Mariis' digitale refleksioner

Som tidligere beskrevet er vi i NCE blevet udpeget som paraplyorganisation i FoU-programmet om udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne. I denne forbindelse har vi bl.a. ansvar for at organisere erfaringsudveksling mellem de 11 deltagende skoler og for at indsamle viden om, hvordan skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse. I forhold til at indsamle viden har vi valgt at arbejde i faser, hvor der vil være fokus på forskellige aktiviteter, og hvor vi vil benytte forskellige metoder til indsamling af viden. Figuren nedenfor giver et overblik over processen:

I januar 2014 afholdt vi det første fælles seminar på Kold College med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra skolerne (2 i gns.) og Undervisningsministeriets konsulent, Vibe Aarkrog, hvor mine kolleger Jørgen, René og jeg indsamlede den første viden.

René holdt oplæg om de pædagogiske ledelsesudfordringer

Det skal bemærkes, at formålet med det første seminar primært var at lære hinanden og skolernes lokale udviklingsprojekter at kende – ikke desto mindre fik vi gjort os en del observationer ift. fænomenet pædagogisk ledelse. Idet forskning/viden om pædagogisk ledelse på erhvervsskoler er yderst sparsom, har vi i denne første fase valgt at tilgå vores data ud fra Grounded Theory principper, hvor vi så at sige lader data tale for sig selv uden at lade et prædefineret teoretisk perspektiv styre indsamling og analyse.

Vi havde på forhånd bedt skolerne om at forberede et kort oplæg om deres lokale udviklingsprojekt ift. pædagogisk ledelse, og i forbindelse med disse fremlæggelser bad vi alle deltagerne om at nedskrive deres overvejelser ift. ledelsesudfordinger forbundet med de respektive projekter. Dette resulterede i en række spørgsmål og kommentarer, og efter nærmere bearbejdning kan skolernes selvrapporterede opmærksomhedspunkter illustrereres som nedenfor:

Opmærksomhedspunkter ift. pædagogisk ledelse
– baseret på data indsamlet 8. januar 2014

I forhold til disse opmærksomhedspunkter er det værd at bemærke, at disse er fremkommet på baggrund af skolernes projektfremlæggelser og som sådan kun repræsenterer et lille udsnit af den pædagogiske ledelseskompleksitet. På baggrund af fremlæggelserne blev der også forumleret en lang række interessante spørgsmål, som viser noget om, hvad der optager lederne:

Spørgsmål vedr. OK13/reformen

• Hvordan fastholdes fokus på pædagogik efter OK13?
• Hvad vil reformen bringe ift. pædagogisk ledelse?

Spørgsmål vedr. implementering af fælles didaktisk-pædagogisk grundlag

• Er ETU’ens spørgsmål i overensstemmelse med det fælles didaktisk-pædagogiske grundlag?
• Hvordan opnår ledelsen indsigt i undervisningen?
• Pædagogisk ledelse kræver en kulturændring – hvordan i praksis?

Spørgsmål vedr. eleverne

• Hvordan sikres et godt læringsmiljø?
• Hvad er et godt læringsmiljø?

Spørgsmål vedr. lærerne

• Hvad er lærernes/lærerteamets pædagogiske ledelsesopgaver? Er det identisk med klasseledelse?
• Hvordan kan lærere med diplomuddannelse fungere som forandringsagenter? I ledelsens tjeneste?
• Hvordan kommer man fra en individualiseret kultur med læreren som privatpraktiserende til et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktionsorienteret

• Hvordan synligøres ledelsen i pædagogiske udviklingsprocesser?
• Hvordan kan team-baseret MUS være en del af pædagogisk ledelse?
• Kan der identificeres tydelige mål for pædagogisk ledelse? Hvordan er sammenhængen mellem vision, strategi og handleplaner?
• Hvad er den pædagogiske ledelsesopgave ift. skolens kerneydelse?
• Hvordan findes passende balance mellem at lede og at uddelegere?
• Hvordan får man tænkt ejerskab ind i den pædagogiske udviklingsproces?
• Skal pædagogisk ledelse udrulles ift. hele skolen eller starte i det små?
• Hvordan sikres at drift ikke overtager?
• Hvad forventer medarbejderne af den pædagogiske ledelse?
• Hvordan leder man relationer?
• Er pædagogisk ledelse kun ledelse af undervisnings- og læreprocesser?
• Hvilken grad af frivillighed skal der være i forandringsprocesser?
• Hvordan praktiseres pædagogisk ledelse?
• Hvordan synliggøres pædagogisk ledelse?
• Pædagogisk ledelse kræver omprioritering af opgaver – hvordan?
• Hvordan sikres passende balance mellem drift, økonomi og pædagogik?
• Uddelegering af pædagogisk ledelse – er det muligt? Er det ønskeligt?
• Hvordan omsættes strategiske intentioner taktisk?
• Hvordan kan MUS bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse?
• Hvordan kan ETU bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse? Hvordan anvendes elevernes kommentarer/evalueringer i praksis?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktørorienteret

• Hvad skal der til for at uddannelsescheferne bruger pædagogisk ledelse?
• Hvilke barrierer oplever ledelsen ift. at lave pædagogisk ledelse?
• Hvilke kompetencer skal ledelsen være i besiddelse af for at kunne praktisere pædagogisk ledelse?
• Pædagogiske ambassadører/konsulenter – hvilket ledelsesrum har de?
• Hvad betyder det at ledelsen skal udfordre lærernes faglighed? Hvordan skaber man legitimitet for det?
• Rollemodel ift. pædagogisk udvikling contra afdelingsleder? Mellemlederrollen i forandring
• Har ledelsen ejerskab til de pædagogisk-didaktiske indsatsområder?
• Er den pædagogiske leder ”klædt på” til dialog med lærere/elever?
• Hvordan sikres samspil i ledergruppen ift. forskellige kompetencer?
• Hvordan kommer ledelsen ”til orde” i den daglige pædagogiske praksis?
• Hvordan kommer ledergruppen til at fremstå som et ”enigt forum” ift. den pædagogiske praksis?
• Nedsættelse af et pædagogisk udvalg?
• Vil der være accept af at lederen træder ind på lærerens scene?
• Hvordan sikres passende balance mellem pædagogisk ledelsesansvar og lærernes ansvar?
• Er statiske funktionsbeskrivelser hensigtsmæssige i forandringsprocesser?

Som det fremgår er udvikling af pædagogisk ledelse en process, der fremkalder mange overvejelser, der især viser ledernes optagethed af at skulle blande sig i det, der historisk har været set som lærernes arena – det er ikke kun lærerne, men også i høj grad ledernes selv, der skal omstille sig.

På baggrund af ministeriets anbefalinger, har vi bedt skolerne tænke deres lokale udviklingsprojekter ind i en indsatsteoretisk ramme og tilbage i denne første fase af vidensindsamlingen står nu at bearbejde skolernes bud herpå. Den viden, vi opnår herigennem kombineret med data fra 1. seminar, vil vi efterfølgende bruge til at udarbejde bla. interviewguide til skolerne. I anden fase af projektet besøger vi skolerne (grupperet regionalt) på såkaldte erfadage, hvor vi dels tilbyder skolespecifik konsulentbistand, dels arbejder med erfaringsudveksling og endeligt interviewer repræsentanter fra de enkelte skoler.

Der er lagt op til nogle spændende dage!

/Mariis