Udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD – erfaringer fra praksis

I efteråret 2019, var jeg tilknyttet som følgeforsker på en webinarrække om udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD. Webinarrækken blev tilrettelagt og gennemført i regi af Center for it i undervisningen (CIU) på EUD.

CIU blev udpeget i oktober 2018 og er fysisk og administrativt placeret på Tietgenskolen i Odense. Fokus i centrets arbejde er digitalisering af undervisningen på erhvervsuddannelserne og især de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er nødvendige i forhold til at opbygge kapacitet på området og dermed overordnet set sikre eleverne digitalt understøttet undervisning og læring af høj kvalitet.

Som en del af CIU’s opgave med at understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering og bidrage til kapacitetsopbygning på skolerne, har centeret udviklet såkaldte Learning Factories, hvor ledere, lærere og andet pædagogisk personale inviteres til deltagelse i lokalt forankrede udviklingsforløb med understøttelse af centeret.

Et andet af centerets tiltag er afholdelse af webinarer som det omtalte, hvor fem ledere fra forskellige erhvervsskoler, der allerede har erfaringer med at arbejde strategisk med pædagogisk-didaktisk digitalisering, var inviteret til at dele ud af deres erfaringer.

Temaerne for webinarerne var:

  1. Hvorfor skal en erhvervsskole have en digital strategi? Øget digitalisering som en naturlig udvikling af både kvalitet og didaktik.  V/Morten Emborg, direktør, TEC
  2. Digitalisering i og af fagene. Hvori består forskellen og hvad er det didaktiske potentiale? V/ Carsten Schmidt, udviklingschef, Hansenberg
  3. Tietgens rejse mod koncepter, Canvas og formater for læringsstøtte. Om strategi, ledelse, involvering, beslutninger og handlinger v/ Erik Schou, ressourcechef, Tietgen
  4. Videndeling som en del af skolens digitale strategi. v/ Anne Mette Vind, direktør, SOSU Fredericia-Vejle-Horsens
  5. Lederens rolle i implementering af strategien. v/ Olaf Rye, direktør, Rybners.

Som følgeforsker deltog jeg live i første og sidste webinar. I forlængelse af alle fem webinarer udarbejdede jeg en kort, stikordsbaseret opsamling med tilhørende refleksionsspørgsmål og forslag til læsning til deltagerne. Efter det sidste webinar udarbejdede jeg en kort vidensopsamling baseret på en indholdsanalyse af webinarerne, som kan hentes her: CIU_Opsamling_digital_EUD_MRiis2020.

Næste skridt består i at udarbejde en egentlig forskningsartikel. Her påtænker jeg at anlægge et grænsekrydsningsperspektiv på pædagogisk ledelse af digitale transformationsprocesser, sådan som det ganske kort introduceres i slutningen af opsamlingen. I den forbindelse vil jeg gennemføre en række opfølgende interviews for at komme tættere på nogle af de ledelsesmæssige dilemmaer, der kom til syne i løbet af webinarrækken. Der mangler viden om ledelsesarbejde ift. digitalisering på EUD, så jeg er meget glad for at have fået denne mulighed for at kunne bidrage til feltet.

/Marianne

Ny naturvidenskabsstrategi – også for EUD

Regeringen udgav 13. marts 2018 en ny National naturvidenskabsstrategi, der også får betydning for EUD.

Strategien indeholder række konkrete indsatsområder, som skal styrke interessen for naturvidenskab på langs og tværs i uddannelsessystemet og strategien ligger i forlængelse af regeringens indsatser med Disruptionråd, Strategi for Danmarks digitale vækst, samt en Teknologipagt.

De 180 millioner kroner, der er afsat til strategien i årene 2018-2024, skal gå til fem konkrete indsatsområder:

  1. Styrket motivation og faglig fortælling
  2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
  3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
  4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder
  5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde.

Og der er opstillet to nationale målsætninger, som har indflydelse på EUD, nemlig 1) at der skal tiltrækkes flere unge til de erhvervsfaglige STEM-udddannelser og 2) at flere unge skal blive ‘meget dygtige ‘ i erhvervsfaglige STEM-uddannelser. Som jeg læser strategien skal den første målsætning især sikres gennem en række initiativer i grundskolen, som skal vække børn og unges interesse for naturvidenskab. Hvad angår den anden målsætning, er der en række konkrete initiativer på vej, som får direkte betydning for EUD-området.

Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse. Som et led i den seneste erhvervsuddannelsesreform skal der være praksisorienteret undervisning også i de almene grundfag som matematik, fysik og naturfag – de såkaldte STEM-fag. En undersøgelse skal kortlægge det konkrete behov for et styrket udbud af efteruddannelse i STEM-fagene for lærere på erhvervsskolerne. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for en dialog mellem erhvervsskolerne og professionshøjskolerne om udvikling og udbud af STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse for lærerne. (Strategien, s.12)

Kompetenceudvikling af lærere på ungdomsuddannelserne. Hvis eleverne på ungdomsuddannelserne skal blive dygtigere til de naturvidenskabelige fag, skal lærernes faglige og fagdidaktiske kompetencer have et løft. Det skal primært ske gennem netværk og videndeling. Der er gode erfaringer med etablering af faglige netværk i såvel skole- som fagregi. Det er derfor målet at udbyde kvalificeret facilitering af netværk inden for de naturvidenskabelige fag, med inddragelse af den nyeste viden på området. Det skal sikre, at der sker et løft af lærernes kompetencer. (Strategien, s. 12)

Nyt grundfag i teknologiforståelse på erhvervsuddannelserne. Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked. Eleverne møder ny teknologi i deres praktikvirksomheder, og de skal lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Derfor skal der indføres et nyt grundfag, som de faglige udvalg kan vælge at lade indgå i erhvervsuddannelserne. Faget skal give mulighed for, at eleverne fra starten af uddannelsen får viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. Faget skal blandt andet aktivere elevernes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte det ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan bruges på arbejdsmarkedet. (Strategien, s. 16)

Det er uklart, hvordan teknologiforståelse defineres, men der er forskel på den måde faget beskrives i hhv. grundskole- og erhvervsskoledelen af strategien. Ift. sidstnævnte synes der, ikke overraskende, at være et klart fokus på arbejdsmarkedets behov, men som jeg har skrevet om før ifm. Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og ikke mindst Handleplan for teknologi i undervisningen, så håber jeg, at der også i alle disse nye initiativer vil være et dannelsesfokus. Det virker også oplagt, at en del af disse initiativer kommer til at udmøntes i tæt samarbejde med de 9 nye teknologisk orienterede videnscentre inden for EUD. Endelig tænker jeg, at der også må indtænkes nye prøve- og eksamensformer ift. det nye teknologiforståelsesfag, således som der også lægges op til ift. andre fag i strategien for Danmarks digitale vækst.

Overordnet set, synes jeg, at det er rigtig positivt, at Regeringen har fokus på det naturvidenskabelige område, der har været noget negligeret – også i dannelsesdiskussioner. Mange af de påtænkte initiativer afhænger dog af, om skolerne får tilstrækkelige ressourcer til at opkvalificere EUD-lærerne – og her kan jeg godt være lidt bekymret.

/Marianne

Nationalt Videnscenter for Automation og Robotteknologi

Syddansk Erhvervsskole (værtsskole), Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd (partnerskoler) er udpeget til stå for Videncenter for automation og robotteknologi. Videnscentret får til opgave at:

  • Levere både højt specialiseret udstyr og specialister.
  • Indkøbe og vedligeholde højt specialiseret udstyr og løbende vurdere behov for investering i udstyr.
  • Uddanne unge inden for automatikteknik og proces, industriteknik, smed, skibsmontør, elektriker, værktøjsuddannelse og CNC-teknikeruddannelse.
  • Gennemføre talentudvikling på specialer med talentspor.
  • Oprette faglærernetværk for erhvervsskolerne mellem videncentret og samarbejdsskoler.
  • Integrere ny teknologi i undervisningen med henblik på at kombinere teknologi og læring.
  • Tilbyde træningscamps forud for konkurrencer som Skills – et tilbud til alle skoler i Danmark.
  • Talentudvikling ved at udvikle og afprøve nye former for samarbejde mellem erhvervsskoler, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner.

Min NCE-kollega, Hans Jørgen Knudsen, har taget en snak med videnscenterchef, Lars Mathiesen, som kan ses i videoen herunder:

/Marianne

EUD Videnscentre – hvad er meningen?

Aftalekredsen bag erhvervsuddannelses- reformen besluttede i 2017, at der skulle oprettes ni nye EUD videnscentre, ‘der blandt andet skal bidrage til at elever i erhvervsuddannelserne kan håndtere den hastige teknologiske udvikling og matche de kompetencer, som virksomhederne efterspørger på et digitalt arbejdsmarked’ (UVM).

Af ministeriets brev om indkaldelse til ansøgninger fremgår det, at videnscentrene får følgende overordnede mål:

  1. Understøtte de øvrige erhvervsskoler i deres arbejde med den digitalisering af uddannelserne, der følger af nye teknologier, og i at udarbejde og afprøve nye undervisningsforløb, der kan anvendes bredt i talentarbejdet.
  2. Bidrage til at alle elever i erhvervsuddannelserne udfordres og bliver så dygtige, som de kan.
  3. Bidrage til at uddanne elever i erhvervsuddannelserne til at håndtere den teknologiske udvikling og matche de kompetencer, som virksomhederne efterspørger på et digitalt arbejdsmarked.
  4. Øge erhvervsuddannelsernes prestige og dermed tiltrække flere ressourcestærke unge til uddannelserne.
  5. Bedre udnyttelse af erhvervsskolernes samlede rammebetingelser – herunder videndeling og samarbejde.

Det noteres, at ‘digitalisering af uddannelserne’ både omfatter et erhvervsfagligt og et pædagogisk fokus, hvilket betyder, at eleverne skal lære at håndtere de digitale teknologier, der indgår i deres uddannelse og fremtidige erhverv, men også at undervisnings- og læreprocesser skal understøttes af digitale teknologier. De ni centre placeres på værtsskoler rundt omkring i landet og indbefatter en række partnerskoler inden for udvalgte udannelsesområder (se en oversigt til sidst i dette indlæg).

På konferencen ‘Ny Viden om Erhvervsuddannelser‘, som foregik 1. og 2. marts, havde vi valgt at sætte fokus på disse nye videnscentre bla. ved at afholde en paneldebat mellem afdelingschef Jesper Nielsen* (UVM) og direktør Lars Kunov (DEG), som blev faciliteret af NCE’s institutchef, Henrik Vinther Odgaard.

Jesper Nielsen, Henrik Odgaard & Lars Kunov i debat på NVE-konferencen 2018.

Jesper Nielsen lagde for med at forklare om baggrunden for videnscentrene, der går en del år tilbage:

Samtidig har der også været en voksende erkendelse af, at de enkelte erhvervsskoler kun vanskeligt kan holde sig ajour med de nyeste teknologier, programmer, redskaber osv, hvorfor der også følger midler med til indkøb. Oprettelsen af de nye videnscentre hænger sammen med Regeringens forskellige dagsordener på digitaliseringsområdet, og Jesper Nielsen udtrykte en klar forhåbning om at centrene vil kunne bidrage til at flere unge får interesse for og opnår kompetencer inden for STEM. Her kunne jeg så godt tænke mig, at man – som flere også gør i USA, hvorfra begrebet stammer – begyndte at inkludere et A (arts/design, altså STEAM), således at mere humanistiske ideer, tænkninger og fremgangsmåder også kom frem i arbejdet med disse nye digitale teknologier.

Jeg har tidligere skrevet om Regeringens strategi og handleplan ift. EUD/de erhvervsrettede uddannelser inden for disse områder, og de var også synlige i oplægget. Jesper Nielsen fortsatte med ambitionerne for videnscentrene og tilføjede en forhåbning om, at initiativet vil kunne være med til at skabe et bedre samarbejde mellem aktørerne i sektoren og ikke mindst at udvikle undervisningen på erhvervsskolerne.

Lars Kunov startede med at fokusere på de kompetencer, som DEG mener bliver afgørende fremadrettet – også ift. videnscentrenes arbejde:


Læs mere om disse kompetencer her.

Her var det godt at se, at DEG også har fokus på mere end højt specialiserede kompetencer. Lars Kunov så både stærk faglighed og udvikling af faglig identitet som væsentlige ambitioner. På samme vis som UVM, ser også DEG et potentiale i centrene ift. bla. at styrke EUD’s prestige og tiltrækningskraft, og her tænker jeg, at det vil være væsentligt at tale til og med de unge som andet end ‘kommende højt specialiseret arbejdskraft’ – jf. EEO’s Helene Glundholts indlæg her.

Og iflg. DEG kan centrene yderligere bidrage til at hjælpe med at indfri nogle af de målsætninger, der bla. fulgte med den seneste EUD-reform:

Særligt interessant var det at se, hvilke områder DEG mener, at centrene skal være opmærksomme på i deres arbejde med at blive både lokalt/regionalt og nationalt forankrede og relevante:

Til denne liste, ville jeg tilføje et opmærksomhedspunkt ift. de erhvervsskoler, der ikke på den ene eller anden måde er tilknyttet videnscentre. Jeg talte med et par undervisere, der kom fra én af de skoler, der ikke er tilknyttet noget videnscenter, og de var meget nervøse for den åbenlyse konkurrencefordel som videnscenterskolerne får. Deres kommentar var, at man måske hellere skulle have placeret videnscentrene på neutrale lokationer. Under alle omstændigheder var mange deltagere på konferencen enige om, at den helt store udfordring bliver at gøre centrene nationale og bæredygtige ud over de allokerede midler, hvis indsatsen skal nytte noget på sigt.

Lars Kunov nævnte i denne forbindelse de tværgående initiativer, der også følger med centrene:

Ministeriet har også varslet, at det planlægges at etablere et 10. center for mere generel digitalisering på EUD-området – ifølge Jesper Nielsen var det dog endnu uafklaret, hvor dette skal placeres – og det vil være oplagt, at et sådant center får en rolle i også at opsamle og sprede viden fra de 9 øvrige centre.

Hvis man på forhånd havde sat sig ind i diverse information fra UVM om videnscentrene, var der reelt ikke noget nyt eller overraskende i Jesper Nielsens oplæg, men det var ikke desto mindre godt at få bekræftet, hvordan ministeriet tænker disse forskellige digitaliseringsinitiativer. Efterfølgende spurgte jeg Jesper Nielsen, om han havde nogen idé om, hvordan STILs nye kompetence dashboard tænkes ind ift. videnscentrene, men da det ikke er en del af hans arbejdsområde, havde han ikke hørt ret meget om det initiativ, så mere information om dette må vente til Danmarks Læringsfestival d. 6. marts, hvor dashboardet præsenteres.

Videnscentrene er stadig under oprettelse og der er mange ubesvarede spørgsmål. Der blev eksempelvis spurgt ind til hvilken rolle lærerne, de faglige udvalg og virksomhederne (aftagerne) kan tænkes at få. Ud over at alle aktører spås en central rolle, var det dog sparsomt med konkrete svar og initiativer. Iflg. UVM skal centrene evalueres første gang allerede i juni 2018.

/Marianne

*) Jesper Nielsen trådte til med få timers varsel, efter at UVM’s departementschef, Jesper Fisker havde måtte aflyse.

Oversigt over de ni videnscentre:

Automation og robotteknologi 
Syddansk Erhvervsskole (værtsskole), Herningsholm og EUC Syd.
TECHCOLLEGE (værtsskole), Mercantec, TEC, EUC Nordvest og NEXT

Velfærdsteknologi 
SOSU Nord (værtsskole), SOSU Frederica – Vejle – Horsens og SOSU Fyn
SOPU (værtsskole) og SOSU C

Procesteknologi 
EUC Lillebælt (værtsskole) og Kold College

Håndværk – design og arkitektur 
NEXT (værtsskole), Mercantec og TECHCOLLEGE

Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri 
Learnmark (værtsskole), Roskilde Tekniske Skole og Den jyske Haandværkerskole

Digital handel 
Aarhus Business College (værtsskole) og 11 partnerskoler

Databaseret service og forretningsudvikling
IBC International Business College (værtsskole) og 14 partnerskoler

Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD området – 1/2

Regeringen har i den forgangne uge lanceret en række initiativer vedrørende digitalisering, herunder også initiativer på EUD-området. Først og fremmest er der ‘Strategi for Danmarks digitale vækst‘, hvori især to initiativer er interessante:

  1. Oprettelse af et ‘Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelser’
  2. Øget fokus på digitale kompetencer i erhvervsuddannelsernes afsluttende prøver

Begge initiativer er tiltrængte og åbner op for spændende perspektiver. Men de åbner også op for en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter.

ad. Oprettelse af center

Af strategien s. 42 fremgår det, at Regeringen vil

oprette et Center for anvendelse af IT i undervisningen på erhvervsuddannelserne, som skal samle og udbrede viden om digitalisering i erhvervsuddannelserne med det formål, at faglærte hurtigere bliver mere fortrolige med de digitale aspekter af deres fag samt at sikre uddannelsesinstitutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser. (mine fremhævelser)

Jeg har, som det ses, fremhævet tre forskellige aspekter af beskrivelsen. Først og fremmest vil jeg pointere, at jeg hilser oprettelsen af et sådant center meget velkommen. Der er generelt så stort et videnshul omkring anvendelse af digitalisering i EUD, at næsten ethvert initiativ, der kan dæmme op for dette, er ønskeligt. Hvad angår den første fremhævelse af, at centret skal ‘samle og udbrede’ viden, så er det et godt og nobelt mål, ikke mindst hvis det samtidig knyttes til de 9 nye EUD videnscentre, der som bekendt også har fokus på digitalisering inden for forskellige uddannelser og brancher.

Netop med tanke på det eksisterende videnshul, kunne jeg dog ønske mig, at ambitionen for centret havde været langt mere ambitiøs, og at en del af centrets opgave også blev at skabe ny viden – og gerne på et forskningsfagligt grundlag. Der er i EUD en årelang tradition for at skabe ny praksisviden gennem mangfoldige og forskelligartede forsøgs- og udviklingsprojekter, og det er i udgangspunktet positivt. En ulempe ved, at området primært skaber og får ny viden på denne måde, er imidlertid, at sådanne forsøgs- og udviklingsprojekter typisk mangler teoretisk forankring og metodisk systematik, hvilket vanskeliggør generalisering, spredning og bæredygtighed. Mange lokalt forankrede projekter forbliver netop lokale, og det er i min optik ikke den mest hensigtsmæssige måde at udnytte sparsomme ressourcer på.

Et næste opmærksomhedspunkt må gå på, hvad det er for en type viden centret forventes at fokusere på. Her giver den næste fremhævelse måske en indikation, idet formålet er, at ‘faglærte hurtigere bliver fortrolige med de digitale aspekter af deres fag.’ Min første undren går på, om det er bevidst, at det er ‘faglærte’ (dvs. færdiguddannede), der her nævnes og ikke ‘elever og lærlinge’? Det ville i hvert fald betyde noget ift. hvilken viden, der skal fokuseres på og hvilke uddannelsesinstitutioner, der skal involveres. Et andet opmærksomhedspunkt går på formuleringen om de digitale aspekter af ‘faget’. Det kunne pege i retning af, at der skal være fokus på den fagfaglige teknologi, fremfor den mere pædagogiske anvendelse af teknologi til eksempelvis at understøtte undervisnings- og læreprocesser mere generelt. Det må i så fald betyde at faglige udvalg og brancheorganisationer tiltænkes en central rolle i centrets virke. Det er der så absolut intet galt med, men der er altså også – stadig – et stort behov for fokus på den mere pædagogisk-orienteret anvendelse af teknologi i EUD.

Den sidste fremhævelse går på centrets rolle i at ‘sikre uddannelses- institutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser’. Her går min undren på, hvilke typer af digitaliseringsprocesser, der mon henvises til? Digitaliseringsprocesser kan jo omfatte alt muligt på tre forskellige niveauer, lige fra systemiske makroprocesser i og imellem institutionerne til mikroprocesser i selve undervisnings- og læringsrummet. Her ville jeg pege på, at der aktuelt er behov for at støtte skolerne i meningsfuld

  • udvikling, implementering og anvendelse af digitale platforme og administrative systemer, både til samarbejde og undervisnings-, lære- og i et vist omfang oplæringsprocesser
  • udvikling, implementering og anvendelse af generel digital teknologi som pædagogisk værktøj  (altså ud over de store systemer/platforme)
  • udvikling, implementering og anvendelse af nye, fleksible uddannelsesformater
  • implementering og anvendelse af fagfaglig teknologi

Hvis det reelt er tanken, at centret primært skal have fokus på fagfaglig teknologi eller digitalisering, så får centret en kæmpe opgave i at understøtte skolerne i deres samarbejde og samspil med virksomheder, firmaer, praktiksteder og hvad man nu ellers kalder den anden meget væsentlige del af vekseluddannelsen. Og det ville være en rigtig god ide’, da skolerne ikke kan forventes at have ressourcer (hverken økonomiske eller personale-mæssige) til at holde sig fuldstændig ajour med erhvervenes/branchernes hastigt udviklende anvendelse af teknologier og digitalisering. Der er jo også en god grund til, at EUD typisk er organiseret som vekseluddannelse, idet det forventes, at de to parter tager ansvar for forskellige, men forhåbentlig sammenhængende, dele af den optimale EUD.

ad. afsluttende prøver

Af strategien s. 42 fremgår det også, at Regeringen vil

styrke inddragelse af digitale løsninger i undervisningen og de afsluttende prøver på erhvervsuddannelserne, herunder svendeprøverne for at fremme elevernes læring og arbejdsmarkedsparathed. Derfor skal prøvernes indhold og prøveformerne inden for erhvervsuddannelserne efterses og udvikles, så de afspejler undervisningen og i større grad understøtter vurdering af elevernes digitale kompetencer. (mine fremhævelser)

Igen har jeg fremhævet forskellige aspekter af beskrivelsen, som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed. Ift. dette initiativ rettes fokus nu, som fremhævet, mere mod skolerne, deres undervisning og prøveformer. Det giver, efter min mening rigtig god mening af forsøge at inddrage digitale løsninger på meningsfulde måder i undervisningen, og det er rigtig godt at opmærksomheden også er på prøveformer. Især ift. sidstnævnte vil de faglige udvalg igen skulle have en central rolle. Formålet med dette går på elevernes læring og deres arbejdsmarkedsparathed, hvilket er helt naturligt, da EUD jo netop retter sig imod arbejdsmarkedet.

Men jeg ser også nogle udfordringer. For det første, bliver det interessant at se, hvorledes ‘arbejdsmarkedsparathed’ vil blive defineret og hvilke digitale kompetencer, der så skal stiles imod. Vil man for eksempel rette blikket mod OECD’s tredeling af digitale kompetencer? Og hvordan skal EUD-lærerne forholde sig til disse og hvordan vil lærerne blive klædt på ift. at kunne varetage undervisning med dette som mål? Min erfaring er, at mange faglærere generelt er meget usikre på, hvilke konkrete digitale kompetencer aftagerne reelt efterlyser. Nogle faglige udvalg og brancheorganisationer er rigtig gode til at identificere og videreformidle dette, men der er også faggrupper, der reelt er overladt til sig selv og mere eller mindre upræcise formuleringer i bekendtgørelser mv. Et eftersyn, ikke kun af prøveformer, men også af indholdet mere generelt i uddannelserne, tror jeg faktisk vil være noget af det, der for alvor ville kunne skubbe digitalisering fremad. Her ville jeg også anbefale, at der blev fokuseret på virksomhedernes/praktikstedernes roller og ansvar undervejs i uddannelsesforløbet – og ikke kun ift. de afsluttende prøver. Det har aldrig været meningen, at skolerne skulle løfte opgaven alene, og mange virksomheder/praktiksteder vil gerne involveres mere.

Endvidere synes jeg, at man skylder eleverne at huske på og tilgodese, at EUD altså også har en dannelsesopgave i form af at

bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling (Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, kapitel 1, § 1, stk. 2; 3)

Og denne opgave bliver ikke mindre aktuel ift. det digitale (arbejds-)liv. Et for snævert fokus på kompetencer alene, vil efter min mening, være meget uheldigt og slet ikke kunne imødekomme samfundets behov for borgere, der er rustet til at indgå i et stadig mere digitaliseret demokrati og samfund. Hertil kommer, at en erhvervsuddannelse også skal kunne bruge som fundament for at læse videre (ibid, kapitel 1, § 1, stk. 2; 6), hvilket igen taler for fokus på at ruste eleverne mere bredt og alment, både hvad angår kompetencer og dannelse.

Det skal understreges, at jeg jo kun har kunne forholde mig til de sparsomme beskrivelser, som fremgår af strategien. Det bliver derfor virkelig interessant at se mere fyldestgørende beskrivelser af konkrete rammer, formål mv. Således kan det jo tænkes, at flere af de her nævnte opmærksomhedspunkter bliver tilgodeset.

‘Strategien for Danmarks digitale vækst’ blev præsenteret af Erhvervsministeriet, og som sådan giver det god mening, at fokus er på arbejdsmarkedets behov og knap så meget på, hvad der eksempelvis er behov for ift. erhvervsuddannelserne.

Her har Regeringen/Undervisningsministeriet/STIL netop udgivet en ‘Handlingsplan for teknologi i undervisningen‘  (kan findes via dette link) som kan kaste mere lys over ambitionerne på dette område, og som jeg har skrevet om i dette blogindlæg.

/Marianne