleksioner 