Onsdag d. 7. december 2022 var jeg til åbning af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). CEVEU er nyt nationalt center, der skal forske i og med erhvervsuddannelserne. Centeret er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) med en bevilling på 30 mio. i perioden 2022-2025. AUB’s overordnede formål er at skaffe flere praktikpladser, hvilket også afspejler sig i formålet med CEVEU. Ifølge CEVEU’s Mål- og aktivitetsplan for 2022-2023, så er det overordnede mål med centret således at bidrage til udviklingen af attraktive, lærerige, meningsfulde og sammenhængende uddannelsesforløb for eleverne og kvalificeret arbejdskraft til aftagerne. CEVEU er etableret i et konsortium mellem KP (Nationalt Center for Erhvervspædagogik) og AAU (Center for Ungdomsforskning), hvor også DPU og DEA indgår.

I forbindelse med åbningen var der inviteret en række aktører, der repræsenterer feltet, og både de og publikum blev opfordret til at italesætte, hvilke drømme de måtte have for og med erhvervsuddannelserne. Jeg tog ikke som sådan noter, så her vil jeg blot fremhæve nogle af de pointer, som jeg tog med mig – krydret med mine egne drømme på feltets og forskningens vegne.

Nanna Højlund (FH), Kristian Heunicke (KL) og Fini Beilin (DA), var naturligvis optagede af at skaffe flere dygtig faglærte og fremhævede behovet for at ændre sproget og fortællingen om erhvervsuddannelserne til noget mere positivt, end at der mangler faglærte. Der var en anerkendelse af at det næppe er den mest motiverende argumentation for især de helt unge. En pointe som også Christine Antorini (LIFE) kom med. Og så var det i øvrigt dejligt at høre Antorini stå fast på, at teoretisk viden selvfølgelig også er væsentlig i erhvervsuddannelserne. CEVEUs centerchefer, Camilla Hutters (KP) og Noemi Katznelson (AAU) talte om visionerne for centeret, og her bed jeg især mærke i ambitionen om også at styrke attraktiviteten af at forske i erhvervsuddannelser og at centret ville søge samarbejde ud over de aktører, som allerede er tilknyttet centret.

Henrik Hersom (KP), Arnt Louw (AAU) og Vibe Aarkrog (DPU) var i deres forskningsoplæg optaget af at styrke elevernes faglige stolthed og mestrings- og præstationsoplevelser samt meningsfuld læring ikke mindst i, men også på tværs af skole- og oplæringskonteksterne. Kristian Thor Jakobsen (DEA) præsenterede resultater fra centerets første analyse, der handler om Optag og fuldførelse på erhvervsuddannelserne, hvor det bl.a. konstateres, at der er udfordringer, men også store regionale og kommunale forskelle. Repræsentanter fra Frederikssund og Horsens, som er to af de kommuner, der faktisk er lykkedes med at skabe gode resultater på erhvervsuddannelsesområdet, fortalte hver om de mange forskellige tiltag, de har igangsat for at tiltrække flere elever. Centralt her var, at indsatserne spænder vidt, starter tidligt i grundskolen og involverer mange aktører, hvor især forældre og lokale virksomheder spiller en stor rolle.

Til åbningsarrangementet blev der drømt stort, meget stort! De 30 mio. kr. centeret har fået bevilliget er en rigtig god start, men der skal mere til, hvis alle drømmene skal indfries. CEVEU har et målrettet fokus på den læring, der foregår i oplæringskonteksterne, dvs. både i de offentlige og private virksomheder og institutioner, hvilket bl.a. fremgår af centerets tre første signaturprojekter. Det er godt og vigtigt, da feltet mangler viden herom.

Jeg har også selv mange drømme på feltets vegne og vil her fremhæve tre:

1) Styrk den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere
2) Tænk i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier 
3) Etabler et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser

Først og fremmest drømmer jeg om, at den fag- og erhvervsdidaktiske viden og handlekompetence hos lærere og oplærere styrkes. Der er en tendens til at skære alle de over 100 forskellige erhvervsuddannelser over en kam. Men der er altså stor forskel på at stræbe mod at blive frisør, dyrepasser, kontor- eller sosu-assistent, tjener, flymekaniker, VVS-installationstekniker osv. Der er, med andre ord, en mangfoldighed af fagligheder på spil i erhvervsuddannelserne, og hvis vi skal lykkedes med de mange ambitioner, mener jeg, at vi skal fokusere endnu mere målrettet på efter- og videreuddannelse af både lærerne og oplærerne. Kun herigennem kan de understøtte elevernes udvikling af viden, kompetencer og faglig stolthed på kvalificerede og meningsfulde måder. Her er det også afgørende at tage højde for den meget heterogene elevgruppe både ift. køn, etnicitet og ikke mindst alder – der er nemlig også en tendens til at tænke og tale om eleverne som værende meget unge, men der er også mange voksne og ældre elever på erhvervsuddannelserne.

Herudover drømmer jeg om, at vi i feltet tænker mere i regionale, men samarbejdende og samskabende videns- og praksisøkologier. Når jeg underviser faglærere på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, taler vi ofte om nødvendigheden af didaktisk samarbejde om elevernes læring og udvikling på tværs af skole- og oplæringsstederne. Men det didaktiske samarbejde kan sagtens udvides, så det også inkluderer flere af de aktører, der i øvrigt er rundt om uddannelserne som eksempelvis kommunerne og andre typer af vidensinstitutioner og centre. Her mener jeg også, at de øvrige erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis TAMU, dele af FGU, erhvervsakademierne og AMU med fordel kan tænkes ind, så der i højere grad fokuseres på både rekruttering og progression op gennem uddannelsessystemet. Når jeg fremhæver det regionale aspekt, er det for at tilgodese de forskelle, der reelt er og for at få viden spredt ud, der hvor den skal gøre gavn. Vi ved, at lærere generelt er meget følsomme overfor viden, der kommer fra andre områder og uddannelser, og der er ingen grund til at tro, at det samme ikke er gældende for diverse oplæringsvirksomheder og -institutioner. Det betyder ikke, at der ikke kan og skal skabes generel viden på tværs, tværtimod. Selv om der er forskelle, er der også ligheder. Så der er behov for både kontekstspecifik og generel viden.

Endelig drømmer jeg om, at der skabes et nationalt miljø for forskning i erhvervsrettede uddannelser. I Danmark er der forholdsvist få forskere, der er dedikerede til erhvervsuddannelserne og erhvervsrettede uddannelser i det hele taget, og de sidder spredt på forskellige vidensinstitutioner. Hvad værre er, så ser fødekæden ud til at være meget svag. Der mangler simpelthen akut nye ph.d.-studerende, hvis feltet skal overleve på sigt. Den manglende prestige, der især præger erhvervsuddannelserne, gælder også på forskningsområdet. Det tror jeg, at der er flere forklaringer på. Først og fremmest handler det om, at det er så utroligt vanskeligt at skaffe midler til egentlig forskning på området, hvilket bl.a. betyder, at nogle af dem, der faktisk har reelle forskningskompetencer inden for erhvervsuddannelserne, skifter til andre uddannelsesområder. Men der mangler eksempelvis også steder at publicere og kunne indgå i feltspecifikke fagfælledialoger. Hvorfor har vi fx ikke et dansk tidsskrift for forskning i erhvervsrettede uddannelser? Feltet er for lille, tænker mange nok, men jo, jo – det bliver jo ikke større uden at vi skaber betingelser for, at det kan vokse. Her er det væsentligt at holde sig forskellen på forskning og forskningsformidling for øje. Selvfølgelig skal den viden, der skabes gennem forskningen formidles på en for praktikermålgruppen hensigtsmæssig måde. Men der er også behov for et forum, hvor der er plads til at dyrke det forskningsmæssige håndværk og styrke den forskningsfaglige stolthed, der er karakteristisk inden for feltet. Forskere drives nemlig også af faglig stolthed ;-)

Der er mange forskellige aktører, som har arbejdet længe på at få skabt et dansk center for viden om erhvervsuddannelser og herfra skal lyde stort tillykke og tak. Mit håb er, at der med dette center for alvor kommer fokus på området til gavn for både elever, praktikere, forskere og samfundet i det hele taget.

/Marianne