Håndværkets comeback?

Erhvervsuddannelserne og de praktiske orienterede uddannelser har lidt et voldsomt prestigetab i det kreative vidensamfund, der snarere hylder ånden end hånden. Hvad kan vi gøre ved det? Står vi ved et vendepunkt?

Det er spørgsmål som tages op i det nye nummer af Asterisk magasinet, hvor der i en række artikler sættes fokus på kløften mellem hånd og ånd i videnssamfundet – det samlede magasin kan hentes her.

Som Hanne Løngreen, institutleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet skriver:

Overfokusering på uddannelse til videnssamfundet har bragt os i den situation, at erhvervsskolerne i dag befinder sig i krise. For få unge vælger en erhvervsuddannelse – og for mange af de få springer fra.

Men måske står vi overfor et vendepunkt med EUD-reformen, og der synes også fra politisk hold at være anerkendelse af, at Danmark ikke blot skal være et videnssamfund, men stadig også et produktionssamfund. Flere af artiklerne kredser således om den uhensigtsmæssige adskillelse mellem vidensformer og den generelle holdningsændring, der er behov for på alle niveauer i samfundet.

Asterisk_68-s8I artiklen Får håndværket comeback? har Camilla Mehlsen interviewet to forskere, der ønsker at gøre op med tidens negative myter om erhvervsuddannelserne og udfordre kløften mellem hånd og ånd.

Ida Juul (DPU) mener eksempelvis, at den megen snak om videnssamfundet har været med til at tale erhvervsuddannelserne ned, og at der er brug for en ny, mere positiv retorik.

Arnt Vestergaard Louw (Cefu), der mandag d. 9. december forsvarer sin PhD om pædagogiske muligheder og barrierer for eleverne på EUD-området, opfordrer også til at erhvervsuddannelserne forsøger at lægge mangelsynet bag sig og i stedet fokuserer på et positivt syn på produktion – og ikke mindst på eleverne.

/Mariis

Bonus information
Louw’s PhD-afhandling baserer sig empirisk primært på et antropologisk inspireret studie, hvor Louw, som indskrevet elev på tømrergrundforløbet, fulgte de første 5 uger af forløbet sammen med eleverne – afhandlingen kan downloades her

I lag med erhvervspædagogikken

I-lag-med-Erhvervspaedagogikken

En væsentlig del af mit adjunktforløb, der starter i 2014, vil blive brugt på at forsøge at opnå en dybere forståelse af det erhvervspædagogiske felt ud fra en række grundlæggende spørgsmål:

  • er det overhovedet muligt eller hensigtsmæssigt at tale om en selvstændig erhvervspædagogik?
  • hvorfor og hvorved adskiller en sådan pædagogik sig i givet tilfælde fra andre pædagogikker?
  • og ikke mindst, hvordan kan vi bruge en sådan erhvervsoptik i  det pædagogisk-didaktiske arbejde?

I 2012 udgav mine NCE kolleger en antologi, hvor formålet netop var at forsøge at indkredse erhvervspædagogikken. Præmissen for antologien er således, at der eksisterer en selvstændig erhvervspædagogik, og med bidrag fra både forskere og praktikere indenfor feltet, synes denne antologi at udgøre et godt udgangspunkt for mine studier. Fremadrettet vil jeg reflektere over flere af artiklerne derfra.

Antologiens indhold fremgår herunder:

Indhold_ILMEKlik for at forstørre billedet!

/Mariis

Antologien er på 151 sider og kan købes gennem Erhvervsskolernes Forlag

FoU-program om Pædagogisk ledelse

I forbindelse med Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram for 2013 indenfor erhvervsuddannelserne, er NCE blevet udpeget som paraplyorganisation for to ud af tre programmer, hhv. inspirationsprogrammerne “Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskoler” og “Udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler“. Jeg har været med i udformingen af ansøgningerne til begge programmer, men skal kun deltage i programmet om pædagogisk ledelse, hvorfor jeg primært vil fokusere på dette her på bloggen. Der er imidlertid overlap mellem programmerne, og flere af de deltagende skoler er med i begge programmer, så det kan ikke helt udelukkes, at der vil komme lidt om det andet program med tiden.

NCE har mangeårig erfaring fra deltagelse i FoU-programmer, men rollen som paraplyorganisation er ny og betyder, at NCE i modsætning til tidligere ikke blot skal bidrage med faglig viden gennem konsulentarbejde, men NCE skal nu også igangsætte, lede og samle viden op fra det arbejde udvalgte skoler udfører. I programmet vedr. pædagogisk ledelse har ministeriet udvalgt 11 skoler – illustreret her nedenfor.

PædLed_deltagere
Deltagerne i FoU-programmet om pædagogisk ledelse.

Fra NCE deltager, udover jeg, tre erfarne kolleger: René Nordin Bloch (som er lokal programleder), Hans Jørgen Knudsen og Jørgen Theibel Østergaard, og endelig har vores afdelingsleder, Susanne Gottlieb det overordnede programansvar. Det er ministeriets klare ønske, at der skal genereres og indsamles generaliserbar viden fra skolernes udviklingsprojekter, og til at bistå os med denne del får vi assistance af Christian Helms Jørgensen fra RUC.

Som paraplyorganisation er det NCEs ansvar:

  • At bidrage til kvalitetssikring af skoleprojekterne, således at udviklingen af den pædagogiske ledelse forløber, sådan som de enkelte skoler har planlagt det
  • At organisere erfaringsudveksling mellem skolerne, således at skolerne kan lære af hinandens erfaringer med at udvikle pædagogisk ledelse
  • At indsamle viden om, hvorledes skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse i praksis, og hvordan ledelsen sikrer sig 1) at relevante medarbejdergrupper løbende inddrages og deltager, 2) at denne udvikling sker på et systematisk grundlag blandt andet med løbende inddragelse af nyeste viden indenfor feltet, 3) at ledelsens engagement i og prioritering af didaktisk og pædagogisk udvikling mærkes i dagligdagen, og endelig 4) at skolerne udvikles til lærende organisationer
  • At systematisere skolernes viden om udviklingsprocessen, analysere og perspektivere denne viden i forhold til, hvad der virker og hvorfor
  • At involvere skolerne i processen med at systematisere viden om, hvorledes skolernes arbejde med at udvikle pædagogisk ledelse forløber for at få skolernes feedback på generaliseringen af viden om udviklingsprocesserne

I forhold til selve de udviklingsprocesser, der skal igangsættes ude på skolerne, har ministeriet opfordret os til at benytte den såkaldte indsatsteori, der uanset navnet er en metode, som kan hjælpe skolerne til at få formuleret og klarlagt sammenhænge mellem mål (udvikling af pædagogisk ledelse) og indsatser, samt evaluering heraf (jf. illustrationen nedenfor). Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har brugt metoden ifm. udviklingsprojekter gennem mange år, og mange af de deltagende skoler forventes at være bekendte med indsatsteori.

Indsatsteori_faserne
Kilde: En lærerig vej til resultater: Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori, s. 2

Torsdag d. 5. december har vi opstartsseminar på Kold College, hvor også ministeriets chefkonsulent, Vibe Aarkrog deltager – og jeg kan roligt skrive, at vi alle glæder os til endelig at komme rigtigt i gang!

/Mariis

OPDATERING – pga. #stormdk valgte vi at udsætte seminaret til 08/01/14

Børns/unges kompetencer i videnssamfundet – et erhvervsskole perspektiv

Sammen med to kolleger har jeg i dette efterår undervist tre hold på valgmodulet ”Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser” på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP). Modulet består af syv lektioner, og i den sidste lektion var temaet digital dannelse. Som en del af denne lektion bad jeg alle tre hold om at identificere 10 kompetencer som deltagerne mente, at børn og unge skal være i besiddelse af for at kunne begå sig i videnssamfundet, og det kom der nogle interessante resultater ud af. Det kan bestemt diskuteres om deltagernes bud handler om kompetencer, evner, færdigheder og/eller viden, men for nuværende vælger jeg her blot at bruge kompetencebegrebet.

Skive-holdet bestod udelukkende af kvindelige undervisere fra PAU- og SOSU-området, og her havde deltagerne følgende bud sammenfattet i en Wordle, dvs. en ord-sky:

Skive

I ord-skyen ses ord der går igen fremhævet og jo tydeligere ordet vises, jo oftere er ordet blevet valgt. For Skive-holdet var der således fokus på etik, dannelse, vidensdeling, refleksion, sociale kompetencer, kreativitet og kildekritik og ansvar for egen læring.

Deltidsholdet bestod også af undervisere fra PAU- og SOSU-området med en overvægt af kvinder, og deres bud så således ud:

Deltid

For deltidsholdet var der således især fokus på nysgerrighed, kreativitet, samarbejdsevner, etik, kritiske evner og fordybelse.

Det sidste hold var et heltidshold, hvor deltagerne var undervisere på forskellige tekniske skoler og med en klar overvægt af mænd. Deres bud så således ud:

Heltid

Heltidsholdet havde især fokus på kulturel forståelse, socialt samvær, tidshåndtering, etik, kritiske evner og kreativitet.

Sammenfattes de tre bud, ser ord-skyen således ud:

Wordle_samletE13

For udenforstående kan de mange ord nok tåle lidt forklaring. Hvad angår etik, så lagde deltagerne på alle tre hold stor vægt på at børn/unge besidder nogle etiske/moralske kompetencer ift. deres handlinger ikke mindst i deres online liv. Eksempler her gik på børns/unges vurdering af, hvad man kan tillade sig at dele med andre (både om sig selv og andre), vurdering af konsekvenser, og dette blev nært koblet til børns/unges evner til at forholde sig kritisk ift. den megen information, der tilbydes og deles. I forlængelse heraf udtrykte deltagerne også bekymring for børns/unges (ofte manglende) evner til fordybelse og refleksion. Netop som konsekvens af den stadig stigende informationsmængde og en stigende angst for at gå glip af noget væsentligt og ikke være tilstrækkeligt deltagende, igen især møntet på online livet (jf. FOMO), blev børns/unges evner til at håndtere deres tid, at vælge til-og-fra, vurderet som en væsentlig kompetence. Børns/unges evner til at kunne håndtere forandring blev ofte italesat, og nysgerrighed og kreative evner blev vurderet som essentielle ift. at kunne følge med/omstille sig, og i mange tilfælde blev dette også koblet til en form for ansvar-for-egen-læring og livslang læring.

Interessant ift. disse ord-skyer er også nogle af de kompetencer som synes fraværende. De fleste ord relaterer sig til bløde kompetencer. Kulturfærdigheder såsom at kunne læse, skrive, regne og basale it-færdigheder blev ganske vist nævnt, men når disse ikke dominerer skyldtes det ifølge deltagerne ikke manglende prioritering, men at disse blev betragtet som selvfølgelige. I den forbindelse er det også interessant, at to af holdene lagde stor vægt på, at børn/unge skal besidde gode engelsk kundskaber.

Noget andet der slog mig ifm. disse øvelser, var fraværet af erhvervsrettede kompetencer – der er langt mere ånd end hånd i deltagernes bud. Da jeg nævnte dette for det sidste hold (som var Skive-holdet), var forklaring herpå dog ganske simpel. Øvelsen gik på at identificere børns/unges kompetencer, og derfor havde holdet slet ikke haft deres egne elever i tankerne. Således blev jeg lige mindet om, at som man spørger, får man svar ;-) Ovennævnte bud skal derfor ses som kompetencer deltagerne gerne ser at især grundskolen arbejder med. Det skal dog bemærkes, at deltagerne ikke fralagde sig medansvaret, men snarere udtrykte forhåbning om at kunne arbejde videre med erhvervsskoleeleverne på baggrund af sådanne grundlæggende kompetencer.

/Mariis

Bonus information:

  • Engelsk blogpost om ord-skyer – også på iPad

Netværkskonference om bedre overgange i EUD

FPN_logo

Tirsdag d. 3. december 2013 afholder Forsker-Praktikernetværket for EUD konference i DGI-byen i København.  Temaet for netværkskonferencen denne gang er: “Attraktive erhvervsuddannelser – bedre overgange, hvad skal der til?”

På denne netværkskonference er temaet “overgange” og de problemstillinger og muligheder, der knytter sig hertil. Hvordan kan erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive, og hvordan kan overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse i praksis foretages på nye måder, med nye samarbejdsflader og nye strukturer? Dette belyses i det indledende oplæg og diskuteres i seks workshops med praktikere fra vejledningsområdet og fra skoler, som på forskellig vis bidrager til bedre overgange for de unge ved at samarbejde på nye måder med virksomheder, folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler etc.

Konferenceprogrammet består bla. af oplæg ved Direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, der vil tale om fremtidens erhvervsskoleelever og to norske forskere, der vil fortælle om et forskningsprojekt som omhandler piger i auto- og elfaget. Hertil kommer en række interessante workshops med fokus på bla. tabermyter, overgange fra grund- og produktionsskoler, 9. klasse, indvielses- og afgangsritualer, samt udvikling af talent.

Der er med andre ord lagt op til en spændende dag – så kom og vær med!

Deadline for tilmelding er mandag d. 18. november 2013. Se program og mere om tilmelding her.

/Mariis