Regeringen har i den forgangne uge lanceret en række initiativer vedrørende digitalisering, herunder også initiativer på EUD-området. Først og fremmest er der ‘Strategi for Danmarks digitale vækst‘, hvori især to initiativer er interessante:
- Oprettelse af et ‘Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelser’
- Øget fokus på digitale kompetencer i erhvervsuddannelsernes afsluttende prøver
Begge initiativer er tiltrængte og åbner op for spændende perspektiver. Men de åbner også op for en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter.
ad. Oprettelse af center
Af strategien s. 42 fremgår det, at Regeringen vil
oprette et Center for anvendelse af IT i undervisningen på erhvervsuddannelserne, som skal samle og udbrede viden om digitalisering i erhvervsuddannelserne med det formål, at faglærte hurtigere bliver mere fortrolige med de digitale aspekter af deres fag samt at sikre uddannelsesinstitutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser. (mine fremhævelser)
Jeg har, som det ses, fremhævet tre forskellige aspekter af beskrivelsen. Først og fremmest vil jeg pointere, at jeg hilser oprettelsen af et sådant center meget velkommen. Der er generelt så stort et videnshul omkring anvendelse af digitalisering i EUD, at næsten ethvert initiativ, der kan dæmme op for dette, er ønskeligt. Hvad angår den første fremhævelse af, at centret skal ‘samle og udbrede’ viden, så er det et godt og nobelt mål, ikke mindst hvis det samtidig knyttes til de 9 nye EUD videnscentre, der som bekendt også har fokus på digitalisering inden for forskellige uddannelser og brancher.
Netop med tanke på det eksisterende videnshul, kunne jeg dog ønske mig, at ambitionen for centret havde været langt mere ambitiøs, og at en del af centrets opgave også blev at skabe ny viden – og gerne på et forskningsfagligt grundlag. Der er i EUD en årelang tradition for at skabe ny praksisviden gennem mangfoldige og forskelligartede forsøgs- og udviklingsprojekter, og det er i udgangspunktet positivt. En ulempe ved, at området primært skaber og får ny viden på denne måde, er imidlertid, at sådanne forsøgs- og udviklingsprojekter typisk mangler teoretisk forankring og metodisk systematik, hvilket vanskeliggør generalisering, spredning og bæredygtighed. Mange lokalt forankrede projekter forbliver netop lokale, og det er i min optik ikke den mest hensigtsmæssige måde at udnytte sparsomme ressourcer på.
Et næste opmærksomhedspunkt må gå på, hvad det er for en type viden centret forventes at fokusere på. Her giver den næste fremhævelse måske en indikation, idet formålet er, at ‘faglærte hurtigere bliver fortrolige med de digitale aspekter af deres fag.’ Min første undren går på, om det er bevidst, at det er ‘faglærte’ (dvs. færdiguddannede), der her nævnes og ikke ‘elever og lærlinge’? Det ville i hvert fald betyde noget ift. hvilken viden, der skal fokuseres på og hvilke uddannelsesinstitutioner, der skal involveres. Et andet opmærksomhedspunkt går på formuleringen om de digitale aspekter af ‘faget’. Det kunne pege i retning af, at der skal være fokus på den fagfaglige teknologi, fremfor den mere pædagogiske anvendelse af teknologi til eksempelvis at understøtte undervisnings- og læreprocesser mere generelt. Det må i så fald betyde at faglige udvalg og brancheorganisationer tiltænkes en central rolle i centrets virke. Det er der så absolut intet galt med, men der er altså også – stadig – et stort behov for fokus på den mere pædagogisk-orienteret anvendelse af teknologi i EUD.
Den sidste fremhævelse går på centrets rolle i at ‘sikre uddannelses- institutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser’. Her går min undren på, hvilke typer af digitaliseringsprocesser, der mon henvises til? Digitaliseringsprocesser kan jo omfatte alt muligt på tre forskellige niveauer, lige fra systemiske makroprocesser i og imellem institutionerne til mikroprocesser i selve undervisnings- og læringsrummet. Her ville jeg pege på, at der aktuelt er behov for at støtte skolerne i meningsfuld
- udvikling, implementering og anvendelse af digitale platforme og administrative systemer, både til samarbejde og undervisnings-, lære- og i et vist omfang oplæringsprocesser
- udvikling, implementering og anvendelse af generel digital teknologi som pædagogisk værktøj (altså ud over de store systemer/platforme)
- udvikling, implementering og anvendelse af nye, fleksible uddannelsesformater
- implementering og anvendelse af fagfaglig teknologi
Hvis det reelt er tanken, at centret primært skal have fokus på fagfaglig teknologi eller digitalisering, så får centret en kæmpe opgave i at understøtte skolerne i deres samarbejde og samspil med virksomheder, firmaer, praktiksteder og hvad man nu ellers kalder den anden meget væsentlige del af vekseluddannelsen. Og det ville være en rigtig god ide’, da skolerne ikke kan forventes at have ressourcer (hverken økonomiske eller personale-mæssige) til at holde sig fuldstændig ajour med erhvervenes/branchernes hastigt udviklende anvendelse af teknologier og digitalisering. Der er jo også en god grund til, at EUD typisk er organiseret som vekseluddannelse, idet det forventes, at de to parter tager ansvar for forskellige, men forhåbentlig sammenhængende, dele af den optimale EUD.
ad. afsluttende prøver
Af strategien s. 42 fremgår det også, at Regeringen vil
styrke inddragelse af digitale løsninger i undervisningen og de afsluttende prøver på erhvervsuddannelserne, herunder svendeprøverne for at fremme elevernes læring og arbejdsmarkedsparathed. Derfor skal prøvernes indhold og prøveformerne inden for erhvervsuddannelserne efterses og udvikles, så de afspejler undervisningen og i større grad understøtter vurdering af elevernes digitale kompetencer. (mine fremhævelser)
Igen har jeg fremhævet forskellige aspekter af beskrivelsen, som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed. Ift. dette initiativ rettes fokus nu, som fremhævet, mere mod skolerne, deres undervisning og prøveformer. Det giver, efter min mening rigtig god mening af forsøge at inddrage digitale løsninger på meningsfulde måder i undervisningen, og det er rigtig godt at opmærksomheden også er på prøveformer. Især ift. sidstnævnte vil de faglige udvalg igen skulle have en central rolle. Formålet med dette går på elevernes læring og deres arbejdsmarkedsparathed, hvilket er helt naturligt, da EUD jo netop retter sig imod arbejdsmarkedet.
Men jeg ser også nogle udfordringer. For det første, bliver det interessant at se, hvorledes ‘arbejdsmarkedsparathed’ vil blive defineret og hvilke digitale kompetencer, der så skal stiles imod. Vil man for eksempel rette blikket mod OECD’s tredeling af digitale kompetencer? Og hvordan skal EUD-lærerne forholde sig til disse og hvordan vil lærerne blive klædt på ift. at kunne varetage undervisning med dette som mål? Min erfaring er, at mange faglærere generelt er meget usikre på, hvilke konkrete digitale kompetencer aftagerne reelt efterlyser. Nogle faglige udvalg og brancheorganisationer er rigtig gode til at identificere og videreformidle dette, men der er også faggrupper, der reelt er overladt til sig selv og mere eller mindre upræcise formuleringer i bekendtgørelser mv. Et eftersyn, ikke kun af prøveformer, men også af indholdet mere generelt i uddannelserne, tror jeg faktisk vil være noget af det, der for alvor ville kunne skubbe digitalisering fremad. Her ville jeg også anbefale, at der blev fokuseret på virksomhedernes/praktikstedernes roller og ansvar undervejs i uddannelsesforløbet – og ikke kun ift. de afsluttende prøver. Det har aldrig været meningen, at skolerne skulle løfte opgaven alene, og mange virksomheder/praktiksteder vil gerne involveres mere.
Endvidere synes jeg, at man skylder eleverne at huske på og tilgodese, at EUD altså også har en dannelsesopgave i form af at
bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling (Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, kapitel 1, § 1, stk. 2; 3)
Og denne opgave bliver ikke mindre aktuel ift. det digitale (arbejds-)liv. Et for snævert fokus på kompetencer alene, vil efter min mening, være meget uheldigt og slet ikke kunne imødekomme samfundets behov for borgere, der er rustet til at indgå i et stadig mere digitaliseret demokrati og samfund. Hertil kommer, at en erhvervsuddannelse også skal kunne bruge som fundament for at læse videre (ibid, kapitel 1, § 1, stk. 2; 6), hvilket igen taler for fokus på at ruste eleverne mere bredt og alment, både hvad angår kompetencer og dannelse.
Det skal understreges, at jeg jo kun har kunne forholde mig til de sparsomme beskrivelser, som fremgår af strategien. Det bliver derfor virkelig interessant at se mere fyldestgørende beskrivelser af konkrete rammer, formål mv. Således kan det jo tænkes, at flere af de her nævnte opmærksomhedspunkter bliver tilgodeset.
‘Strategien for Danmarks digitale vækst’ blev præsenteret af Erhvervsministeriet, og som sådan giver det god mening, at fokus er på arbejdsmarkedets behov og knap så meget på, hvad der eksempelvis er behov for ift. erhvervsuddannelserne.
Her har Regeringen/Undervisningsministeriet/STIL netop udgivet en ‘Handlingsplan for teknologi i undervisningen‘ (kan findes via dette link) som kan kaste mere lys over ambitionerne på dette område, og som jeg har skrevet om i dette blogindlæg.
/Marianne
Mariis' digitale refleksioner 