EUD

Erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik

MariisLeave a comment

I juni 2022, var vi en gruppe af forskere og undervisere på tre forskellige professionshøjskoler, der gik sammen om at udarbejde et call for papers om erhvervsuddannelsernes pædagogik og didaktik i regi’ af tidsskriftet Unge Pædagoger (UP). Min kollega, Malis Ravn er en del af UP’s faste redaktion og hun inviterede Anne Mette Hald (Absalon), Jeppe Egendal (VIA), Henrik Hersom (KP) og mig til at være del af temaredaktionen.

Det nummer er nu udkommet med 9 spændende artikler, der er skrevet af forfattere fra hhv. VIA, KP, Absalon og RUC.  Alle er artikler er fagfællebedømte, og herfra skal lyde en stor tak til de mange fagfæller, der har bidraget til at sikre kvaliteten af artiklerne.  Vores håb er først og fremmest, at både lærere, konsulenter og andre på erhvervsuddannelserne vil finde artiklerne inspirerende og anvendelige, men også at andre forskere og undervisere, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelserne vil læse med og fortsætte dialogen om det særlige ved erhvervspædagogik og erhvervsdidaktik. Det er der stadig behov for at blive klogere på!

Herunder ses en lille del af vores leder, hvoraf resten kan læses på UP’s hjemmeside:

Erhvervsuddannelsernes attraktivitet og kvalitet er et tilbagevendende tema i den offentlige debat – ikke mindst fordi erhvervsuddannelserne er tiltænkt en større rolle i løsning af mange komplekse samfundsudfordringer som eksempelvis social mobilitet, klimaforandringer og digitalisering samt sikring af tilstrækkeligt mange dygtige faglærte. Både attraktivitet og kvalitet afhænger af, om lærerne på erhvervsuddannelserne er klædt tilstrækkeligt på pædagogisk og didaktisk, hvilket der bl.a. søges taget højde for på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP).

I temaredaktionen oplever vi imidlertid, at der ofte mangler opdaterede artikler om pædagogik og didaktik til brug i undervisningen på DEP’en, da der ikke udgives meget litteratur inden for dette felt. Der må det ofte trækkes på litteratur af mere almenpædagogisk og -didaktisk karakter, hvilket ikke nødvendigvis rammer målgruppen, da der ikke tages højde for erhvervsuddannelsernes særkende. (Hald, Hersom, Egendal, Riis & Ravn, 2023)

Temanummeret består af følgende artikler:

Stort tak til Anne Mette, Jeppe, Henrik og Malis for samarbejdet – det har været sjovt, udfordrende og meget lærerigt :-)

/Marianne

KI og chatbots i uddannelse – et fælles ansvar!

MariisLeave a comment

Fredag d. 21. april 2023 var jeg inviteret til at holde et kort oplæg om Kunstig Intelligens (KI) og chatbots for topledere på erhvervsuddannelserne. Siden 30. november sidste år, har Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) fokuseret på, hvad chatbots som ChatGPT er for et fænomen, og hvad det kan betyde for erhvervsuddannelsernes praksisser. Der har ikke overraskende vist sig at være overvældende interesse for alle CIUs aktiviteter omkring ChatGPT, og nu var turen kommet til CIUs direktionsnetværk. Som det fremgår af programmet til venstre, var der lagt op til en dag med mange forskellige oplæg og drøftelser.

Indledningsvist gav Per Størup Larsen, der er en af initiativtagerne og forfatterne bag bloggen Viden.ai, en god introduktion og mange praktisk eksempler på, hvor og hvordan ChatGPT kan anvendes og hvad man skal være særlig opmærksom på. En pointe her var også, at der allerede anvendes KI og forskellige typer af chatbots i undervisningen på gymnasierne, men også, at ChatGPT og GPT-4 af flere årsager adskiller sig fra tidligere versioner af GPT og andre store sprogmodeller.

Mikala Hansbøl, der i mange år har forsket i teknologiforståelse og anvendelse af digital teknologi, særligt i grundskolen og på læreruddannelsen, var blevet bedt om at komme med et kritisk perspektiv på, hvordan direktionerne kan forstå og forholde sig til ChatGPT. Som Mikala påpegede, så er der en masse faldgrupper og udfordringer, når vi mere eller mindre frivilligt anvender techgiganternes teknologier og dermed hjælper med at øge deres data- og forretningsgrundlag. Og selv om det ikke er konditioner, vi kan løse på individniveau alene, så var en af Mikalas hovedpointer, at vi alle har et ansvar her.

Jeg var blevet bedt om at sige noget om teknologiforståelse og KI specifikt ift. EUD, dels fra et forsknings- og dels et praksisperspektiv. Som jeg gjorde deltagerne opmærksom på, så var det med en stor portion ydmyghed, at jeg gik til sagen. Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig med KI og chatbot og den forskning, der er på området er mangfoldig og kompleks. Den meget lille – relativt til det store felt – mængde forskning, som jeg har kunne nå at sætte mig ind i, viser således kun en flig af, hvad der er værd at vide om fænomenet, men man skal jo starte et sted. Hertil kommer også, at KI kan være mange forskellige ting, der kan anvendes til forskellige formål. Også chatbots er et bredt felt, og det er i sagens natur endnu meget begrænset hvor meget solid viden på uddannelsesområdet, der er kommet ud om ChatGPT specifikt. Men som på gymnasieområdet, så har både forskellige typer af KI og chatbots været en del af undervisningen i mange år, særligt som mål i teknologi-, erhvervs- og uddannelsesspecifikke fag, og der er oplagte muligheder for at arbejde med denne type digitale teknologier, både som mål og midler, i erhvervsuddannelsernes teknologiforståelsesfag kaldet Erhvervsinformatik.

Der hvor jeg for alvor ser det nye og disruptive ift. ChatGPT og efterfølgende versioner, er først og fremmest ift. tilgængeligheden (nu både on- og offline) og ikke mindst den enorme mængde data, hvormed ChatGPT er trænet, hvilket kan få afgørende indflydelse, hvis den anvendes som kognitiv partner, dvs. at eleverne anvender botten til at understøtte deres læreprocesser. Men som bekendt er der også en række alvorlige udfordringer forbundet med ChatGPT, og der er for mig at se ikke nogle nemme beslutninger. Jeg hælder personligt til at fortsætte anvendelse af ChatGPT – primært fordi KI og chatbots allerede anvendes i mange af de erhverv og brancher, som eleverne på erhvervsuddannelserne uddannes til, og fordi jeg ser sådanne teknologier som oplagte muligheder for at styrke elevernes digitale teknologiforståelse og myndiggørelse, både som kommende faglærte arbejdstagere, men også som demokratisk digitalt bevidste borgere. At anvendelsen skal præges af omtanke og kritisk refleksion, siger sig selv – og der vil være tale om til- og fravalg i forskellige situationer og kontekster. Det er her uddannelserne for alvor står overfor en kæmpe opgave, hvor der ikke blot skal fokuseres på anvendelse, men netop også kritisk forståelse af teknologierne.

Uanset hvad, så vil feltet udvikle sig, og omfanget af den indflydelse som ChatGPT og lign. modeller og versioner, allerede har og vil få fremadrettet, kan ikke undervurderes. Derfor er vi alle nødt til at tage ansvar, både som individer og samfund – lokalt og globalt. Og med ansvar mener jeg også, at vi alle har en forpligtelse på at sætte os ind i sagerne, så vi kan drøfte, forstå og anvende på et så kvalificeret og oplyst grundlag som muligt. Her kan jeg godt være en smule bekymret over, hvor lidt viden, vi der ikke har beskæftiget os med KI og fx chatbots, reelt har på området. Heldigvis har vi også i Danmark dygtige forskere og eksperter, der kan hjælpe os til øget viden som fx Thomas Bolander, som jeg for nylig havde fornøjelse af at opleve på en EdCamp arrangeret af KP. Det er netop den slags tværgående videndeling i uddannelsessystemet, vi akut har brug for mere af på et område, hvor de fleste af os endnu famler rundt – og så kan vi jo håbe, at flere beslutningstagere og ikke mindst politikere snart vil kaste sig seriøst over området. Alt andet er uansvarligt.

UNESCO har netop udgivet en guide om ChatGPT and artificial intelligence in higher education, hvor dette flow-chart fremgår:


UNESCO (2023, s. 6)

Selv om jeg i udgangspunktet er positiv over for anvendelse af ChatGPT o.l., så illustrerer dette med al tydelighed nogle af de enorme udfordringer, der er med at anvende sådanne teknologier – for hvornår er vi ikke interesserede i, at vores elever, studerende og kursister baserer deres læring på lødige inputs?  Det vil i hvert fald være uansvarligt blot at give op og overlade dem til selv at navigere rundt i det nye digitale vilde vesten ..

/Marianne

Design for læring på tværs med digital teknologi – i en EUD-kontekst

Mariis2 Comments

Så er det seneste nummer af tidsskriftet LearningTech med fokus på digitale teknologier i undervisningen netop udkommet. Jeg bidrager med en forskningsartikel om, hvordan man didaktisk kan designe for læring på tværs af kontekster, og hvordan digitale teknologier kan spille en rolle.

Jeg anvender begrebet grænsekrydsning til at beskrive den form for transformation af viden og praksisser, som elever og studerende, især i vekseluddannelser, skal kunne håndtere. I artiklen har jeg specifikt fokus på, hvordan dette kan foregå i erhvervsuddannelser. Og jeg kommer med et bud på seks didaktiske designprincipper, der kan støtte lærere, elever og evt. oplærere i arbejdet med at skabe meningsfulde sammenhænge og koblinger mellem især skole- og oplæringsperioder.

Grænsekrydsning er en særlig måde at forstå og italesætte transferfænomenet på. Det, der adskiller sig fra mere traditionelle transfertilgange er, at man i grænsekrydsning har fokus på de forskelle som eleverne intentionelt og uundgåeligt oplever i deres vekslen mellem skole- og oplæringsperioderne. Jeg berører også – relativt kort – hvordan digitale teknologier i denne forbindelse kan anvendes som grænseobjekter, der har til formål at skabe koblingspunkter, hvorom der kan faciliteres dialog og meningsforhandling mellem fx elever, lærere og oplærere undervejs i uddannelsesforløbet. De to hovedpointer i artiklen er dels:

  1. at grænsekrydsning ikke sker af sig selv – processerne skal derimod designes og stilladseres, og
  2. at digital teknologi kan spille en afgørende rolle i det didaktiske arbejde med grænsekrydsning, idet teknologierne kan udvide både elever, lærere og oplæreres handlemuligheder i forsøget på at skabe sammenhæng og mening på tværs

Men digitale teknologier er ikke neutrale – via deres design tilbyder teknologierne forskellige handlemuligheder, der kan være mere eller mindre velegnede ift. lærerens didaktiske intentioner. Det betyder også, at digitale teknologier, der tages i anvendelse i undervisnings- og læreprocesser, faktisk kan være uhensigtsmæssige – fx fordi de reelt ikke giver de handlemuligheder, der er nødvendige for at nå i mål med den didaktiske intention. Derfor stiller anvendelse af digitale teknologier store krav til lærernes viden om, hvordan teknologierne fungerer og kan gå ind og på- eller ligefrem modvirke det, der var tanken med undervisningen. Og det gør sig selvfølgelig også gældende, når lærere ønsker at anvende digitale teknologier til grænsekrydsningsprocesser.

Alle mulige digitale teknologier har potentiale til at fungere som grænseobjekter, men potentialet bliver kun indfriet, hvis teknologierne faktisk bliver anvendt som sådan. Det er ikke nødvendigvis nogen let didaktisk opgave, men de seks didaktiske designprincipper, som præsenteres i artiklen, er bud på, hvordan denne spændende og nødvendige opgave kan gribes an.

Der er fem andre spændende artikler i temanummeret, som alle har fokus på forskellige aspekter af inddragelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Her vil jeg fremhæve min kollega, Bjarke Lindsø Andersens bidrag, der med artiklen Lærerautoritet er medieret af digital teknologi, tilbyder en ny forståelse af, hvordan digital teknologi, som en aktiv med- og modspiller, påvirker lærerens autoritet. Et meget interessant eksempel på, hvordan digitale teknologier ikke er neutrale.

/Marianne

Bogudgivelse: Erhvervsdidaktisk opslagsbog

MariisLeave a comment
Forsiden med forfatternavne.

Mandag d. 9. januar 2023 udkommer Erhvervsdidaktisk opslagsbog på Hans Reitzels forlag, som jeg har redigeret med min tidligere kollega, Anna Brodersen (KP).

Bogen består af 58 opslag skrevet af i alt 44 forskellige forfattere. Bogen er oprindeligt inspireret af Peter Brodersens Didaktisk Opslagsbog (2021/2022) – stor tak til Peter for at lade os låne ideen og formatet! Men Erhvervsdidaktisk Opslagsbog adskiller sig ved, at alle opslag er krydret med cases, der illustrerer hvordan opslagets begreb og/eller metode kan tænkes at komme i spil i en erhvervsrettet uddannelseskontekst.

Flertallet af cases retter sig mod erhvervsuddannelsernes undervisning, og det er ikke tilfældigt, da bogens primære målgruppe netop er faglærere på erhvervsuddannelserne og studerende på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Ikke desto mindre, forestiller vi os, at andre, der arbejder med eller blot er nysgerrige på erhvervspædagogik og -didaktik, også kan få glæde af bogen.

De 44 forfattere kommer fra alle professionshøjskolerne, et par universiteter og så er der en håndfuld ’uafhængige’. For Anna og mig har det fra starten været essentielt, at så mange gode kræfter som overhovedet muligt har kunne bidrage. Med bogen har vi nemlig også haft som ambition at vise, at der faktisk er mange gode folk rundt omkring i uddannelsessystemet, som interesserer sig for og har lyst til at bidrage til pædagogisk-didaktisk viden, der er meningsfuld og anvendelig i de erhvervsrettede uddannelser. Det er vi stolte og taknemmelige over er lykkedes!

Bagsiden med oversigt over opslag.

Selve bogens tilblivelsesproces har været meget interessant og på mange måder udfordrende. Karakteristik for bogen er netop, at den er et opslagsværk, hvilket betyder, at alle opslag har skulle passe ind i et særligt format og være meget korte. Ideen med opslagene er således, at de skal fungere som introduktion, hvilket også betyder, at meget komplekse fænomener har skulle beskrives meget kort. Det oplever jeg, at de fleste forfattere har døjet med fordi, der simpelthen ikke har været plads til at få væsentlige nuancer med. Sådan må det nødvendigvis være, men det betyder også, at bogens opslag skal ses som kvalificerede startpunkter og ikke som hele sandheden om dette eller hint. Her hjælpes bogens læsere dog også på vej til flere nuancer og sammenhænge gennem de mange krydshenvisninger, der er i hvert opslag.

Ud over at takke de mange forfattere, der har bidraget, skal der også lyde en særlig tak til forlaget og ikke mindst forlagsredaktør, Henrik Juul – det har været en fornøjelse at opleve så professionel sparring på alle niveauer i processen.

Vi glæder os meget til at tage bogen i anvendelse og håber, at den vil blive godt modtaget blandt lærere og studerende på de erhvervsrettede uddannelser :-)

Bogen er på 360 sider og kan bestilles her.

/Marianne

Jeg har selv bidraget med en række opslag skrevet i samarbejde med Anna Brodersen, Henrik Juul og Peter Holmboe (UCSyd):

  • Juul & Riis – Didaktiske modeller
  • Riis & Brodersen – Fag- og erhvervsdidaktik
  • Riis & Brodersen – Grænsekrydsning
  • Juul & Riis – Indhold
  • Holmboe & Riis – It-didaktik
  • Brodersen & Riis – Motivation

One size doesn’t fit all – drømme for og med erhvervsrettede uddannelser og forskning

MariisLeave a comment

Onsdag d. 7. december 2022 var jeg til åbning af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). CEVEU er nyt nationalt center, der skal forske i og med erhvervsuddannelserne. Centeret er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) med en bevilling på 30 mio. i perioden 2022-2025. AUB’s overordnede formål er at skaffe flere praktikpladser, hvilket også afspejler sig i formålet med CEVEU. Ifølge CEVEU’s Mål- og aktivitetsplan for 2022-2023, så er det overordnede mål med centret således at bidrage til udviklingen af attraktive, lærerige, meningsfulde og sammenhængende uddannelsesforløb for eleverne og kvalificeret arbejdskraft til aftagerne. CEVEU er etableret i et konsortium mellem KP (Nationalt Center for Erhvervspædagogik) og AAU (Center for Ungdomsforskning), hvor også DPU og DEA indgår.

I forbindelse med åbningen var der inviteret en række aktører, der repræsenterer feltet, og både de og publikum blev opfordret til at italesætte, hvilke drømme de måtte have for og med erhvervsuddannelserne. Jeg tog ikke som sådan noter, så her vil jeg blot fremhæve nogle af de pointer, som jeg tog med mig – krydret med mine egne drømme på feltets og forskningens vegne.

Nanna Højlund (FH), Kristian Heunicke (KL) og Fini Beilin (DA), var naturligvis optagede af at skaffe flere dygtig faglærte og fremhævede behovet for at ændre sproget og fortællingen om erhvervsuddannelserne til noget mere positivt, end at der mangler faglærte. Der var en anerkendelse af at det næppe er den mest motiverende argumentation for især de helt unge. En pointe som også Christine Antorini (LIFE) kom med. Og så var det i øvrigt dejligt at høre Antorini stå fast på, at teoretisk viden selvfølgelig også er væsentlig i erhvervsuddannelserne. CEVEUs centerchefer, Camilla Hutters (KP) og Noemi Katznelson (AAU) talte om visionerne for centeret, og her bed jeg især mærke i ambitionen om også at styrke attraktiviteten af at forske i erhvervsuddannelser og at centret ville søge samarbejde ud over de aktører, som allerede er tilknyttet centret.

Henrik Hersom (KP), Arnt Louw (AAU) og Vibe Aarkrog (DPU) var i deres forskningsoplæg optaget af at styrke elevernes faglige stolthed og mestrings- og præstationsoplevelser samt meningsfuld læring ikke mindst i, men også på tværs af skole- og oplæringskonteksterne. Kristian Thor Jakobsen (DEA) præsenterede resultater fra centerets første analyse, der handler om Optag og fuldførelse på erhvervsuddannelserne, hvor det bl.a. konstateres, at der er udfordringer, men også store regionale og kommunale forskelle. Repræsentanter fra Frederikssund og Horsens, som er to af de kommuner, der faktisk er lykkedes med at skabe gode resultater på erhvervsuddannelsesområdet, fortalte hver om de mange forskellige tiltag, de har igangsat for at tiltrække flere elever. Centralt her var, at indsatserne spænder vidt, starter tidligt i grundskolen og involverer mange aktører, hvor især forældre og lokale virksomheder spiller en stor rolle.

Til åbningsarrangementet blev der drømt stort, meget stort! De 30 mio. kr. centeret har fået bevilliget er en rigtig god start, men der skal mere til, hvis alle drømmene skal indfries. CEVEU har et målrettet fokus på den læring, der foregår i oplæringskonteksterne, dvs. både i de offentlige og private virksomheder og institutioner, hvilket bl.a. fremgår af centerets tre første signaturprojekter. Det er godt og vigtigt, da feltet mangler viden herom.

Jeg har også selv mange drømme på feltets vegne og vil her fremhæve tre:

1) Styrk den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere
2) Tænk i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier 
3) Etabler et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser

Først og fremmest drømmer jeg om, at den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere styrkes. Der er en tendens til at skære alle de over 100 forskellige erhvervsuddannelser over en kam. Men der er altså stor forskel på at stræbe mod at blive frisør, dyrepasser, kontor- eller sosu-assistent, tjener, flymekaniker, VVS-installationstekniker osv. Der er, med andre ord, en mangfoldighed af fagligheder på spil i erhvervsuddannelserne, og hvis vi skal lykkedes med de mange ambitioner, mener jeg, at vi skal fokusere endnu mere målrettet på efter- og videreuddannelse af både lærerne og oplærerne. Kun herigennem kan de understøtte elevernes udvikling af viden, kompetencer og faglig stolthed på kvalificerede og meningsfulde måder. Her er det også afgørende at tage højde for den meget heterogene elevgruppe både ift. køn, etnicitet og ikke mindst alder – der er nemlig også en tendens til at tænke og tale om eleverne som værende meget unge, men der er også mange voksne og ældre elever på erhvervsuddannelserne.

Herudover drømmer jeg om, at vi i feltet tænker mere i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier. Når jeg underviser faglærere på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, taler vi ofte om nødvendigheden af didaktisk samarbejde om elevernes læring og udvikling på tværs af skole- og oplæringsstederne. Men det didaktiske samarbejde kan sagtens udvides, så det også inkluderer flere af de aktører, der i øvrigt er rundt om uddannelserne som eksempelvis kommunerne og andre typer af vidensinstitutioner og centre. Her mener jeg også, at de øvrige erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis TAMU, dele af FGU, erhvervsakademierne og AMU med fordel kan tænkes ind, så der i højere grad fokuseres på både rekruttering og progression op gennem uddannelsessystemet. Når jeg fremhæver det regionale aspekt, er det for at tilgodese de forskelle, der reelt er og for at få viden spredt ud, der hvor den skal gøre gavn. Vi ved, at lærere generelt er meget følsomme overfor viden, der kommer fra andre områder og uddannelser, og der er ingen grund til at tro, at det samme ikke er gældende for diverse oplæringsvirksomheder og -institutioner. Det betyder ikke, at der ikke kan og skal skabes generel viden på tværs, tværtimod. Selv om der er forskelle, er der også ligheder. Så der er behov for både kontekstspecifik og generel viden.

Endelig drømmer jeg om, at der skabes et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser. I Danmark er der forholdsvist få forskere, der er dedikerede til erhvervsuddannelserne og erhvervsrettede uddannelser i det hele taget, og de sidder spredt på forskellige vidensinstitutioner. Hvad værre er, så ser fødekæden ud til at være meget svag. Der mangler simpelthen akut nye ph.d.-studerende, hvis feltet skal overleve på sigt. Den manglende prestige, der især præger erhvervsuddannelserne, gælder også på forskningsområdet. Det tror jeg, at der er flere forklaringer på. Først og fremmest handler det om, at det er så utroligt vanskeligt at skaffe midler til egentlig forskning på området, hvilket bl.a. betyder, at nogle af dem, der faktisk har reelle forskningskompetencer inden for erhvervsuddannelserne, skifter til andre uddannelsesområder. Men der mangler eksempelvis også steder at publicere og kunne indgå i feltspecifikke fagfælledialoger. Hvorfor har vi fx ikke et dansk tidsskrift for forskning i erhvervsrettede uddannelser? Feltet er for lille, tænker mange nok, men jo, jo – det bliver jo ikke større uden at vi skaber betingelser for, at det kan vokse. Her er det væsentligt at holde sig forskellen på forskning og forskningsformidling for øje. Selvfølgelig skal den viden, der skabes gennem forskningen formidles på en for praktikermålgruppen hensigtsmæssig måde. Men der er også behov for et forum, hvor der er plads til at dyrke det forskningsmæssige håndværk og styrke den forskningsfaglige stolthed, der er karakteristisk inden for feltet. Forskere drives nemlig også af faglig stolthed ;-)

Der er mange forskellige aktører, som har arbejdet længe på at få skabt et dansk center for viden om erhvervsuddannelser og herfra skal lyde stort tillykke og tak. Mit håb er, at der med dette center for alvor kommer fokus på området til gavn for både elever, praktikere, forskere og samfundet i det hele taget.

/Marianne