Udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD – erfaringer fra praksis

I efteråret 2019, var jeg tilknyttet som følgeforsker på en webinarrække om udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD. Webinarrækken blev tilrettelagt og gennemført i regi af Center for it i undervisningen (CIU) på EUD.

CIU blev udpeget i oktober 2018 og er fysisk og administrativt placeret på Tietgenskolen i Odense. Fokus i centrets arbejde er digitalisering af undervisningen på erhvervsuddannelserne og især de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er nødvendige i forhold til at opbygge kapacitet på området og dermed overordnet set sikre eleverne digitalt understøttet undervisning og læring af høj kvalitet.

Som en del af CIU’s opgave med at understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering og bidrage til kapacitetsopbygning på skolerne, har centeret udviklet såkaldte Learning Factories, hvor ledere, lærere og andet pædagogisk personale inviteres til deltagelse i lokalt forankrede udviklingsforløb med understøttelse af centeret.

Et andet af centerets tiltag er afholdelse af webinarer som det omtalte, hvor fem ledere fra forskellige erhvervsskoler, der allerede har erfaringer med at arbejde strategisk med pædagogisk-didaktisk digitalisering, var inviteret til at dele ud af deres erfaringer.

Temaerne for webinarerne var:

  1. Hvorfor skal en erhvervsskole have en digital strategi? Øget digitalisering som en naturlig udvikling af både kvalitet og didaktik.  V/Morten Emborg, direktør, TEC
  2. Digitalisering i og af fagene. Hvori består forskellen og hvad er det didaktiske potentiale? V/ Carsten Schmidt, udviklingschef, Hansenberg
  3. Tietgens rejse mod koncepter, Canvas og formater for læringsstøtte. Om strategi, ledelse, involvering, beslutninger og handlinger v/ Erik Schou, ressourcechef, Tietgen
  4. Videndeling som en del af skolens digitale strategi. v/ Anne Mette Vind, direktør, SOSU Fredericia-Vejle-Horsens
  5. Lederens rolle i implementering af strategien. v/ Olaf Rye, direktør, Rybners.

Som følgeforsker deltog jeg live i første og sidste webinar. I forlængelse af alle fem webinarer udarbejdede jeg en kort, stikordsbaseret opsamling med tilhørende refleksionsspørgsmål og forslag til læsning til deltagerne. Efter det sidste webinar udarbejdede jeg en kort vidensopsamling baseret på en indholdsanalyse af webinarerne, som kan hentes her: CIU_Opsamling_digital_EUD_MRiis2020.

Næste skridt består i at udarbejde en egentlig forskningsartikel. Her påtænker jeg at anlægge et grænsekrydsningsperspektiv på pædagogisk ledelse af digitale transformationsprocesser, sådan som det ganske kort introduceres i slutningen af opsamlingen. I den forbindelse vil jeg gennemføre en række opfølgende interviews for at komme tættere på nogle af de ledelsesmæssige dilemmaer, der kom til syne i løbet af webinarrækken. Der mangler viden om ledelsesarbejde ift. digitalisering på EUD, så jeg er meget glad for at have fået denne mulighed for at kunne bidrage til feltet.

/Marianne

2 thoughts on “Udvikling af pædagogisk-digital strategi på EUD – erfaringer fra praksis

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.