I starten af januar kom det frem, at Vækstfonden har besluttet at investere 190 mio. kr. i det danske selskab Area9 Lyceum, der producerer såkaldt ‘adaptiv lærings- teknologi’. Vækstfonden er statens finansieringsfond, der har som formål at ‘fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder for på den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast‘.
Grundlægger og Direktør hos Area9, Ulrik Juul Christensen udtaler i den forbindelse:
Vores mål er at skabe verdens førende læringsteknologiske virksomhed til såvel uddannelsessektoren som erhvervslivet. Og forhåbentligt kan det skabe et kraftcenter i Danmark for uddannelsesteknologi og forskning.
Selv om Vækstfondens målgruppe ikke umiddelbart er uddannelsessektoren, har bevillingen vakt opsigt blandt uddannelsesforskere og -praktikere netop fordi Area9’s forretning handler om både uddannelse og træning gennem anvendelse af adaptive teknologier.
I et debatindlæg på Altinget:Uddannelse har Michael Lund Larsen, Centerchef på Det Nationale Center for e-Læring, udtrykt sin generelle skepsis over for adaptive læringssystemer. Lund Larsens erfaring er, at adaptive læringssystemer:
alene understøtter udvikling af viden og færdigheder baseret på fakta; altså viden om eller færdigheder i forhold til spørgsmål, der har en anerkendt løsning – et specifikt facit.
Og iflg. Lund Larsen bør vi bør ‘bevæge os ud over læringsteknologier, der kun understøtter udvikling af viden og færdigheder’, hvis Danmark skal blive til et fyrtårn inden for digital læring. I det 21. århundrede efterspørges, iflg. Lund Larsen kompetencer som
evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ, herunder at være problemløsende.
Altså kompetencer, der vedrører problemstillinger, der netop ikke har en løsning på forhånd.
Ulrik Juul Christensen har i en replik svaret på noget af kritikken:
Area9 er, efter ti års forskning og efter at have afprøvet vores adaptive læringsteknologi på over otte millioner elever og studerende, meget langt fra de hidtidige danske løsninger, og vi laver platforme, der netop kan skabe rum for det, som Michael Lund-Larsen efterspørger.
Juul Christensen nævner i denne forbindelse, at han sidder i advisory boardet for Center for Curriculum Redesign på Harvard University, ‘som netop arbejder med fremtidens standarder for fire-dimensional læring, der præcist indeholder de efterlyste kompetencer inden for de fire dimensioner: viden, færdigheder, karakter, metakognition’.
Jeg formoder, at når dette nævnes, så må det betyde, at Area9 også arbejder ud fra ideen om ‘fire-dimensionel læring’, og at det er disse dimensioner, der nu, med Vækstfondens bevilling, skal arbejdes på i forhold til at udvikle 4. generation af adaptive læringssystemer. Juul Christensen nævner også, at der er
offentliggjort en række studier, der belyser den positive effekt, som vores anden- og tredje-generationssystemer for adaptiv læring har: Op til 90 procent af eleverne finder det relevant, de får markant højere karakterer, og frem for alt falder de ikke fra.
Det fremgår dog ikke hvor disse studier er offentliggjort, og jeg har heller ikke kunne finde dem på Areas9’s hjemmeside, så det er umuligt at vurdere, hvordan sådanne resultater er frembragt og hvordan de eventuelt hænger sammen med udvikling af mere kompleks viden, færdigheder og kompetencer, som rækker ud over fakta-niveauet.
Hvad angår ‘corporate learning’ har Area9 ‘påvist, at vores læringsplatform kan reducere studietiden med op til 50 procent, og at virksomheders kompetenceniveau løftes betragteligt i forhold til normale e-læringskurser.’ Igen er der ikke henvist til nogle kilder.
Juul Christensen efterlyser også, at debatten om e-læring (som vel i denne sammenhæng gøres synonym med adaptive læringssystemer) foregår på ‘et oplyst, videnskabligt grundlag’ og håber at
vi kan have en mere nuanceret dialog end den debile e-læring vs. lærere debat – den er helt irrelevant. Værdien af lærere kommer til at stige ved brug af intelligente teknologier.
Jeg ved ikke lige hvor Juul Christensen har oplevet, at debatten har handlet om ‘e-læring vs. lærere’. Det er ikke en problematik som eksempelvis Lund Larsen nævner i sit debatoplæg. Men under alle omstændigheder er det, efter min mening, katastrofalt at lave en klassisk fejlslutning ved at udelukke debat om lærerens rolle ifm. anvendelse af digital læringsteknologi med et pennestrøg – for nu at blive i Juul Christensens eget sprogbrug. Den debat jeg har set, eksempelvis på Twitter og i øvrigt har deltaget i med kolleger, har ikke handlet om e-læring vs. lærere, men snarere om, hvad det er for en rolle og hvilket ansvar lærere kan tænkes at få ift. anvendelse af ‘adaptive læringssystemer’ – og det er ikke en ‘debil’ debat. Tværtimod.
Debat om anvendelse af teknologi i undervisnings- og læreprocesser er ikke ny i Danmark, men popper op med jævne mellemrum. Et aktuelt eksempel opstod ifm. Kommunernes lancering af deres ‘Teknologispring‘, hvor man bla. kunne se følgende vision for området omkring børn og læring:
Set med mine pædagogiske-didaktiske briller er der mange virkelig problematiske forhold i denne vision. Juul Christensen skriver, at ‘værdien af lærere stiger’ ved brug af intelligente teknologier. Det er uklart for mig, hvad der menes hermed, men hvis fremtidens lærer reduceres til en data- og individfokuseret læringsmoderator som i Kommunernes vision, så kan jeg godt forstå betænkelighederne og ikke mindst behovet for at debattere det.
Der er for mig at se ingen tvivl om, at vejen til meningsfuld ‘e-læring’ må baseres på en kritisk og konstruktiv dialog mellem de involverede aktører, herunder særligt mellem industrien og de pædagogiske eksperter i form af forskere og praktikere inden for området. Derfor er det også positivt, at Juul Christensen og Area9 inviterer til dialog, men det vil nok være klogt ikke på forhånd at afvise, hvad der er legitimt at debattere, men derimod at lytte og forsøge at blive klogere på de bekymringer, der eksisterer.
Måske kunne et første skridt være at gøre Area9’s visioner, baggrund og projektplan mv. offentlig tilgængelig, således at debatten reelt kan tages af alle på et mere nuanceret og oplyst grundlag?
/Marianne
Mariis' digitale refleksioner 