Mariis' digitale refleksioner

I en serie af blogindlæg, vil jeg sætte fokus på nogle af de udfordringer og til tider meget uheldige konsekvenser, der er forbundet med at anvende digitale teknologier i uddannelse, undervisnings- og læreprocesser – det gøres ud fra et overordnet perspektiv på databehandling, -sikkerhed og -etik. I dette første indlæg sættes scenen ift. nogle af disse udfordringer via udvalgte resultater fra et par aktuelle undersøgelser fra Epinion.

Epinion har for Undervisningsministeriet/ Styrelsen for It og Læring (STIL) undersøgt Skoler og institutioners håndtering af elevernes persondata og anvendelse af gratis digitale produkter. Det er der kommet en tankevækkende rapport ud af, som jeg håber vil blive læst af mange.

Ministeriet fremhæver på denne baggrund, at mange skoler og institutioner ‘har et stærkt fokus på implementeringen af GDPR, og er langt med korrekt håndtering af personoplysninger, indgåelse af databehandleraftaler med videre.’ Der peges dog også på, at skoler og institutioner stadig har et stort behov for mere viden og hjælp til at navigere i mange nye regler og procedurer om databehandling/-sikkerhed, og hvordan disse skal håndteres ift. konkrete digitale teknologier i konkrete pædagogiske praksisser. Endelig fremhæves anvendelse af ‘gratis’ digitale produkter i undervisnings- og læreprocesser, som værende et område, der udgør en ‘potentiel udfordring’. Det er især denne sidste del, som jeg vil fokusere på i dette indlæg.

I Regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed (2018-2021) sættes der i initiativ 2.1 fokus på digital dømmekraft og kompetencer via uddannelsessystemet. I forlængelse heraf blev Epinion bedt om at undersøge grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioners håndtering af elevernes persondata, deres anvendelse af digitale produkter samt institutionernes indgåede databehandleraftaler. Undersøgelsens overordnede formål har været at danne et empirisk grundlag for at kunne pege på sektorens nuværende praksis, og de dilemmaer og tvivlsspørgsmål, der kan opstå. Datagrundlaget bygger bla. på en spørgeskemaundersøgelse (blandt folkeskoler, frie grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier), casebesøg, mobiletnografi og ekspertinterviews.

Anvendelse af digitale produkter i undervisningen
I rapporten bruges betegnelsen digitale ‘produkter’ til at indikere, at der er tale om, at disse stilles til rådighed for brugere på baggrund af en udveksling fx af penge eller data. Disse produkter inddeles i fem kategorier (1. digitale forlagsprodukter, 2. sociale medier, 3. cloudløsninger, 4. øvrige digitale produkter og 5. læringsplatforme).

Digitale produkter er en integreret del af undervisningen på landets skoler og gymnasier. Ifølge undersøgelsen bruger 99% af landets elever på tværs af gymnasier, grundskoler og erhvervsskoler digitale produkter i undervisningssammenhæng (Epinion, 2019, s. 32). I undersøgelsen tages der udgangspunkt i et øjebliksbillede, hvor elever og lærere har angivet, hvilke digitale produkter, de bruger. Dette giver en samlet bruttoliste på 373 produkter (ibid.).

Ifølge lærerne tages der ofte forskellige kategorier af digitale produkter i brug, da de vurderes at kunne bidrage til forskellige formål. Figuren herunder, viser hvorledes lærerne vurderer produkterne primære bidrag til undervisning:

Epinion (2019, s. 34)

På tværs af produktkategorierne figurerer både danske og udenlandske produkter, samt betalings- og gratisprodukter. Samlet tegner der sig et billede af, at størstedelen af de digitale produkter (42%) anvendt på gymnasier, erhvervsskoler og grundskoler er udenlandske og gratis (ibid., s. 36).

Læringsplatforme, cloudløsninger og forlagsprodukter er de kategorier, der oftest bliver anvendt i undervisningen. Over halvdelen af samtlige lærere bruger disse tre enten dagligt eller ugentligt. De øvrige produkter og sociale medier bliver kun brugt lejlighedsvist. Figuren herunder viser brugsfrekvensen:

Epinion (2019, s. 38)

Heroverfor angiver eleverne dog, at 45% af dem bruger sociale medier enten dagligt eller ugentligt i forbindelse med undervisning- og skolearbejde. Dette indikerer, iflg. Epinion (ibid., s. 38), at eleverne i et vist omfang selv tager initiativ til at bruge de sociale medier til skolearbejde*. Som Epinion anfører, så giver brugsmønsteret anledning til et interessant spørgsmål:

I en datasikkerhedsmæssig optik giver det anledning til at rejse spørgsmål ved, hvornår det ligger inden for institutionens opgave at håndtere, hvilke data der deles med eventuelle tredjeparter – såsom sociale medier, når eleverne bruger dem på eget initiativ. (ibid., s. 39)

I denne forbindelse er 69% af lærerne helt enige eller enige i, at de mangler viden om, hvordan de forskellige udbydere af gratis, digitale produkter deler data med tredjeparter. Kun 30% angiver, at de selv har den fornødne viden til at informere eleverne om, hvordan de sikkert bruger internet og apps i undervisningen.

Samtidig udtrykker lærerne også et generelt behov for at kunne vurdere sikkerheden ved de enkelte produkter. Kun 6% ser ikke noget behov for at blive klædt på til at vurdere datasikkerheden ved digitale produkter (ibid.).

Helt overordnet er det forskelligt, hvor mange overvejelser, lærerne gør sig omkring brugen af digitale produkter i forhold til datasikkerhed, men:

En gennemgående rød tråd, der har vist sig i fokusgrupperne med lærere er, at det hensyn, der vejer tungest i forhold til at bruge digitale produkter, de pædagogiske. (ibid.)

I denne sammenhæng er det interessant, at lærernes tillid til, hvorvidt digitale produkter lever op til lovkrav om datasikkerhed, er betragtelig lavere ift. øvrige produkter og sociale medier, end ift. læringsplatforme, forlagsprodukter og cloudløsninger. Det fremgår af figuren herunder:

Epinion (2019, s. 41)

På denne baggrund, ser vi altså, at lærere står overfor en række udfordringer i deres dagligdag, når det kommer til kombinationen af valg og anvendelse af digitale produkter og datasikkerhedsmæssige hensyn.

De udvalgte resultater her, ligger i fin forlængelse af en lignende undersøgelse om Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed på undervisningsområdet, som Epinion publicerede i 2018. Undersøgelsen afdækker børn og unges (12-25 år) generelle mediebrug i og uden for skolen, samt forældre, lærere og skoleledelsers erfaringer og perspektiver.

Denne undersøgelse dokumenterer først og fremmest, at sociale medier er blevet en integreret del af børn og unges hverdags- og skoleliv. Et flertal af de adspurgte børn og unge (59%) bruger kun de sociale medier til at holde kontakt med vennerne og til underholdning. En mindre andel (16%) bruger også de sociale medier til at dele oplæg og holde sig orienteret i nyheder og politik. (Epinion, 2018, s. 14)

Undersøgelsen viser også at anvendelse af ‘ikke-didaktiserede læremidler’ i undervisning, som eksempelvis sociale medier, generelt giver anledning til en række dataetiske udfordringer i praksis. Hertil skal det bemærkes, at 63% af de adspurgte lærere ikke fandt det problematisk eller vidste hvordan, de skulle forholde sig til udfordringer ifm. brugen af sociale medier i undervisning (Epinion, 2018, s. 111).

Udfordringer og dilemmaer i praksis
På tværs af disse to undersøgelser, tegner der sig et billede af at anvendelse af forskellige typer af digitale teknologier og produkter i undervisning, stiller lærerne over for en række udfordringer ift. databehandling, -sikkerhed og -etik. Udfordringerne er mangeartede, involverer vanskelig jura og lovgivning og berører også flere organisatoriske niveauer, samt evt. forældresamarbejder. Det er altså på mange måder tale om et komplekst felt, der trækker forskellige spor i lærernes dagligdag.

I Epinons 2019-undersøgelse peges på en række dilemmaer, herunder dette som illustrerer, hvad det bla. er for overvejelser og beslutninger, lærerne står over for i deres pædagogiske praksis:

Dilemma:
Digitale produkter er ofte et velegnet redskab til at gennemføre undervisning, der er mere interessant og vedkommende for eleverne. Det gælder fx brugen af sociale medier, der kan bidrage til at skabe en ramme for elementer i undervisning, der foregår, hvor 'de unge er'. Samtidig er mange undervisere også klar over, at der ved at anvende disse produkter, potentielt er en datadelingsrisiko. Derved opleves et dilemma mellem pædagogiske hensyn på den ene side og dataetiske og -sikkerhedsmæssige overvejelser på den anden side. 

Epinion (2019, s. 40 - min fremhævelse)

Som tidligere lærer genkender jeg dilemmaet og har stor forståelse for, at mange føler sig frustrerede og dårligt klædt på til at træffe, hvad der kan synes som træls valg. Jeg er ikke sikker på, at alle vil finde, at der er tale om et ‘ægte’ dilemma, hvilket jeg vil vende tilbage til i fremtidige indlæg.

/Marianne

*) Det er for mig at se ikke helt transparent, hvordan Epinion, når frem til, at de sociale medier bruges til skolearbejde. Spørgsmålet går, så vidt jeg kan se (Epinion, 2019, s.39 i figur 13) , på om eleverne har brugt bestemte digitale produktkategorier i undervisningen – her kunne sociale medier jo godt bruges til andet end skolearbejde, men der kan være noget meta-tekst i spørgeskemaet, som giver anledning til den konklusion.