Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD-området – 2/2

UVM/STIL har netop udgivet en ‘Handlingsplan for teknologi i undervisningen‘ som også indeholder nogle initiativer rettet mod EUD-området (kan hentes via dette link). Der refereres i dette indlæg tilbage til det første indlæg om digitaliseringsinitiativer på EUD-området, som derfor med fordel kan læses først.

I forordet til handlingsplanen skriver undervisningsministeren bla.:

Danske børn og unge skal kunne skabe kreativt med digital teknologi og ikke blot være brugere af den. (…) It og teknologi skal bruges, hvor det giver mening fagligt. (…) Den (planen, red.) indeholder en række initiativer, som peger fremad, så vi sikrer, at alle børn, unge og voksne bliver klædt på bliver klædt på til fremtidens digitale samfund. (Handlingsplanen, s. 3).

I oversigten herunder har jeg sammenfattet de forskellige initiativer på hhv. folkeskole-, gymnasie- og EUD-området:

Som det fremgår er der fem-seks initiativer som umiddelbart vedrører EUD. Det første initiativ falder under indstatsområdet ‘ Styrket teknologiforståelse hos elever‘ og her lægges der op til øget fokus på digitale og faglige kompetencer i de afsluttende prøver. Dette nævnes også i ‘Strategien for Danmarks digitale vækst’ og som omtalt i første indlæg, synes jeg at det er et rigtig fornuftigt initiativ.

Det andet initiativ falder under indsatsområdet ‘ Styrkede digitale kompetencer hos lærere, ledere og pædagogisk personale‘ og her påtænkes igangsættelse af et udviklingsprojekt, der har som formål at:

(…) videreudvikle og udbrede eksisterende viden, praksis og erfaringer om digitale undervisningsformer i erhvervsuddannelserne (…). Projektet skal bidrage til implementering og forankring af en digital pædagogik og didaktik på erhvervsskolerne. (Handlingsplanen, s. 14)

Dette initiativ er ikke omtalt i strategien, men det kunne dæmme op for mit ønske om, at der også er behov for at skabe ny viden (re:videreudvikling) på området – omend jeg stadig gerne havde set en forskningsbasering af hensyn til kvalitet og bæredygtig virkning.

Under det tredje indsatsområde ‘ Bedre brug af it i undervisningen‘ er der to initiativer, hvoraf det første handler om oprettelse af et nyt center, der også er omtalt i strategien. Beskrivelserne af dette center varier afhængig af afsender, som det kan ses herunder:

Der er nogle interessante nuanceforskelle i ordlyden fra de to ministerier, som kan få betydning afhængig af, hvor og hvordan centret knyttes på ministerielt niveau. I Erhvervsministeriets beskrivelse er der vægt på ‘anvendelse’ og fokus er på ‘faglærte’, og ‘fagteknologi’ – dvs. her er et tydeligt arbejdsmarkedsfokus. I Undervisnings-ministeriets beskrivelse er fokus på ‘understøttelse’, ‘elever, lærere, ledere og bestyrelser’, herunder særligt fokus på lærerne, og hvad man kunne tolke som ‘pædagogisk it’. Det kan synes som trivielle detaljer, og det er jo ikke sikkert, at det får reel betydning. Jeg synes imidlertid, at de to beskrivelser meget fint illustrerer det grundlæggende spændingsfelt som danske erhvervsuddannelser befinder sig i. Den danske model for EUD er, som bla. Christian Helms Jørgensen (RUC) har påpeget flere gange, baseret på et styringsrationale, hvor arbejdsmarkedets parter i høj grad er bestemmende for formål, mål, indhold og form. Som allerede omtalt i det første indlæg, så hilser jeg initiativet velkommen under hensyntagen til, at der bliver skabt en passende balance mellem arbejdsmarkedets og de mere personlige og samfundetsmæssige behov.

Det andet initiativ ifm. bedre brug af it i undervisningen, drejer sig om ‘understøttelse af elevers adgang til virtuelle laboratorier i naturvidenskab‘, hvorom der skrives:

I regi af teknologipagten foreslås en indsats, som skal give elever i grundskole og ungdomsuddannelse bedre muligheder for at anvende virtuelle laboratorier i den naturvidenskabelige undervisning. Virtuelle simulationer kan øge elevernes motivation og læring i naturvidenskab. De kan indgå som et supplement til det traditionelle (fysiske) udstyr til gennemførelse af undersøgelser og eksperimenter, som ellers ikke er mulige. (Handlingsplanen, s. 18)

Det er et initiativ, som er svært at være uenig i. Erhvervsskolerne har lang tradition for at anvende virtuelle simulationer inden for diverse uddannelser, hvor især de tekniske og sundhedsfaglige fag kunne understøttes endnu bedre. Det er også positivt, at der her lægges op til undersøgende og eksperimentelle undervisnings- og læringsformer. Hvis dette også følges op af udvikling af en erhvervsrettet virtuel simulationspædagogik, tænker jeg, at det virkelig kunne skubbe til digitalisering i erhvervsskoler på en meningsfuld måde.

Ifm. indsatsen for ‘Brugervenlig digital infrastruktur og læremidler‘ er der allerede igangsat en analyse af digitale læremidler, som skal:

(…) give en dybere indsigt i markedet for og kvaliteten af digitale læremidler på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. En vellykket brug af it i undervisningen beror bl.a. på, at der eksisterer digitale læremidler af høj kvalitet. (Handlingsplanen, s. 22)

Igen er det svært at være uenig. Under dette initiativ, er der også fokus på brug af digitale læringsplatforme (specifikt i folkeskolen). Erhvervsskolerne er også godt igang med at implementere og anvende digitale læringsplatforme – og det er et udfordrende arbejde, som også godt kunne være tjent med ny viden. Der foreligger allerede viden (se fx tema på EUM’en), som kan anvendes i en vis udstrækning. For EUD gælder dog det særlige, at der skal samarbejdes med virksomheder/praktikpladser, hvilket også kan medieres af digitale læringsplatforme. Vores aktuelle forskningsprojekt peger dog på et stort behov for mere viden om netop dette aspekt, hvilket jeg også påpegede i det første indlæg.

Det sidste indsatsområde i handlingsplanen handler om ‘God brug af data og dataetik‘, og det er rigtig godt at ministeriet/STIL også sætter fokus på dette vigtige område. Ministeriet/STIL kigger i denne forbindelse både indad idet, der skal foretages en gennemgang af ministeriets egne systemer og så kigges der ud til bla. skolerne:

(…) Der gennemføres en analyse med henblik på at afdække børn, unge, lærere og forældres kendskab til it-sikkerhed og god dataadfærd. Analysen skal bidrage med konkrete løsningsforslag, der kan styrke målgruppernes viden om og arbejde med it sikkerhed og dataetik fremadrettet. (Handlingsplanen, s. 26).

Det er ikke helt klart om ‘målgrupperne’ også omfatter EUD og gymnasieområdet, men jeg forestiller mig, at alle områder under ministeriet vil kunne drage fordel af en sådan viden.

Opsummerede har jeg påpeget en række opmærksomhedspunkter i de to indlæg, og jeg kunne, som nævnt, have ønsket mig, at der også havde været lagt op til nogle forskningsbaserede initiativer (fx i form af følgeforskning) på EUD-området. I den forbindelse skal det understreges, at det ikke bare handler om, at jeg gerne vil have flere forskningsmidler (det vil alle forskere naturligvis!). Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at EUD, også hvad angår forskning, er underprioriteret og underfinansieret. Der er ikke mange EUD-forskere i Danmark, og kun få af disse beskæftiger sig med digitalisering, anvendelse af pædagogisk it osv.

Jeg ved, at it-pædagogiske forskere fra andre områder hellere end gerne vil rette deres blik mod EUD, men det er ikke nemt, eftersom det er yderst vanskeligt at skaffe midler. Det betyder bla., at området i væsentlig udstrækning må ‘nøjes med’ viden skabt på baggrund af forsøgs- og udviklingsprojekter, hvilket jeg finder problematisk. Det betyder også, at der ikke er de samme muligheder for at etablere tværgående forskningsmiljøer og videnudveksling, således som det ses inden for eksempelvis grundskole- og gymnasieområdet. Hermed er der, i mine øjne, risiko for, at et yderst sårbart og mangelfuldt videnskredsløb fastholdes inden for området, hvilket næppe tiltrækker flere forskere på sigt.

Men altså, samlet set, er der tale om en række interessante og tiltrængte initiativer, som det under alle omstændigheder bliver spændende at følge. Og hvad angår forskning, så vil vi i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) fastholde fokus på digitalisering, it-pædagogik o.l.,  – og der er heldigvis gode samarbejdspartnere fra andre forskningsinsitutioner, organisationer, videnscentre mfl., som gerne vil være med til at styrke området yderligere. Så der er, alt i alt, grund til forsigtig optimisme.

/Marianne

Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD området – 1/2

Regeringen har i den forgangne uge lanceret en række initiativer vedrørende digitalisering, herunder også initiativer på EUD-området. Først og fremmest er der ‘Strategi for Danmarks digitale vækst‘, hvori især to initiativer er interessante:

  1. Oprettelse af et ‘Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelser’
  2. Øget fokus på digitale kompetencer i erhvervsuddannelsernes afsluttende prøver

Begge initiativer er tiltrængte og åbner op for spændende perspektiver. Men de åbner også op for en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter.

ad. Oprettelse af center

Af strategien s. 42 fremgår det, at Regeringen vil

oprette et Center for anvendelse af IT i undervisningen på erhvervsuddannelserne, som skal samle og udbrede viden om digitalisering i erhvervsuddannelserne med det formål, at faglærte hurtigere bliver mere fortrolige med de digitale aspekter af deres fag samt at sikre uddannelsesinstitutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser. (mine fremhævelser)

Jeg har, som det ses, fremhævet tre forskellige aspekter af beskrivelsen. Først og fremmest vil jeg pointere, at jeg hilser oprettelsen af et sådant center meget velkommen. Der er generelt så stort et videnshul omkring anvendelse af digitalisering i EUD, at næsten ethvert initiativ, der kan dæmme op for dette, er ønskeligt. Hvad angår den første fremhævelse af, at centret skal ‘samle og udbrede’ viden, så er det et godt og nobelt mål, ikke mindst hvis det samtidig knyttes til de 9 nye EUD videnscentre, der som bekendt også har fokus på digitalisering inden for forskellige uddannelser og brancher.

Netop med tanke på det eksisterende videnshul, kunne jeg dog ønske mig, at ambitionen for centret havde været langt mere ambitiøs, og at en del af centrets opgave også blev at skabe ny viden – og gerne på et forskningsfagligt grundlag. Der er i EUD en årelang tradition for at skabe ny praksisviden gennem mangfoldige og forskelligartede forsøgs- og udviklingsprojekter, og det er i udgangspunktet positivt. En ulempe ved, at området primært skaber og får ny viden på denne måde, er imidlertid, at sådanne forsøgs- og udviklingsprojekter typisk mangler teoretisk forankring og metodisk systematik, hvilket vanskeliggør generalisering, spredning og bæredygtighed. Mange lokalt forankrede projekter forbliver netop lokale, og det er i min optik ikke den mest hensigtsmæssige måde at udnytte sparsomme ressourcer på.

Et næste opmærksomhedspunkt må gå på, hvad det er for en type viden centret forventes at fokusere på. Her giver den næste fremhævelse måske en indikation, idet formålet er, at ‘faglærte hurtigere bliver fortrolige med de digitale aspekter af deres fag.’ Min første undren går på, om det er bevidst, at det er ‘faglærte’ (dvs. færdiguddannede), der her nævnes og ikke ‘elever og lærlinge’? Det ville i hvert fald betyde noget ift. hvilken viden, der skal fokuseres på og hvilke uddannelsesinstitutioner, der skal involveres. Et andet opmærksomhedspunkt går på formuleringen om de digitale aspekter af ‘faget’. Det kunne pege i retning af, at der skal være fokus på den fagfaglige teknologi, fremfor den mere pædagogiske anvendelse af teknologi til eksempelvis at understøtte undervisnings- og læreprocesser mere generelt. Det må i så fald betyde at faglige udvalg og brancheorganisationer tiltænkes en central rolle i centrets virke. Det er der så absolut intet galt med, men der er altså også – stadig – et stort behov for fokus på den mere pædagogisk-orienteret anvendelse af teknologi i EUD.

Den sidste fremhævelse går på centrets rolle i at ‘sikre uddannelses- institutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser’. Her går min undren på, hvilke typer af digitaliseringsprocesser, der mon henvises til? Digitaliseringsprocesser kan jo omfatte alt muligt på tre forskellige niveauer, lige fra systemiske makroprocesser i og imellem institutionerne til mikroprocesser i selve undervisnings- og læringsrummet. Her ville jeg pege på, at der aktuelt er behov for at støtte skolerne i meningsfuld

  • udvikling, implementering og anvendelse af digitale platforme og administrative systemer, både til samarbejde og undervisnings-, lære- og i et vist omfang oplæringsprocesser
  • udvikling, implementering og anvendelse af generel digital teknologi som pædagogisk værktøj  (altså ud over de store systemer/platforme)
  • udvikling, implementering og anvendelse af nye, fleksible uddannelsesformater
  • implementering og anvendelse af fagfaglig teknologi

Hvis det reelt er tanken, at centret primært skal have fokus på fagfaglig teknologi eller digitalisering, så får centret en kæmpe opgave i at understøtte skolerne i deres samarbejde og samspil med virksomheder, firmaer, praktiksteder og hvad man nu ellers kalder den anden meget væsentlige del af vekseluddannelsen. Og det ville være en rigtig god ide’, da skolerne ikke kan forventes at have ressourcer (hverken økonomiske eller personale-mæssige) til at holde sig fuldstændig ajour med erhvervenes/branchernes hastigt udviklende anvendelse af teknologier og digitalisering. Der er jo også en god grund til, at EUD typisk er organiseret som vekseluddannelse, idet det forventes, at de to parter tager ansvar for forskellige, men forhåbentlig sammenhængende, dele af den optimale EUD.

ad. afsluttende prøver

Af strategien s. 42 fremgår det også, at Regeringen vil

styrke inddragelse af digitale løsninger i undervisningen og de afsluttende prøver på erhvervsuddannelserne, herunder svendeprøverne for at fremme elevernes læring og arbejdsmarkedsparathed. Derfor skal prøvernes indhold og prøveformerne inden for erhvervsuddannelserne efterses og udvikles, så de afspejler undervisningen og i større grad understøtter vurdering af elevernes digitale kompetencer. (mine fremhævelser)

Igen har jeg fremhævet forskellige aspekter af beskrivelsen, som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed. Ift. dette initiativ rettes fokus nu, som fremhævet, mere mod skolerne, deres undervisning og prøveformer. Det giver, efter min mening rigtig god mening af forsøge at inddrage digitale løsninger på meningsfulde måder i undervisningen, og det er rigtig godt at opmærksomheden også er på prøveformer. Især ift. sidstnævnte vil de faglige udvalg igen skulle have en central rolle. Formålet med dette går på elevernes læring og deres arbejdsmarkedsparathed, hvilket er helt naturligt, da EUD jo netop retter sig imod arbejdsmarkedet.

Men jeg ser også nogle udfordringer. For det første, bliver det interessant at se, hvorledes ‘arbejdsmarkedsparathed’ vil blive defineret og hvilke digitale kompetencer, der så skal stiles imod. Vil man for eksempel rette blikket mod OECD’s tredeling af digitale kompetencer? Og hvordan skal EUD-lærerne forholde sig til disse og hvordan vil lærerne blive klædt på ift. at kunne varetage undervisning med dette som mål? Min erfaring er, at mange faglærere generelt er meget usikre på, hvilke konkrete digitale kompetencer aftagerne reelt efterlyser. Nogle faglige udvalg og brancheorganisationer er rigtig gode til at identificere og videreformidle dette, men der er også faggrupper, der reelt er overladt til sig selv og mere eller mindre upræcise formuleringer i bekendtgørelser mv. Et eftersyn, ikke kun af prøveformer, men også af indholdet mere generelt i uddannelserne, tror jeg faktisk vil være noget af det, der for alvor ville kunne skubbe digitalisering fremad. Her ville jeg også anbefale, at der blev fokuseret på virksomhedernes/praktikstedernes roller og ansvar undervejs i uddannelsesforløbet – og ikke kun ift. de afsluttende prøver. Det har aldrig været meningen, at skolerne skulle løfte opgaven alene, og mange virksomheder/praktiksteder vil gerne involveres mere.

Endvidere synes jeg, at man skylder eleverne at huske på og tilgodese, at EUD altså også har en dannelsesopgave i form af at

bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling (Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, kapitel 1, § 1, stk. 2; 3)

Og denne opgave bliver ikke mindre aktuel ift. det digitale (arbejds-)liv. Et for snævert fokus på kompetencer alene, vil efter min mening, være meget uheldigt og slet ikke kunne imødekomme samfundets behov for borgere, der er rustet til at indgå i et stadig mere digitaliseret demokrati og samfund. Hertil kommer, at en erhvervsuddannelse også skal kunne bruge som fundament for at læse videre (ibid, kapitel 1, § 1, stk. 2; 6), hvilket igen taler for fokus på at ruste eleverne mere bredt og alment, både hvad angår kompetencer og dannelse.

Det skal understreges, at jeg jo kun har kunne forholde mig til de sparsomme beskrivelser, som fremgår af strategien. Det bliver derfor virkelig interessant at se mere fyldestgørende beskrivelser af konkrete rammer, formål mv. Således kan det jo tænkes, at flere af de her nævnte opmærksomhedspunkter bliver tilgodeset.

‘Strategien for Danmarks digitale vækst’ blev præsenteret af Erhvervsministeriet, og som sådan giver det god mening, at fokus er på arbejdsmarkedets behov og knap så meget på, hvad der eksempelvis er behov for ift. erhvervsuddannelserne.

Her har Regeringen/Undervisningsministeriet/STIL netop udgivet en ‘Handlingsplan for teknologi i undervisningen‘  (kan findes via dette link) som kan kaste mere lys over ambitionerne på dette område, og som jeg har skrevet om i dette blogindlæg.

/Marianne

Pædagogisk Ledelse på EUD – de første opmærksomhedspunkter og spørgsmål

PædLed_deltagereSom tidligere beskrevet er vi i NCE blevet udpeget som paraplyorganisation i FoU-programmet om udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne. I denne forbindelse har vi bl.a. ansvar for at organisere erfaringsudveksling mellem de 11 deltagende skoler og for at indsamle viden om, hvordan skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse. I forhold til at indsamle viden har vi valgt at arbejde i faser, hvor der vil være fokus på forskellige aktiviteter, og hvor vi vil benytte forskellige metoder til indsamling af viden. Figuren nedenfor giver et overblik over processen:

PædLedelse_vidensindsamlingsprocessen

I januar 2014 afholdt vi det første fælles seminar på Kold College med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra skolerne (2 i gns.) og Undervisningsministeriets konsulent, Vibe Aarkrog, hvor mine kolleger Jørgen, René og jeg indsamlede den første viden.

Rene_2014-01-08 10.21.42

René holdt oplæg om de pædagogiske ledelsesudfordringer

Det skal bemærkes, at formålet med det første seminar primært var at lære hinanden og skolernes lokale udviklingsprojekter at kende – ikke desto mindre fik vi gjort os en del observationer ift. fænomenet pædagogisk ledelse. Idet forskning/viden om pædagogisk ledelse på erhvervsskoler er yderst sparsom, har vi i denne første fase valgt at tilgå vores data ud fra Grounded Theory principper, hvor vi så at sige lader data tale for sig selv uden at lade et prædefineret teoretisk perspektiv styre indsamling og analyse.

Vi havde på forhånd bedt skolerne om at forberede et kort oplæg om deres lokale udviklingsprojekt ift. pædagogisk ledelse, og i forbindelse med disse fremlæggelser bad vi alle deltagerne om at nedskrive deres overvejelser ift. ledelsesudfordinger forbundet med de respektive projekter. Dette resulterede i en række spørgsmål og kommentarer, og efter nærmere bearbejdning kan skolernes selvrapporterede opmærksomhedspunkter illustrereres som nedenfor:

Pædagogisk ledelse_EUD_150214

Opmærksomhedspunkter ift. pædagogisk ledelse
– baseret på data indsamlet 8. januar 2014

I forhold til disse opmærksomhedspunkter er det værd at bemærke, at disse er fremkommet på baggrund af skolernes projektfremlæggelser og som sådan kun repræsenterer et lille udsnit af den pædagogiske ledelseskompleksitet. På baggrund af fremlæggelserne blev der også forumleret en lang række interessante spørgsmål, som viser noget om, hvad der optager lederne:

Spørgsmål vedr. OK13/reformen

  • Hvordan fastholdes fokus på pædagogik efter OK13?
  • Hvad vil reformen bringe ift. pædagogisk ledelse?

Spørgsmål vedr. implementering af fælles didaktisk-pædagogisk grundlag

  • Er ETU’ens spørgsmål i overensstemmelse med det fælles didaktisk-pædagogiske grundlag?
  • Hvordan opnår ledelsen indsigt i undervisningen?
  • Pædagogisk ledelse kræver en kulturændring – hvordan i praksis?

Spørgsmål vedr. eleverne

  • Hvordan sikres et godt læringsmiljø?
  • Hvad er et godt læringsmiljø?

Spørgsmål vedr. lærerne

  • Hvad er lærernes/lærerteamets pædagogiske ledelsesopgaver? Er det identisk med klasseledelse?
  • Hvordan kan lærere med diplomuddannelse fungere som forandringsagenter? I ledelsens tjeneste?
  • Hvordan kommer man fra en individualiseret kultur med læreren som privatpraktiserende til et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktionsorienteret

  • Hvordan synligøres ledelsen i pædagogiske udviklingsprocesser?
  • Hvordan kan team-baseret MUS være en del af pædagogisk ledelse?
  • Kan der identificeres tydelige mål for pædagogisk ledelse? Hvordan er sammenhængen mellem vision, strategi og handleplaner?
  • Hvad er den pædagogiske ledelsesopgave ift. skolens kerneydelse?
  • Hvordan findes passende balance mellem at lede og at uddelegere?
  • Hvordan får man tænkt ejerskab ind i den pædagogiske udviklingsproces?
  • Skal pædagogisk ledelse udrulles ift. hele skolen eller starte i det små?
  • Hvordan sikres at drift ikke overtager?
  • Hvad forventer medarbejderne af den pædagogiske ledelse?
  • Hvordan leder man relationer?
  • Er pædagogisk ledelse kun ledelse af undervisnings- og læreprocesser?
  • Hvilken grad af frivillighed skal der være i forandringsprocesser?
  • Hvordan praktiseres pædagogisk ledelse?
  • Hvordan synliggøres pædagogisk ledelse?
  • Pædagogisk ledelse kræver omprioritering af opgaver – hvordan?
  • Hvordan sikres passende balance mellem drift, økonomi og pædagogik?
  • Uddelegering af pædagogisk ledelse – er det muligt? Er det ønskeligt?
  • Hvordan omsættes strategiske intentioner taktisk?
  • Hvordan kan MUS bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse?
  • Hvordan kan ETU bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse? Hvordan anvendes elevernes kommentarer/evalueringer i praksis?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktørorienteret

  • Hvad skal der til for at uddannelsescheferne bruger pædagogisk ledelse?
  • Hvilke barrierer oplever ledelsen ift. at lave pædagogisk ledelse?
  • Hvilke kompetencer skal ledelsen være i besiddelse af for at kunne praktisere pædagogisk ledelse?
  • Pædagogiske ambassadører/konsulenter – hvilket ledelsesrum har de?
  • Hvad betyder det at ledelsen skal udfordre lærernes faglighed? Hvordan skaber man legitimitet for det?
  • Rollemodel ift. pædagogisk udvikling contra afdelingsleder? Mellemlederrollen i forandring
  • Har ledelsen ejerskab til de pædagogisk-didaktiske indsatsområder?
  • Er den pædagogiske leder ”klædt på” til dialog med lærere/elever?
  • Hvordan sikres samspil i ledergruppen ift. forskellige kompetencer?
  • Hvordan kommer ledelsen ”til orde” i den daglige pædagogiske praksis?
  • Hvordan kommer ledergruppen til at fremstå som et ”enigt forum” ift. den pædagogiske praksis?
  • Nedsættelse af et pædagogisk udvalg?
  • Vil der være accept af at lederen træder ind på lærerens scene?
  • Hvordan sikres passende balance mellem pædagogisk ledelsesansvar og lærernes ansvar?
  • Er statiske funktionsbeskrivelser hensigtsmæssige i forandringsprocesser?

Som det fremgår er udvikling af pædagogisk ledelse en process, der fremkalder mange overvejelser, der især viser ledernes optagethed af at skulle blande sig i det, der historisk har været set som lærernes arena – det er ikke kun lærerne, men også i høj grad ledernes selv, der skal omstille sig.

På baggrund af ministeriets anbefalinger, har vi bedt skolerne tænke deres lokale udviklingsprojekter ind i en indsatsteoretisk ramme og tilbage i denne første fase af vidensindsamlingen står nu at bearbejde skolernes bud herpå. Den viden, vi opnår herigennem kombineret med data fra 1. seminar, vil vi efterfølgende bruge til at udarbejde bla. interviewguide til skolerne. I anden fase af projektet besøger vi skolerne (grupperet regionalt) på såkaldte erfadage, hvor vi dels tilbyder skolespecifik konsulentbistand, dels arbejder med erfaringsudveksling og endeligt interviewer repræsentanter fra de enkelte skoler.

Der er lagt op til nogle spændende dage!

/Mariis