Mariis' digitale refleksioner

Jeg er gået i gang med et lille hyggeprojekt, som går ud på, at jeg forsøger at samle mine tidligere indlæg her på bloggen i temaer. Hvad det lige skal ende med, og hvordan det vil blive struktureret, ved jeg endnu ikke, men det foreløbige resultat kan ses her.  Jeg startede med at blogge i januar 2008 ifm. opstarten på mit ph.d. projekt og har blogget lige siden. Ud over at projektet med at gå tilbage i arkiverne og genlæse gamle indlæg har budt på en masse gode minder, så har det også fået mig til at tænke over, hvorfor jeg har været (og stadig er) så glad for at blogge og hvad, jeg har fået ud af det.

Da jeg i sin tid startede var hovedargumentet, at jeg havde brug for en ‘sandkasse’, hvor jeg kunne øve mig i at tænke og skrive på engelsk, da det var sproget for min afhandling. Bloggenren har tendens til at være mindre formel og ofte publiceres halvfærdige tanker. Det tænkte jeg, at jeg ville kunne få god gavn af som ph.d. studerende, og jeg havde også en fornemmelse af, at jeg kunne bruge bloggen som en log over de oplevelser og overvejelser, som jeg gjorde mig i de forskellige aktionscyklusser, som mit arbejde var baseret på.

Jeg har altid betragtet bloggen som mit private tænkeværktøj. Det kan lyde mærkeligt med tanke på, at der er tale om tekster, der offentliggøres. Her er Internettet dog så omfattende, at man sagtens kan publicere i al ubemærkethed uden at nogen lægger vejen forbi, med mindre man selv gør noget aktivt for at blive set (fx gennem tags). Selve aspektet med at offentliggøre gav et godt skub i retning af at forsøge at tænke sammenhængende uden at det behøvede at leve op til strenge reviewere eller vejlederes krav. På den måde matchede bloggen fint mit behov for en sandkasse.

Hvad jeg ikke havde tænkt så meget over, da jeg startede med at blogge, var muligheden for at bruge bloggen til at komme i forbindelse med andre forskere og undervisere med samme faglige interesser. Mit forskningsfelt, uddannelse gennem 3D virtuelle verdener, var så småt og begrænset i Danmark, at jeg var nødt til at kigge ud over landets grænser for at finde ligesindede – og her viste bloggen sig at være en god måde at skabe opmærksomhed og forbindelser på. Jeg forskede helt konkret i brugen af den 3D virtuelle verden, Second Life og i den verden var mulighederne for at kommunikere asynkront meget begrænsede. Mange af de forskere som jeg dannede netværk med supplerede derfor deres kommunikative aktiviteter med skrivning i blogsfæren. Det var gennem blogs, at vi fandt hinanden og fastholdt vores kommunikation, fund og overvejelser.

Som ph.d. studerende opnåede jeg en række fordele ved at blogge og det skrev jeg eksempelvis om her. Bloggen muliggjorde også, at jeg i løbet af mit projekt kom i kontakt med og fik gode råd og input fra flere af de forskere, hvis tekster jeg arbejdede med, eksempelvis Stephen Downes, Terry Anderson, Richard Bartle og Ruth Tringham. Som ph.d. studerende var det ganske enkelt helt fantastisk at opleve faglig interesse på den måde. Og mange af de indlæg, som jeg skrev i ph.d. perioden endte også med at komme med i den endelige afhandling, omend i mere formfuldendt form. Når jeg i dag møder nystartede ph.d. studerende, opfordrer jeg dem derfor altid til at begynde at blogge. Det er en fremragende måde at fastholde sine tanker på, og enhver der har været igennem et ph.d. forløb kender glæden (og lettelsen) ved at opdage et relevant tekststykke, som man havde glemt alt om – og her kommer bloggens arkiv og søgefunktion jo netop til sin ret.

Efter ph.d.’en fortsatte jeg med at blogge, stadig mest for min egen skyld for at samle mine tanker om diverse emner, men der er ikke nogen tvivl om, at det også fungerer godt som middel til at fastholde ideer, formidle viden, skabe opmærksomhed og forbindelser. Jeg fristes til at sige, at man næsten kan blive helt afhængig ;-)

/Marianne